Og den så bedst ud på østkysten.
Hvor stod alt lysegrønt og skønt.
Rapsmarkerne var begyndt at springe ud og nogle steder stod de lysende gule.
Vi trillede til Haderslev og parkerede.
Slentrede op ad gågaden.
Der er et godt udvalg af forretninger.
Og et hyggeligt miljø med de gamle huse.
Der er flere smøger som fører ned til P-pladsen.
Vi nåede op til Domkirken.
Den er lidt klemt inde mellem husene...
Jeg blev meget overrasket over kontrasten mellem det ydre og det indre.
Hovedindtrykket er LYS!
Høje himmelstræbende linjer.
Enkelt og smukt.
En gruppe soldater var inde og forberede deres del af gudstjenesten d. 5. maj.
Kirkerummet er nok det nærmeste vi på dansk kommer en gotisk katedral. Hvælvingerne er ca. 22 meter høje og de store korvinduer er 16 meter høje. Det giver en utrolig smuk lysvirkning ind i det slanke, hvide kirkerum med de mange søjler. De høje korhvælvinger støttes udvendig af Danmarks eneste middelalderlige stræbebuer.
Dronning Margrethe har designet i alt 4 antependier (alterbordsforsider) og fire tilhørende messehageler i de liturgiske farver.
De blev taget i brug første søndag i advent i 1987.
Smukke broderier i petit point og guldtråde med nedlagt syning.
Frokosten blev indtaget hos Papas Café.
Jeg valgte Brunch og de andre noget laks.
De var lækkert og veltilberedt.
Fra Haderslev gik turen til Christiansfeld.
Byen er udnævnt til Unesco Verdensarv
Vi startede i turistinformationen i Søstrehuset.
Gik over torvet til Salshuset.
En overraskende stor bygning...
Når der står nogen foran...
Indvendigt er Salshuset usædvanlig enkelt og nøjsomt indrettet med hvid som den dominerende farve. Salen er det største kirkerum i Danmark uden bærende søjler.
Gulvet ligger i samme niveau som terrænet på kirkepladsen, for at symbolisere, at kirken er ligestillet med det jordiske liv udenfor.
Salen kan rummet 1000 personer.
Salshuset er nyrenoveret.
Den 1. april 2016 lukkede Brødremenighedens kirke således, at et anseeligt restaureringsarbejde kunne påbegynde. Ved restaureringen i 1973, valgte maleren at pensle plastikmaling ud over de gamle kalkede vægge og lofter. Men den går ikke på gamle fredede bygninger. Derfor skulle plastikmalingen fjernes og kalkes på ny således, at kirken kunne blive bragt tilbage til sin oprindelige stand.
Der er stager til levende lys langs væggene.
Fra loftet hænger smukke kroner.
Vi fortsatte ned ad gaden og gik ad Kirkegårdsallé til Gudsageren.
Gudsageren, der er Brødremenighedens kirkegård, blev grundlagt i 1773 og indviet den 2. april 1774.
Den første, som blev begravet, var en lille dreng, som døde undervejs på sørejsen med sine forældre fra Zeist i Holland.
Gudsageren er indrettet med alléer af lindetræer og stier.
Brødrene begraves mod vest og Søstrene mod øst, dermed findes ingen familiegravsteder. Stenene har ens udtryk, hvad der symboliserer menighedens lighed også efter døden.
Over indgangsporten står på sydsiden "Det såes i Forkrænkelighed" og på nordsiden "Det oprejses i Uforkrænkelighed", hvilket vil sige, at livet skabes i forgængelighed, men oprejses i uforgængelighed.
Et smukt, fredfyldt sted.
Vi vendte tilbage til Søstrehuset.
Huset er de seneste år renoveret og rummer i dag "Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus" med Christiansfeld Centret, Brødremenighedens Museum og Arkiv, Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv, Brødremenighedens Danske Mission, Stjernebutikken og Kolding Musikskoles afdeling i Christiansfeld.
Det er muligt at besøge korsal og musikudstilling i Søstrehuet i Christiansfeld Centrets åbningstid.
Korsalen benyttedes ofte i vinterperioden.
Også her er det enkelt og lyst.
De flotte plankegulve er sandstrøede.
En speciel og uvant fornemmelse at gå på sand inden døre.
Vi kiggede da også vinduer hos butikkerne.
I en tøjbutik stod flere skilte...
Jeg kunne ikke stå for den første her!
Vi sluttede rundturen i Christiansfeld med kaffe og honningkage i Caféen.
Det gjorde godt, for der blæste en skarp vind ned gennem gaderne.
Retur til vores lejlighed og hygge med snak over aftensmaden og derefter læsning, krydsord, billedredigering....