Jeg har jo altid noget på pindene.
Der er skrevet afhandlinger og bøger om det terapeutiske ved at strikke/hækle/brodere...
Jeg har det i hvert fald bedre, når jeg kan fordybe mig i et projekt.
Og så er der jo glæden ved, at de gode timer bliver til et produkt, som man har fornøjelsen af at bruge/se på/give i gave...
Nu er jeg blevet færdig med min blå trøje.
Og en rest håndfarvet entrådet garn.
Garnet er fra mit lager
Strikkefastheden passede ikke helt til mønstret, så jeg valgte at strikke efter XL i To sider af samme sag.
Design fra Hyggestrik.
Og endte alligevel med en anden udgave, da det viste sig at aflukningen rullede.
OMMER!
Ideen med den tofarvede rib var dels at give det ensfarvede blå lidt modspil, dels at kant/aflukning skulle være i det bløde garn for at gøre halsudskæringen mere hudvenlig.
Kanter med en kant på!
Tofarvet rib: 1 omg glat grå og derefter 1r,1vr med grå som dominant.
Afsluttede med 1 r, 1vr med grå, 1 omg vr og lukkede elastisk af med 1r,1vr i grå.
Udtagningen med 1 skuldermaske fik jeg strikket for stram, så trøjen blev vasket og blokket for at få trøjen til at sidde pænt i skulderpartiet.
Blød og lækker.
Behagelig at have på under en jakke.
Rart med det bløde garn i halskanten.
280 g garn
p 3.5 også i ribben.
Mønster:
To sider af samme sag fra Hyggestrik / str XL
Vi er nok mange, der kan skrive under på, at strikning er ren terapi. Selv min datter kan nu :-)
SvarSletFlokken af strikkere er vist vokset betragteligt det sidste års tid!
SletJa, og din datter er dygtig (også) til det🙂
Gitte holder sig til patchwork 😉