Viser opslag med etiketten gågade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gågade. Vis alle opslag

tirsdag den 27. juni 2017

Skive er både garnspinderi og god gågade.... og hjemme ventede pakkepost!

Netværksgruppen havde sat hinanden i stævne ved Henrichsens Uldspinderi/Skive Garn.
Det ligger inde midt i byen.
Man kan ikke se, at der ligger et spinderi bag den neutrale facade.
Gennem porten og over gårdspladsen...
Indenfor går man ovenpå via trappen med krummelurer.
På første sal er et rum med reoler fyldt med garn.
Rummet er vist ikke mere en 5x5m.max.
Skønne farver i uldgarner af forskellig art.


Jeg valgte garn til Krokus fra Blomsterstrik af Annette Danielsen.

Og så tog jeg med fra rodekassen til et eller andet i Spinni.

Jeg har ikke prøvet at strikke i Isager Garn.
Det er jeg spændt på at prøve.

Da alle havde kigget og mærket...
gik vi ned til gågaden for at finde Cafe Helmuth.

Det er en hyggelig gågade med et bredt udvalg af butikker.

Smukt torv foran det gamle Rådhus.

Og nu var det de andres tur til at købe garn.
Denne model hang uden for en butik med garn og modetøj.
Et fint design til en sommerbluse i vævestrik.

Meget hjælpsom betjening og hun gik ud med et kit i andre farver...

Efter en omvej fandt vi Cafe Helmuth på Posttorvet.

Her hyggede vi med kaffe og pandekager med is og frugt.
Pandekagerne var ualmindeligt lækre, sprøde og nybagte.
Og de blev spist... inden jeg nåede at tage et billede!!!

Det var en rigtig god tur!!!

Undervejs havde jeg modtaget et par sms'er om, at der lå pakker til mig!!!

En fra Rasmilla.
Jeg havde bestilt Zing pindespidser i 3,75.
En størrelse jeg har savnet til flere ting.

Den anden pakke er det lækre Alpakka Silke fra Sandnes Garn.

Jeg faldt for den blå farve, da vi besøgte Skabagtig i Aalborg på vores Garnrally i styrtregn!
Og bestilte, da der ikke var nok på hylden til mig!
Jeg købte også et hæfte med forskellige enkle klassiske mønstre...
Nu skal jeg bare vælge...

Når jeg er færdig med de projekter jeg har på pindene!

Åsemors Kofte er nået op over ærmegabet...

Det skrider helt fint, selv om den er tungere at strikke og jeg bliver træt i fingrene...

Der er flere finesser i færdiggørelsen af hals/skulderpartiet...
Spændende udfordring!
Og Sunshine Coast er lukket af og klar til ærmer...

Det er letløbende hurtigstrik på p 3,75.

Jeg er ret vild med den flotte sidelinje.


Det har været en god garnogstrikdag!

fredag den 5. maj 2017

På tur. Dag 2. Tirsdag. Haderslev og Christiansfeld

Vi lod vejrudsigten bestemme, hvor vi skulle hen.
Og den så bedst ud på østkysten.
Hvor stod alt lysegrønt og skønt.
Rapsmarkerne var begyndt at springe ud og nogle steder stod de lysende gule.

Vi trillede til Haderslev og parkerede.

Slentrede op ad gågaden.
Der er et godt udvalg af forretninger.

Og et hyggeligt miljø med de gamle huse.

Der er flere smøger som fører ned til P-pladsen.

Vi nåede op til Domkirken.

Den er lidt klemt inde mellem husene...

Jeg blev meget overrasket over kontrasten mellem det ydre og det indre.

Hovedindtrykket er LYS!
Høje himmelstræbende linjer.
Enkelt og smukt.

En gruppe soldater var inde og forberede deres del af gudstjenesten d. 5. maj.

Kirkerummet er nok det nærmeste vi på dansk kommer en gotisk katedral. Hvælvingerne er ca. 22 meter høje og de store korvinduer er 16 meter høje. Det giver en utrolig smuk lysvirkning ind i det slanke, hvide kirkerum med de mange søjler. De høje korhvælvinger støttes udvendig af Danmarks eneste middelalderlige stræbebuer.

Dronning Margrethe har designet i alt 4 antependier (alterbordsforsider) og fire tilhørende messehageler i de liturgiske farver. 

De blev taget i brug første søndag i advent i 1987.


Smukke broderier i petit point og guldtråde med nedlagt syning.

Frokosten blev indtaget hos Papas Café.
Jeg valgte Brunch og de andre noget laks.

De var lækkert og veltilberedt.

Fra Haderslev gik turen til Christiansfeld.
Byen er udnævnt til Unesco Verdensarv



Vi startede i turistinformationen i Søstrehuset.

Gik over torvet til Salshuset.

En overraskende stor bygning...

Når der står nogen foran...

Indvendigt er Salshuset usædvanlig enkelt og nøjsomt indrettet med hvid som den dominerende farve. Salen er det største kirkerum i Danmark uden bærende søjler.
Gulvet ligger i samme niveau som terrænet på kirkepladsen, for at symbolisere, at kirken er ligestillet med det jordiske liv udenfor.
Salen kan rummet 1000 personer.


Salshuset er nyrenoveret.
Den 1. april 2016 lukkede Brødremenighedens kirke således, at et anseeligt restaureringsarbejde kunne påbegynde. Ved restaureringen i 1973, valgte maleren at pensle plastikmaling ud over de gamle kalkede vægge og lofter. Men den går ikke på gamle fredede bygninger. Derfor skulle plastikmalingen fjernes og kalkes på ny således, at kirken kunne blive bragt tilbage til sin oprindelige stand.
Der er stager til levende lys langs væggene.


Fra loftet hænger smukke kroner.


Vi fortsatte ned ad gaden og gik ad Kirkegårdsallé til Gudsageren.


Gudsageren, der er Brødremenighedens kirkegård, blev grundlagt i 1773 og indviet den 2. april 1774.
Den første, som blev begravet, var en lille dreng, som døde undervejs på sørejsen med sine forældre fra Zeist i Holland. 
Gudsageren er indrettet med alléer af lindetræer og stier.
 Brødrene begraves mod vest og Søstrene mod øst, dermed findes ingen familiegravsteder. Stenene har ens udtryk, hvad der symboliserer menighedens lighed også efter døden. 
Over indgangsporten står på sydsiden "Det såes i Forkrænkelighed" og på nordsiden "Det oprejses i Uforkrænkelighed", hvilket vil sige, at livet skabes i forgængelighed, men oprejses i uforgængelighed.
Et smukt, fredfyldt sted.
Vi vendte tilbage til Søstrehuset.
Huset er de seneste år renoveret og rummer i dag  "Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus" med Christiansfeld Centret, Brødremenighedens Museum og Arkiv, Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv, Brødremenighedens Danske Mission, Stjernebutikken og Kolding Musikskoles afdeling i Christiansfeld. 
Det er muligt at besøge korsal og musikudstilling i Søstrehuet i Christiansfeld Centrets åbningstid.
Korsalen benyttedes ofte i vinterperioden.

Også her er det enkelt og lyst.
De flotte plankegulve er sandstrøede.
En speciel og uvant fornemmelse at gå på sand inden døre.
Vi kiggede da også vinduer hos butikkerne.
I en tøjbutik stod flere skilte... 
Jeg kunne ikke stå for den første her!


Vi sluttede rundturen i Christiansfeld med kaffe og honningkage i Caféen.
Det gjorde godt, for der blæste en skarp vind ned gennem gaderne.

Retur til vores lejlighed og hygge med snak over aftensmaden og derefter læsning, krydsord, billedredigering....