Viser opslag med etiketten sokker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sokker. Vis alle opslag

fredag den 1. februar 2019

Sokkerne kan også bruges som vanter...


Her fik jeg lige brug for det, jeg lærte på Sokkebootcamp hos Charlotte Kaae.

Inspirationen var Sweet Tomato Heel. 
Men der skulle strikkes lidt mere facon ind på ydersiden...




Sokker/ Luffer til lille abe

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop.
Anvendt German Short Rows  til venderækker. GSR. Dobbeltmaskerne: DM


Der strikkes fra ”tåen” op!

Slå 20m op med 8-tals opslagning.
Strik startomg og 1 omg r. Første halvdel af m er ydersiden og anden halvdel er indesiden af sok/luffe.
Tag 1 m ud i hv side af ydersiden, strik omg ud.
Strik 1 omg.
Strik ydersiden og tag 1 m ud i hver side af indersiden.
Strik 1 omg. = 24m
Strik venderækker på ydersidens m. 12 m
Strik 12 m, vend. GSR,11 vr, vend. GSR, 8 r, vend. GSR5 vr, vend. Strik til omg start..
Strik 1 omg og tag 1 m ud i hver side på ydersiden = 14 m
Strik 14 r, vend. GSR 13 vr, vend. GSR, 10 r, vend. GSR, 7 vr, vend. Strik til omg start.
Strik 1 omg og tag 1 m ud i hver side på ydersiden = 16 m
* Strik 16 r, vend. GSR, 15 vr, vend. GSR, 12 r, vend. GSR, 9 vr, vend. GSR 6 r, vend. GSR, 3 vr, vend. Strik til omg start.*
Strik 1 omg.
Gent. *-* 2 gange
* Strik 16 r, vend. GSR, 15 vr, vend. GSR, 12 r, vend. GSR, 9 vr, vend. Strik til omg start*
Strik 1 omg.
Gent. *-* 1 gang.

Kant på Sokker:
Strik 1 omg r
Strik 4 omg rib, 1 r, 1 vr. Og luk af med elastisk aflukning.
Hæft ender og strik en sok mere.

De kom til at sidde fint som sokker...



og så var det jo nærliggende at strikke et par vanter med lettisk flettekant til hænderne!
Når jeg nu havde lært det efter julevanterne og minvotterne

Kant på Vanter:
Strik 2 omg r.
Strik en lettisk fletning. Den kan også ses hos Julvanten på Ravelry (gratis)
Strik en omg r og luk af med elastisk aflukning.
Der er flere teknikker… søg selv på nettet…
Hæft ender og strik en vante mere.

Rigtig god strikkefornøjelse 🐒

mandag den 28. januar 2019

Stort og småt.... Boje fik tøj på!

Siden sidst har Erik været indlagt pga lungebetændelse... og skoldkopper!
Jo, det er rigtigt.
Når immunforsvaret er så trykket kan gamle vira blomstre op igen.
Så han var på sygehuset en uge og blev fyldt med medicin.
Heldigvis har han det godt, og i dag har han været til træning hos fysioterapeut.... og opdaget nogle muskler, han havde glemt eksistensen af!
P.g.a. Erik er jeg passivt medlem i mine strikkegrupper. Jeg kan ikke planlægge og heller ikke overkomme ret meget i min kalender.
Men jeg nyder at følge med i, hvad de andre har på pindene!

Selv har jeg moret mig med at strikke tøj til Boje, mens vi har fulgt med i håndboldkampene.

Første forsøg blev til en lille cardigan med raglanærmer...
Det er godt nok nogle lange arme, den lille fyr har!

Så fik han hue på... det blev jo snevejr!

Jeg lagde billeder op på Instagram... og blev mobbet med, at han manglede bukser!

Det kunne jeg jo ikke sidde overhørigt...

Så skulle han da også udstyres med sokker...
Man har vel været på Sokkebootcamp hos Charlotte Kaae. 😉

Tåen op og dobbelt Sweet Tomato Heel, ribkant med elastisk aflukning... hva'be'ha'r!

Det hele er strikket af en rest Madelinetosh Prairie på pind 1,5!

Mikrobabytøj!

Jeg er ved at kigge på mine noter...
Hvis de kan omsættes til noget forståeligt kommer de op senere!

lørdag den 1. december 2018

1. december. Jul og hygge.

Jeg holder meget af decembers hygge.
Levende lys.
Kalenderlys.
Kalenderpakker...

Dagens pakke var en lakridskalender...
Mmmmhhhh...
Jeg holder også meget af lakrids!

Byen er pyntet op.

Jeg synes, Holstebro er noget så hyggelig at vandre rundt i.

Hjemme har jeg gang i mange projekter.
Jeg forsøger indædt at få afsluttet de UFO'er der ligger og råber efter mig.

Et af dem er mit eget juletræstæppe.
I dag fik jeg riet det sidste.
Næste trin er at få det syet sammen på symaskinen.


Om aftenen hygger jeg med strikketøjet.

Her har jeg også gang i flere ting....

Et afsluttet projekt til dåbsgave til en lille dreng er afleveret.

Behovet for et hjernefri strik holder sokkeriet i gang!

Testsokkerne får en striber for hvert delelement.. så jeg har noget at måle efter!

Mine sokkekundskaber er blevet udvidet med en Havtaskehæl

Den er absolut værd at prøve.
Jeg synes, den sidder endnu bedre end Sweet Tomato Heel.

Sokken er strikket fra tåen og op.
Og havtaskeunderkæben gør, at jeg kan strikke forstærkning ind der, hvor jeg slider mest på sokkerne.

Hælen har en lille kile, timeglashæl og indtagninger op langs achillessenen.

Netop den detalje får sokken til at sidde godt på min hæl.
På den traditionelle kilehæl flaner sokkerne i hælen.

Tåen en en båndtå.

Den sidder også fint til.
Og sokken kan slides jævnt... ift. til den fodformede tå.


mandag den 19. november 2018

Knitting is my yoga.

I de seneste uger har sygdom, indlæggelse og behandling fyldt meget.
Erik har været træt. Sovet meget. Koncentration og hukommelse har været påvirket.
Påbegyndt ny medicin... nu håber vi på, at det kan give ham flere kræfter og livskvalitet.

Meget tid er brugt på at vente.
Det er blevet til endnu et par sokker!

Jeg bestilte og modtog en dejlig pakke garn fra Knit We Do.
Der er altså noget specielt ved en personlig hilsen.
Jeg fik jo rabat i forbindelse med Sokkebootcamp 2018.

Nu er der garn til mange timers "yoga".



Jeg har også købt nogle nye rundpinde.
Jeg vil eksperimentere med de forskellige pindetykkelser.
Ofte synes jeg, det er bedst med 2.75 i stedet for 2.5.

Gitte var hjemme i weekenden.
Hun lavede mad til os. Bagte boller. Lavede smørechokolade.
Og så hyggede vi os...
Fik flyttet rundt på møbler og hentet julepynt/træ op fra kælderen.
Nu kan jeg gå i gang med at jule, når jeg har lyst!

Resterne af kartoffelmosen blev til en gang Brændende Kærlighed i går aftes.

Efter Kreative dage i Fredericia d. 28.10.2018 fik Gitte syet juletræstæpper/små duge.
Jeg syede kanterne færdig d. 2.11. og nu er disse blevet afleveret.

Jeg måtte ikke vise dem før nu!!

Lilla, fordi det er advents farve.

Modtagerne af vores teamwork blev meget glade😃😃😃


søndag den 11. november 2018

1 sok... 2 sokker!

Jeg kommer ikke uden om at sokkestrik er perfekt ventestrik!
Mine grå sokker kom langsomt til verden...

Og pludselig var der to.

Jeg synes afgjort, de er pænest på fødderne... frem for den flade udgave!

Arwetta Classic på p 2,5.
Sweet Tomato Heel og skrå tå.


De sidder faktisk rigtigt godt.
Og luner på en grå novemberdag.😊

Næste par er påbegyndt...
Mere ventestrik!

Jawoll fra Lang Y5arn. Købt hos KnitWeDo i forbindelse med Sokkebootcamp i forsommeren.

Jeg strikker igen på p 2,5.

Garnet føles lidt finere/tyndere end Arwetta.
Med i nøglet følger også en tynd forstærkningstråd.
Den er jeg spændt på at strikke ind og opleve virkning af.
For jeg slider mine sokker hårdt i hælen.

søndag den 4. november 2018

Sokker og ønskeseddel...

Som overskriften antyder; lidt af hvert!

Alle ventetider er blevet brugt til ventestrik.
Og til sidst nedkom strikkeposen endelig med en sok!

Arwetta Classic, p 2,5, 60 masker.
Fulgt anvisningen i Strikkebootacmp, undtagen i tomathælen, hvor jeg stoppede med 10 masker mellem venderækkerne.

Sokken sidder godt til. Måske til den stramme side... det vil vise sig.
Nu skal jeg så i gang med sok 2.

Men jeg tror på succes denne gang!!

Og vil prøve at strikke næste par på p 2,75.
Tepausen hos Perchs medførte nye behov...
En pæn tedåse... er ikke til at finde i gågaden.
Jeg købte noget løs te og har kun papirs-tefilterposer...

Rundtur på nettet viste disse fine filtre ...

Jeg har skrevet  slettet den på ønskesedlen! Og lyttet til de erfarne tedrikkere! 🤔

Nogen, der flere har gode råd til en te-novice?

I forbindelse med køb af mobil, skiftede jeg abonnement til YouSee.

Da vi har bredbånd mm hos firmaet, får man tilbudt forskellige fordele.
Noget jeg ikke har kastet mig over før nu!

Jeg har valgt de 5 mulige...
En af dem er app'en Bookmate.

Jeg har gennem lang tid haft svært ved at samle mig om at læse bøger.
Men at have en bog på mobilen giver en mulighed for at læse nårsomhelst...

Denne bog er i kategorien let læst.. Den er godt skrevet og har en skalpelskarp tilgang til sygehusverdenen.
Jeg har grinet mange gange...

Jeg tro sørme, den også skal på ønskesedlen.

At julen nærmer sig kan man se på alle de kataloger, der lander i postkassen..

Og på at byens gartnere igen har været på arbejde.
Jeg glæder mig til at se det med lys i.

Julen giver også en deadline for visse håndarbejder.

Igår satte jeg mig for at få afsluttet de juletæpper/duge, som jeg havde lovet Gitte at zigzagge i kanten og klippe til.

De har være undervejs længe.. flere weekender er gået med at klippe, sy, samle, quilte...

Men nu er de klar til jul!

lørdag den 20. oktober 2018

Strikketid...

I pauserne er strikketøjet fremme.

Jeg er blevet færdig med et sødt sæt til lille Sonja.
Bukserne skal forsynes med et par knapper ., så er de helt færdige.


Der var 3 nøgler garn til overs; jeg havde købt et ekstra for en sikkerheds skyld.
Men Drop Baby Merino rækker langt!


De sidste nøgle skulle så bruges til en trøje.

Farverne er svære at ramme; det er en støvet lilla/rosa.

Nu glæder jeg mig til at aflevere det.. Så det kan komme i brug... Små mennesker bliver store alt for hurtigt!

Jeg er med i Strikkebootcamp igen.
Jeg prøver indædt at oparbejde en lyst til at strikke sokker...
Det er jo et perfekt venteværelseprojekt..
Men ihhhh... det er k.e.d.e.l.i.g.t.

Skaft; 16 cm rib ...gab!
Hælen.. jubii, nu sker der noget!
Foden glat rundt og rundt og rundt...
Endelig når man ned til tåen og kan se en ende på sokkemaraton... på sok 1!

Jeg bliver vist aldrig begejstret sokkestrikker!

Til gengæld har jeg fået gang i det kreative igen...

Et projekt der har rumlet i flere år, lige som Japansjalet, er ved at dukke frem.

Excel er i brug...
Der skal strikkes prøver og regnes efter...

Jeg glæder mig til at arbejde med det.

Ind i mellem projektudregninger strikker jeg videre på mors kofte, Rygja.
Nu er jeg kommet i gang med bolen/kroppen.


mandag den 14. maj 2018

Sokkebootcamp... strikkenørderi for strikkenørder!

Vi er nået til 3. uge.
Det har været inspirerende og sjovt at prøvestrikke forskellige dele af sokkerne.
Jeg var jo kommet lidt bagud, fordi jeg tog på tur ud i det skønne sommerlige vejr.

Uge 2 bød på 3 forskellige hæl typer.
Jeg startede ud med Sweet Tomato heel med elastisk opslagning og syet aflukning.

Den type sidder rigtigt godt på min fod.

Den næste var en timeglas hæl.
Den er ret lille og sidder ikke så godt på mig.

3. runde var klassiske kilehæl.

Først strikkede jeg fra oven og ned.
Den er lidt stor...
Og derefter strikkede jeg versionen fra tåen og op.
Denne version er lidt mindre og sidder bedre.

Men umiddelbart er Sweet Tomato heel den jeg synes bedst om.

Jeg har sat mine strikkeprøver op på gummipladerne.
Det giver et fint overblik over udviklingen i mine sokkestrikkevner!

3. uge handler om forskellige typer tå.

Og det er da en hel videnskab.


Mine er vist en ægyptisk-romersk hybrid...

Fortsættelse følger, når jeg har strikket mine lektier!