Viser opslag med etiketten Det kongelige teater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det kongelige teater. Vis alle opslag

lørdag den 19. marts 2022

På tur igen.... med Kbh. og Kolding på ruten. 2. I Operaen, Et folkesagn.


Efter en kold ventetid på kajen kom rutebåden og vi sejlede over til Operaen.

Der var god tid til at betragte alt det byggearbejde, der er gang i på havnefronten...

Projektet lige til højre for Operaen ser spændende ud.. Billedet bag gitteret!  Haveagtigt.. Måske til udendørs forestillinger?


Omgivelserne lå lidt gemt i disen. Vinden var pivkold.

Det gjorde godt at komme ind i varmen.

Vi startede med en kop kaffe nede i foyeren, mens vi ventede på at gå op til vores bord i Almanak.

Igen blev jeg forbløffet over den fantastisk gode lyd i bygningen. Folk går rundt og snakker, fodtrin, lyde fra caféen.. og alligevel kunne vi sidde og snakke sammen uden problemer, trods vores høretab!

Vi afleverede overtøjet til garderoben og tog elevatoren (med udsigt) op til 3. etage.


Blev anvist bord og fortsatte med at snakke og nyde aftenen.

Der er kommet "gardiner" op mellem nogle af bordene. Så kan man sidde lidt mere privat...

Og lyden bliver bedre i området!


Lækker mad....

Det er luksus oplevelse for mig at spise ude..

Vi har fået velsmagende mad, hver gang vi har besøgt Operaen.

Denne gang var ingen undtagelse!


På vej ned til Teatersalen kunne jeg nyde bygningen. 

Det er jo enorme forhold og alligevel så overskueligt.

Lamperne er jeg dybt fascineret af hver gang!


Vi var blandt de første...

Jeg har været med på en sommerrundvisning... Det er spændende at få historierne bag bygningen..


Balletten Et folkesagn er helt vidunderlig.

Forbyttede børn, en dæmonisk underverden og den berømte brudevals. Der er skruet helt op for forviklingerne, spændingen og teatermagien i Bournonvilles ballet Et folkesagn.

Forestillingen handler om den smukke, milde Hilda, som lever blandt trolde i en troldehøj, men føler sig meget anderledes. Den vilde og utæmmelige frøken Birthe bor til gengæld på den fornemme herregård og har svært ved at tilpasse sig de fine forhold. Da Junker Ove forelsker sig i Hilda, må han kæmpe hårdt for at overbevise folk om, at der er noget rivravruskende galt. Og det er først efter, at elverpigerne næsten har danset ham fra forstanden, at de to kan forenes i den lyse sommernat til den berømte brudevals.


Balletten fra 1854 er blevet kaldt Bournonvilles danskeste ballet, og han tøvede da heller ikke selv med at kalde den sit ”fuldstændigste og bedste koreografiske arbejde”. Nikolaj Hübbe og Sorella Englund har sammen med scenografen Mia Stensgaard taget Bournonvilles klassiker under kærlig behandling og skabt en forestilling, der strækker sig fra hammershøisk, tyst skønhed til det vildeste raveparty med troldebiller, mosebørn, heksevampyrer og hovedløse kæmper.

Troldenes kropssprog var så udtryksfuldt, at man sad og fik ondt af den rødhårede Viderik, der ikke fik pigen!


En forrygende blanding af klassisk ballet og troldedans.
Musik, dans, kropssprog...
Jeg var tryllebundet.

Og brudevalsen kalder på søde minder 💖


Jeg var ikke klar over, at Det kgl. Kapel er verdens ældste...


Eller historien bag ballet skolen...
De små balletbørn var forrygende som troldebørn og små biller i troldehøjen!

De fortjente bifaldet!


Vi kunne tage bussen hjemad med hovedet fyldt af musik og skønne indtryk.

Tak for en dejlig aften ⭐⭐⭐⭐⭐

torsdag den 21. oktober 2021

Kbh 6 ... og hjem igen


 14.10.2021

Gik ind til Københavns museum. 

Det er en spændende bygning. 



Tidligere Overformynderiet.


Garderober behøver ikke være så kedelige!! 😉


Flot trappeparti. 


Særudstilling om Stadsarkitekternes arbejde...

De var inde over mange ting!


Det er fascinerende at følge byens udvikling op gennem århundrederne. 


Der var meget at se på, men det er presset ind på et begrænset område.

De fine, gamle detaljer i bygningen forsvinder i/bag udstillingerne. 


Overblik over byen. 
Punktoplysning for mere info

Vi gik tilbage til lejligheden.
Frokost og derefter rengøring. 
Vi enedes om at køre hjem om aftenen, for at undgå fredagstrafikken. 
Karen var blevet forkølet og ville ikke med til balletten 


Så Randi og jeg tog ind til Hereford Village og spiste. 


Gik ad strøget ned til Det kgl. teater. 

Det var blevet efterår i Kbh. 
Råkoldt!

Godt at komme ind i varmen.

Spurgte, om vi kunne komme af med den ubrugte billet? 
Vi kunne få den som tilgodehavende. 
Det var jo fin service. 
Vi kommer igen næste år! 


Salen i Det kgl. Teater er smuk.
Hele opbygningen.

Der er godt nok højt op/ langt ned fra øverste hylde!


Orkestret varmer op...


Balletten Romeo og Julie er en oplevelse. 

Flot at se på. 
Smuk dans, både klassisk og moderne i udtrykket. 


Flot scenografi. Imponerende udstyr/dragter. 


Da vi var retur, skulle vi bare gøre os færdige og gå ned til bilen. 

Ud i mørket... 
Trafikken var til at færdes i og vi kørte mod Fyn. 
Benzin og Pitstop på Kildebjerg. 
Videre op vest på og sætte Karen af og derefter hjem. 

Op med kuffert og poser.. Finde toilettasken. 
Slappe lidt af over ugeavisen.. 
Og i seng. 

Det har været en fantastisk ferie. 💖💖💖💖💖
Sikke meget vi har set, hørt og oplevet.
Sikke heldige vi har været med vejret!!!!!

tirsdag den 15. december 2015

15. december... hjemme igen og totalt bagud med alt....

Kalenderlysene, juleindkøb, blogland....
Nu får kalenderlysene lov at brænde, mens jeg ordner billeder og skriver blog...

Jeg må vist hellere starte fra en ende af...
I fredags tog vi med DSB til Hovedstaden.

Det var da et træls vejr...

Jeg havde ikke noget strikketøj med...GISP!

Så jeg måtte hygge med Blomsterberg og andre artikler, mens genboen strikkede lystigt af sted på et par sokker.

Hun blev allerede færdig med den første, da vi nåede Sjælland...
Men strikketøjet var rationeret;
den anden sok måtte vente til hjemturen!

Turen fik dog en ende og vi kom op på Hovedbanegården...

Her var en fin velkomst med flag i lange baner!!!

Med bussen i silende regn ud til lejligheden...
Vi fik læsset af og enedes om, at vi lige så godt kunne få handlet ind med det samme... vi var jo blevet våde.

Heldigvis var regnen stoppet og vi travede ud til RASMILLA!
For jeg skulle have nye pinde og garn til ... et eller andet!

Ovre i Amagercentret fik vi købt fødevarer.

Hjemme igen fik vi en kop kaffe og slappede lidt af.


Aftenens program:
Spise på Leonora Christine...

Byen er nu smuk med alle julelysene!
d'Angleterre er helt speciel... som altid!

Derefter gik vi over til Gamle Scene for at høre introduktionen til Nøddeknækkeren, så vi rigtigt kunne nyde forstillingen.

Stedet er fascinerende uanset om man kigger op eller ned!


Det var spændende at høre om Balletten.

Henriette fortalte om opsætningen og kostumerne.
Som  den gule Marcipankjole her i skummaterialer og den violette Blomsterkjole i silker, der kom til at ligne pæonernes blade, når pigerne dansede.


Om systuen store tekniske kunne til at skabe de smukke dragter.

Måden alt det strut var klippet på og monteret så det ikke faldt sammen under dansen...
og udfordringerne ved at danse med sådan et skørt... man kan jo ikke se sine fødder!


Så sad vi forventningsfulde i salen...

Nu kunne forestillingen begynde...

Det var en smuk oplevelse.
Og musikken til Nøddeknækkerne er jo dejlig.
Til sidst var det hele forbi...

Der var stor applaus til danserne og orkestret.
Tak for en skøn aften!


Ud i byen og over til bussen...

Magasin er også flot med lys på!


Vi skiftede ved Børsen... herfra kunne man se, at der var lys på Borgen...

Mon de bagte julekager... eller rævekager???