På tur igen.... med Kbh. og Kolding på ruten. 2. I Operaen, Et folkesagn.

Efter en kold ventetid på kajen kom rutebåden og vi sejlede over til Operaen.

Der var god tid til at betragte alt det byggearbejde, der er gang i på havnefronten...

Projektet lige til højre for Operaen ser spændende ud.. Billedet bag gitteret!  Haveagtigt.. Måske til udendørs forestillinger?

Omgivelserne lå lidt gemt i disen. Vinden var pivkold.

Det gjorde godt at komme ind i varmen.

Vi startede med en kop kaffe nede i foyeren, mens vi ventede på at gå op til vores bord i Almanak.

Igen blev jeg forbløffet over den fantastisk gode lyd i bygningen. Folk går rundt og snakker, fodtrin, lyde fra caféen.. og alligevel kunne vi sidde og snakke sammen uden problemer, trods vores høretab!

Vi afleverede overtøjet til garderoben og tog elevatoren (med udsigt) op til 3. etage.

Blev anvist bord og fortsatte med at snakke og nyde aftenen.

Der er kommet "gardiner" op mellem nogle af bordene. Så kan man sidde lidt mere privat...

Og lyden bliver bedre i området!

Lækker mad....

Det er luksus oplevelse for mig at spise ude..

Vi har fået velsmagende mad, hver gang vi har besøgt Operaen.

Denne gang var ingen undtagelse!

På vej ned til Teatersalen kunne jeg nyde bygningen. 

Det er jo enorme forhold og alligevel så overskueligt.

Lamperne er jeg dybt fascineret af hver gang!

Vi var blandt de første...

Jeg har været med på en sommerrundvisning... Det er spændende at få historierne bag bygningen..

Balletten Et folkesagn er helt vidunderlig.

Forbyttede børn, en dæmonisk underverden og den berømte brudevals. Der er skruet helt op for forviklingerne, spændingen og teatermagien i Bournonvilles ballet Et folkesagn.

Forestillingen handler om den smukke, milde Hilda, som lever blandt trolde i en troldehøj, men føler sig meget anderledes. Den vilde og utæmmelige frøken Birthe bor til gengæld på den fornemme herregård og har svært ved at tilpasse sig de fine forhold. Da Junker Ove forelsker sig i Hilda, må han kæmpe hårdt for at overbevise folk om, at der er noget rivravruskende galt. Og det er først efter, at elverpigerne næsten har danset ham fra forstanden, at de to kan forenes i den lyse sommernat til den berømte brudevals.

Balletten fra 1854 er blevet kaldt Bournonvilles danskeste ballet, og han tøvede da heller ikke selv med at kalde den sit ”fuldstændigste og bedste koreografiske arbejde”. Nikolaj Hübbe og Sorella Englund har sammen med scenografen Mia Stensgaard taget Bournonvilles klassiker under kærlig behandling og skabt en forestilling, der strækker sig fra hammershøisk, tyst skønhed til det vildeste raveparty med troldebiller, mosebørn, heksevampyrer og hovedløse kæmper.

Troldenes kropssprog var så udtryksfuldt, at man sad og fik ondt af den rødhårede Viderik, der ikke fik pigen!

En forrygende blanding af klassisk ballet og troldedans.

Musik, dans, kropssprog...

Jeg var tryllebundet.

Og brudevalsen kalder på søde minder 💖

Jeg var ikke klar over, at Det kgl. Kapel er verdens ældste...

Eller historien bag ballet skolen...

De små balletbørn var forrygende som troldebørn og små biller i troldehøjen!

De fortjente bifaldet!

Vi kunne tage bussen hjemad med hovedet fyldt af musik og skønne indtryk.

Tak for en dejlig aften ⭐⭐⭐⭐⭐