Siden sidst har Erik været indlagt pga lungebetændelse... og skoldkopper!
Jo, det er rigtigt.
Når immunforsvaret er så trykket kan gamle vira blomstre op igen.
Så han var på sygehuset en uge og blev fyldt med medicin.
Heldigvis har han det godt, og i dag har han været til træning hos fysioterapeut.... og opdaget nogle muskler, han havde glemt eksistensen af!
P.g.a. Erik er jeg passivt medlem i mine strikkegrupper. Jeg kan ikke planlægge og heller ikke overkomme ret meget i min kalender.
Men jeg nyder at følge med i, hvad de andre har på pindene!
Selv har jeg moret mig med at strikke tøj til Boje, mens vi har fulgt med i håndboldkampene.
Første forsøg blev til en lille cardigan med raglanærmer...
Det er godt nok nogle lange arme, den lille fyr har!
Så fik han hue på... det blev jo snevejr!
Jeg lagde billeder op på Instagram... og blev mobbet med, at han manglede bukser!
Det kunne jeg jo ikke sidde overhørigt...
Så skulle han da også udstyres med sokker...
Man har vel været på Sokkebootcamp hos Charlotte Kaae. 😉
Tåen op og dobbelt Sweet Tomato Heel, ribkant med elastisk aflukning... hva'be'ha'r!
Det hele er strikket af en rest Madelinetosh Prairie på pind 1,5!
Mikrobabytøj!
Jeg er ved at kigge på mine noter...
Hvis de kan omsættes til noget forståeligt kommer de op senere!




