Viser opslag med etiketten Christiansfeld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Christiansfeld. Vis alle opslag

lørdag den 21. august 2021

På familiebesøg i Sønderborg


Onsdag d. 18.8.2021

Jeg kunne forene turens mål med nogle oplevelser på vejen derned.
Desværre viste vejret sig ikke fra den pæne side... selvom vejrudsigterne sagde noget andet!

Jeg ville gerne se det nye oplevelsescenter ved Skamlingsbankem.
Planen var en gåtur ad de afmærkede ruter... men det må jeg have til gode.

Centret ligger smukt placeret med udsigt over området.
Med "ryggen" i læ, ligger det gemt inde i bakken.


Det er ikke stort, som hun sagde, da jeg betalte.
Men det er lagt an, så man selv vælge de punkter i historien, man vil fordybe sig i.

Der er info skærme rundt langs væggen.
Mange er beregnet til at swipe og hente mere info ud af.


Der er historierne om talerne holdt på stedet. 
Man kan lytte til Grundtvig, Gyrithe Lembche...

Eller gå videre til de taler mange husker af Kronprinsessen, Mette Frederiksen, Anders Fog...


En eneste, men meget stor anke, er lydmiljøet i bygningen.
Hvor ville jeg dog ønske, at lyden var en del at konstruktion og design!!!!
Det er ikke kun mig.. eller andre høreudfordrede/høreapparatbrugere... der har problemer.

De ansatte bliver også trætte i hovedet af at opholde sig der inde.
Det er påtalt... men om/hvornår der bliver gjort noget ved det... ????


Det regnede stadig og blæste en pelikan oppe på Højskamling, da jeg havde set det hele.


Jeg fortsatte til Christiansfeld.
Ville gerne gense byen.

Det er et specielt sted med sin egen historie, liv og atmosfære.


Xocolatl har en shop og café der.

Der er nok af fristelser 😋
Jeg købte nu bare to honningkager til Gitte!

Caféen vil jeg gerne besøge en anden gang...


Jeg ville også købe en Herrnhuter stjerne. 
Der er kommet en lille version i handlen. 

Så den valgte jeg til mit julepynt.


Jeg fik også historien med...

Retur til bilen i skarpt trav for støvregnen blev tættere 🙁

Næste plan var Haderslev... men vejret var imod mig.


Fortsatte til Dybbøl.
Det er længe siden jeg har været der. 
Nåede ind på P pladsen...
REGN   😠😡

Nå, men så kunne jeg da køre ned til min kusine og den kaffeaftale vi havde.
Det var så dejligt at mødes efter lang tid.. 2 x corona nedlukning og vente på vaccination kom i mellem os.
Snakken gik: Opsamling på, hvordan familien havde det. Og om børnebørn og oldebørn. 4 års fødselsdag og barnedåb forude. Vores strikke tøj...

Ved 17 tiden vendte jeg snuden mod nord. Der er motorvej næsten til hoveddøren. 2.5 time til Holstebro!
Pitstop i Herning hos Gitte. Hun fik honningkagerne til hygge...  Jeg fik kaffe og is. 
Og snak om turplaner.. Og patchwork projekter...
Jeg var hjemme igen kl 21...

fredag den 5. maj 2017

På tur. Dag 2. Tirsdag. Haderslev og Christiansfeld

Vi lod vejrudsigten bestemme, hvor vi skulle hen.
Og den så bedst ud på østkysten.
Hvor stod alt lysegrønt og skønt.
Rapsmarkerne var begyndt at springe ud og nogle steder stod de lysende gule.

Vi trillede til Haderslev og parkerede.

Slentrede op ad gågaden.
Der er et godt udvalg af forretninger.

Og et hyggeligt miljø med de gamle huse.

Der er flere smøger som fører ned til P-pladsen.

Vi nåede op til Domkirken.

Den er lidt klemt inde mellem husene...

Jeg blev meget overrasket over kontrasten mellem det ydre og det indre.

Hovedindtrykket er LYS!
Høje himmelstræbende linjer.
Enkelt og smukt.

En gruppe soldater var inde og forberede deres del af gudstjenesten d. 5. maj.

Kirkerummet er nok det nærmeste vi på dansk kommer en gotisk katedral. Hvælvingerne er ca. 22 meter høje og de store korvinduer er 16 meter høje. Det giver en utrolig smuk lysvirkning ind i det slanke, hvide kirkerum med de mange søjler. De høje korhvælvinger støttes udvendig af Danmarks eneste middelalderlige stræbebuer.

Dronning Margrethe har designet i alt 4 antependier (alterbordsforsider) og fire tilhørende messehageler i de liturgiske farver. 

De blev taget i brug første søndag i advent i 1987.


Smukke broderier i petit point og guldtråde med nedlagt syning.

Frokosten blev indtaget hos Papas Café.
Jeg valgte Brunch og de andre noget laks.

De var lækkert og veltilberedt.

Fra Haderslev gik turen til Christiansfeld.
Byen er udnævnt til Unesco Verdensarv



Vi startede i turistinformationen i Søstrehuset.

Gik over torvet til Salshuset.

En overraskende stor bygning...

Når der står nogen foran...

Indvendigt er Salshuset usædvanlig enkelt og nøjsomt indrettet med hvid som den dominerende farve. Salen er det største kirkerum i Danmark uden bærende søjler.
Gulvet ligger i samme niveau som terrænet på kirkepladsen, for at symbolisere, at kirken er ligestillet med det jordiske liv udenfor.
Salen kan rummet 1000 personer.


Salshuset er nyrenoveret.
Den 1. april 2016 lukkede Brødremenighedens kirke således, at et anseeligt restaureringsarbejde kunne påbegynde. Ved restaureringen i 1973, valgte maleren at pensle plastikmaling ud over de gamle kalkede vægge og lofter. Men den går ikke på gamle fredede bygninger. Derfor skulle plastikmalingen fjernes og kalkes på ny således, at kirken kunne blive bragt tilbage til sin oprindelige stand.
Der er stager til levende lys langs væggene.


Fra loftet hænger smukke kroner.


Vi fortsatte ned ad gaden og gik ad Kirkegårdsallé til Gudsageren.


Gudsageren, der er Brødremenighedens kirkegård, blev grundlagt i 1773 og indviet den 2. april 1774.
Den første, som blev begravet, var en lille dreng, som døde undervejs på sørejsen med sine forældre fra Zeist i Holland. 
Gudsageren er indrettet med alléer af lindetræer og stier.
 Brødrene begraves mod vest og Søstrene mod øst, dermed findes ingen familiegravsteder. Stenene har ens udtryk, hvad der symboliserer menighedens lighed også efter døden. 
Over indgangsporten står på sydsiden "Det såes i Forkrænkelighed" og på nordsiden "Det oprejses i Uforkrænkelighed", hvilket vil sige, at livet skabes i forgængelighed, men oprejses i uforgængelighed.
Et smukt, fredfyldt sted.
Vi vendte tilbage til Søstrehuset.
Huset er de seneste år renoveret og rummer i dag  "Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus" med Christiansfeld Centret, Brødremenighedens Museum og Arkiv, Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv, Brødremenighedens Danske Mission, Stjernebutikken og Kolding Musikskoles afdeling i Christiansfeld. 
Det er muligt at besøge korsal og musikudstilling i Søstrehuet i Christiansfeld Centrets åbningstid.
Korsalen benyttedes ofte i vinterperioden.

Også her er det enkelt og lyst.
De flotte plankegulve er sandstrøede.
En speciel og uvant fornemmelse at gå på sand inden døre.
Vi kiggede da også vinduer hos butikkerne.
I en tøjbutik stod flere skilte... 
Jeg kunne ikke stå for den første her!


Vi sluttede rundturen i Christiansfeld med kaffe og honningkage i Caféen.
Det gjorde godt, for der blæste en skarp vind ned gennem gaderne.

Retur til vores lejlighed og hygge med snak over aftensmaden og derefter læsning, krydsord, billedredigering....