onsdag den 3. februar 2021

Flexible planer... og tid til at nørde.

I går kom jeg hurtigt ud af døren, da min venindes bil ikke ville starte og hun skulle køre vores fælles veninde til Viborg for at få nye høreapparater...

Min bil ville heldigvis starte!
Og så havde jeg godt selskab hele vejen...

Det blev en smuk tur med skiftende belysning over rimdækket landskab. ❄🌞

Bonus var en lille fin udstilling af Bit Vejles klip 😍✂


Fine klip hængt op på den ene væg...

Den nød jeg i ventetiden, mens jeg fik et forsinket rundstykke og tiltrængt kaffe.


Og vi mindedes gode ture til Blokhus og Center for papirkunst.


I montrene var udstillet porcelæn med motiver fra klip mm.

Der er et godt opholdsområde med plads til at sidde i båse ude i siderne.


I dag har jeg pudset glorien og fået luftet ud, sat vasketøj i gang, støvsuget, støvet af, vandet blomster...

Nu er det tid til strikkenørderi..
Efter succesen med den blå version af To sider af samme sag... altså efter vask og blok..
har jeg fundet nogle fed af samme type garn på lageret og slået op til en grå version.

Denne gang nørder jeg i udtagningerne på skuldrene.
Jeg vil undgå den stramme skuldersøm/skuldermaske, som den blå fik.

Svært at fotografere i det melerede garn.

Her er to forsøg på at vise af udtagningerne...
På retsiden strikker jeg to r i masken før skuldermasken og to r i skuldermasken .
På vrangsiden skal der kun tages ud på forstykkerne og der tages ud i masken før skuldermasken på første skulder og i skuldermasken på anden skulder...
Når der strikkes på retsiden igen tages ud i "udtagningen" på vrangsiden på første skulder...

Nørdet....?
Det er nemmere, når man sidder med det i hænderne!

Øvede strikkere kan også pludselig opdage en tabt maske!!!!

Derfor har jeg altid en hæklenål liggende ved strikkepladsen...

Jeg var spændt på at se hvordan mine udtagninger ville "opføre sig"..

Faktisk perfekt!

Skuldersømmen er smidig uden at være løs.

Skulderpartiet falder smukt ud over Ginas skuldre.

Skuldermasken løber fint skråt bagom.

Skulderpartiet på ryggen.

Fronten.

En fin rund halsudskæring.
Denne gang tog jeg ud inden for den yderste maske.

Uha... jeg er svært godt tilfreds med mig selv og mit projekt!😇

Har en løs plan om, at der skal være noget mønsterstrik for neden på krop/ærmer og noget strib i ribben med blødt garn mod halsen...

Fortsættelse følger 😉



4 kommentarer:

  1. Hvor er du bare dygtig til strik og til at se det smukke i hverdagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Lene ❤️ Jeg samler på smukke oplevelser... Og så skal man holde øjnene åbne🙂

      Slet
  2. Svar
    1. Tak, jeg nyder det... Det er så oplivende at være kreativ igen 🙂

      Slet