Viser opslag med etiketten Operaen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Operaen. Vis alle opslag

lørdag den 19. marts 2022

På tur igen.... med Kbh. og Kolding på ruten. 2. I Operaen, Et folkesagn.


Efter en kold ventetid på kajen kom rutebåden og vi sejlede over til Operaen.

Der var god tid til at betragte alt det byggearbejde, der er gang i på havnefronten...

Projektet lige til højre for Operaen ser spændende ud.. Billedet bag gitteret!  Haveagtigt.. Måske til udendørs forestillinger?


Omgivelserne lå lidt gemt i disen. Vinden var pivkold.

Det gjorde godt at komme ind i varmen.

Vi startede med en kop kaffe nede i foyeren, mens vi ventede på at gå op til vores bord i Almanak.

Igen blev jeg forbløffet over den fantastisk gode lyd i bygningen. Folk går rundt og snakker, fodtrin, lyde fra caféen.. og alligevel kunne vi sidde og snakke sammen uden problemer, trods vores høretab!

Vi afleverede overtøjet til garderoben og tog elevatoren (med udsigt) op til 3. etage.


Blev anvist bord og fortsatte med at snakke og nyde aftenen.

Der er kommet "gardiner" op mellem nogle af bordene. Så kan man sidde lidt mere privat...

Og lyden bliver bedre i området!


Lækker mad....

Det er luksus oplevelse for mig at spise ude..

Vi har fået velsmagende mad, hver gang vi har besøgt Operaen.

Denne gang var ingen undtagelse!


På vej ned til Teatersalen kunne jeg nyde bygningen. 

Det er jo enorme forhold og alligevel så overskueligt.

Lamperne er jeg dybt fascineret af hver gang!


Vi var blandt de første...

Jeg har været med på en sommerrundvisning... Det er spændende at få historierne bag bygningen..


Balletten Et folkesagn er helt vidunderlig.

Forbyttede børn, en dæmonisk underverden og den berømte brudevals. Der er skruet helt op for forviklingerne, spændingen og teatermagien i Bournonvilles ballet Et folkesagn.

Forestillingen handler om den smukke, milde Hilda, som lever blandt trolde i en troldehøj, men føler sig meget anderledes. Den vilde og utæmmelige frøken Birthe bor til gengæld på den fornemme herregård og har svært ved at tilpasse sig de fine forhold. Da Junker Ove forelsker sig i Hilda, må han kæmpe hårdt for at overbevise folk om, at der er noget rivravruskende galt. Og det er først efter, at elverpigerne næsten har danset ham fra forstanden, at de to kan forenes i den lyse sommernat til den berømte brudevals.


Balletten fra 1854 er blevet kaldt Bournonvilles danskeste ballet, og han tøvede da heller ikke selv med at kalde den sit ”fuldstændigste og bedste koreografiske arbejde”. Nikolaj Hübbe og Sorella Englund har sammen med scenografen Mia Stensgaard taget Bournonvilles klassiker under kærlig behandling og skabt en forestilling, der strækker sig fra hammershøisk, tyst skønhed til det vildeste raveparty med troldebiller, mosebørn, heksevampyrer og hovedløse kæmper.

Troldenes kropssprog var så udtryksfuldt, at man sad og fik ondt af den rødhårede Viderik, der ikke fik pigen!


En forrygende blanding af klassisk ballet og troldedans.
Musik, dans, kropssprog...
Jeg var tryllebundet.

Og brudevalsen kalder på søde minder 💖


Jeg var ikke klar over, at Det kgl. Kapel er verdens ældste...


Eller historien bag ballet skolen...
De små balletbørn var forrygende som troldebørn og små biller i troldehøjen!

De fortjente bifaldet!


Vi kunne tage bussen hjemad med hovedet fyldt af musik og skønne indtryk.

Tak for en dejlig aften ⭐⭐⭐⭐⭐

onsdag den 20. oktober 2021

Kbh 5...


 13.10.2021

Igen fantastisk smukt oktober vejr!

Gik omkring Dantes plads, for at se Galschiøts skulptur. 
En protest rejst mod at lave det lille grønne område til en stor p-plads. 


Formiddagen blev brugt på glyptoteket. 

Anne Marie Carl-Nielsen.


Super interessant udstilling. 

Så dygtig en kunstner og progressiv for sin tid. 
Hun har lavet Bronzeportene på Ribe domkirke. 
Dronning Dagmar uden for Ribe...


Har lavet rytterstatuen på ridebanen ved borgen. 


Jeg er fuldstændig betaget af hendes evne til at udtrykke sig i kropssproget på figuren. 


Det være sig menneske eller dyr.


Se lige lugekonen..
Hvor træt hun er..
ondt i ryggen...
Forslidt!


En note i Søndags Kulturtillæg fra denne uge...


Der var også en udstilling om Dæmonguden Bes.

Ser ikke specielt venlig ud.


Men beskytter fødende og mange andre!


En meget alsidig skabning..

Vi nød palmesalen før afgang hjemad.
Frokost og afslapning hjemme.


Derefter en forrygende aften i Operaen.


Først lækker mad i restauranten.. 


Med udsigt over til Amalienborg og Marmorkirken. 

Folk begyndte at ankomme...

Aftenstemning.

Introduktion til forestillingen på en af etagerne...


Den glade enke version 2.0... 

En nyfortolkning af operetten skabt af Kasper Holsten og Adam Price. 

Jeg er vild med version 2.0!! 
Med satiren, humoren, det politiske, økonomiske, samfundsmæssige, almenmenneskelige...

Det var underholdning med holdninger!


Spændende scenografi med kæmpe discokugler.
Både som scene, teater, svinefarm...!

Kostumerne understregede indholdet i tekst og stemning.

Jeg måtte ind i mellem lige blinke en gang og tænke "kan man det?" 
Ja! Det spiller sammen i en helhed.

Jeg ville gerne se forestillingen en gang til for at få endnu flere detaljer med!  🤩🤩🤩🤩🤩


Og der er endnu en finesse...
Det er på dansk...
Og teksterne vises over scenen.

Jeg kunne lige kigge op over brillerne og læse...
og nå at se hvad der skete på scenen... næsten samtidig!

Jeg er altså så glad for mine nye høreapparater!
God lyd.
Fik meget af dialogen med.
Nød musikken og sangen.
Det er virkelig at højne livskvaliteten for brugeren.

mandag den 21. januar 2019

Fra Christiania til Opera(en) og hjem

Onsdag gik vi langs vandet og gennem Christiania.

Der var blomster langs stien. 
Den gule er en vinterjasmin, fik jeg at vide via Instagram.

Disse frøstande kunne vi heller ikke genkende..
Det fik jeg også hjælp til; efeu!


Vores mål for gåturen var Vor Frelsers kirke.

Den er så smuk og statelig. 
En åbent og omfavnende kirke.

Kom ind og nyd rummet... 
Find ro...

Der er ærkeengle 

og elefanter.

Også i loftet... i ordenskæderne

Efter frokost hjemme kørte vi til Ishøj.
Vi kom forkert ud af stationen og endte med at gå ud til Arken. 

Det krævede en kop kaffe og kage!

Jeg nød gensynet med gyngehesten.. 

Sidst jeg så den, stod den på den fjerde plint på Trafalgar.

Det var en god udstilling med van Gogh.

Der var mange besøgende, men der var plads til at nyde værkerne og læse infotavlerne.

Jeg synes, man lærte mere om manden bag malerierne.


Det er fascinerende at komme så tæt på malerierne.
At se hvordan penselsstrøgene vælter ned over lærredet og skaber strukturer.

En ung kvinde samlede/købte Van Goghs værker, så vi i dag kan nyde dem.

Efter rundturen tog vi bussen retur til stationen!
Og kørte hjem.

Aftenmenuen stod på kinesermad fra den lokale restaurant.
Derefter kaffe og hygge.

Torsdag.

Sidste hele dag i København. 
Vi satsede på at vejrudsigten passede; regn først på dagen og så tørvejr.
Så vi ryddede op og gjorde rent i lejligheden. 
Så skulle vi kun pakke sammen og tørre op efter morgenbad og morgenmad fredag morgen.
Det var hurtigt klaret og vi kunne slappe af.
Hygge. Frokost.

Og så tog vi af sted... i regnvejr.
Tog bussen og så metroen til Nørreport...
Og endte i noget, der var tæt på snestorm!
HRMPF!

Våde og kolde kom vi ind hos Davids Samling

Vi vil se Under Indiens himmel; fotografier fra det 19. århundrede.


Vi kunne kigge gennem persiennerne til Kongens Have klædt i hvidt.

På vej om til Magasin smuttede jeg lige over og fik et billede ved ingangen til haven.

Hos Magasin shoppede vi lidt og fik tidlig aftensmad.

Men den kyllingeburger så bedre ud end den var!
Tør, branket bolle, tør trist kylling a la pulled chicken....
Der spiser jeg ikke igen.

Vi forlod Magasin og satte kurs mod Operaen.
Vi skulle nemlig til rundvisning før Flagermusen.



Gåtur i Nyhavn med spejlinger i vandet. 

Tørvejr, heldigvis... men isnende koldt!

Sejltur over til Operaen.
Smukt oplyst i mørket.

Jeg er fascineret af Operaen.

Både ude og inde.

Det kan anbefales at komme med på en rundvisning.
Og høre om arkitektur og materialer.
Træet , marmor, sandsten med musik i.
Lyd og akustik som træværk og udskæringer bidrager til.

Komme ind bag scenen/scenerne.
Få indblik i det enorme bagland, der er til en forestilling.
Hvor mange etager, det faktisk rummer!
Gulve, der trækkes rund med for at skifter sceneri.

Man oplever en forestilling med fornyet respekt for kunstnere og teknikerne bag!

En 10 minutters intro til flagermusen og vi gik til vores pladse

Vi sad fire sæder fra Kongelogen.

Åh ja... og loftet er guldbelagt ...

Morten Eisner var festlig som fængselsbetjent Frosch, russisk kok, isbjørn mm.

Fængselsinspektør Frank blev sunget af Jens Søndergård, en af Hernings Kirkekors drenge...

Flagermusen var endnu en skøn oplevelse i Operaen.

Med bussen hjemad.
Slappe lidt af med et krus te...

Sidste nat i København.

Fredag bragte det smukkeste solskin og klar frostblå himmel.

Vi tog ind til hovedbanen og fik købt lidt underholdning, drikkevarer og så gik turen hjemover

Farvel København.
Goddag Jylland.

Mange tak for en indholdrig uge til mine to veninder.