Viser opslag med etiketten Det ny teater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det ny teater. Vis alle opslag

torsdag den 28. november 2019

Tænker tilbage på nogle dejlige dage i Kbh. Del 1

Jeg nød dagene i København sammen med mine veninder.
Tirsdag til fredag. 12.-15.2019

Strikketøjet blev brugt på turen med DSB

I Turistinformationen blev vi mødt af denne sjove robot.
Hi... Talk to me!

Vi sagde Hi. 
Den kiggede glad op på os.
Men da vi ikke fortsatte samtalen, kløede den sig på hovedet og så undrende ud!

Vi fik vores Copenhagen Card og gik ud...
Vi kørte ud i lejligheden.
Pakkede ud og fik frokost.
Derefter var det tiltrængt med en travetur.
Det blæste og var bidende koldt.

Vi gik hen omkring Udenrigsministeriet.
Kiggede skulpturer og havnefront...
Fin udsigt mod Christiansborg.

Om aftenen spiste vi på den Italienske restaurant i nabolaget.  mmmh...

Onsdag morgen gik turen ind til Statens Museum for Kunst

Flot og stor udstillingen om guldalderen.

Delt op i temaer. 

Og relateret til begivenheder som Slaget ved Dybbøl, bombardementet af Kbh, statsbankerotten, enevældens ophævelse og grundloven...

Hvor mange tænker lige på alt det, når vi nyder de smukke malerier?

Kvindernes vilkår og muligheder skinnede også igennem...

Jerichau-Baumann var en driftig dame og forud for sin tid.

Man kan komme med på¨en rundvisning, ved tilmelding på museet.

Vi gik bare rundt i eget tempo.

Den udstilling er rigtig spændende og tankevækkende.

Vi fortsatte ud i byen.
Gik gennem Kongens have og over til Dalle valle, hvor vi fik Brunch/Frokost

Gik ad gågaderne over til bussen og hjem til lejligheden hvor vi slappede af med kaffe,  krydsord, mail mm.

Vi havde nemlig en aftale om aftenen!

Først spiste vi på Le Basilic.
Et hyggeligt spisested tæt på Det ny Teater

Jeg valgte disse 3 retter

Quenellen i skaldyrssovs var rigtig lækker.

Lammeculotten var et ærligt forsøg på at få smag for lam... Men NEJ! Der er noget jeg bare ikke kan lide ved lammekød.
ØV... Men nu har jeg virkelig forsøgt med det finere køkken.

Desserten var til gengæld lige mig.
MUMS!

Mætte gik vi op til Det ny Teater.

Det lyser op i aftenmørket.

Vi så Spillemand på en Tagryg.
En dejlig aften.
Tommy Kenter er fantastisk. Og Ann Mari Max Hansen supplerer ham fint.
Det fortjener alle de stjerner og rosenede anmeldelser, de har fået.

Jeg kunne ikke høre det hele. Men jeg nød forestillingen
Mine veninder kunne desværre ikke høre/forstå talen. Så de havde ikke meget ud af det.
Det er altid en gambling, når vi går i teater. 
Vi vælger oftest stykker, vi kender og næsten ved, hvad der bliver sagt.
I dette stykke kendte vi kun "Hvis jeg var en rig mand".
Så det var en udfordring at fange dialogen....


fredag den 18. januar 2019

København og koncerter..

Jeg har nydt en uge i København sammen med mine to veninder.
Fredag tog vi med DSB ud og se...

Vi fik handlet ind så der var mad og drikkelse i lejligheden.

Irma leverede aftensmaden.
Det smagte godt... selvom vi gerne havde set der var mere sovs end sauce!

Lørdag gik vi ind til centrum.

Busskurene har fået en fin frise med byens profil...

Startede dagen på Nationalmuseet. 

Det var en rigtig god oplevelse. 
Vikingerne bedre end kritikken i medierne. 
Flotte plancher med tilhørende tekst, der informerede om detaljerne i dragt og stillede spørgsmål til læseren..

Kongens kunstkammer en flot ny udstilling. 
Dæmpet lys og masser af spejle bag genstandene.
Smukke ting. Udskæringer, Sølvbeslag...

Din ting- Vores historie tankevækkende om vores egen nutid 2000-2018.

Gensyn og genkaldelse. 
Hvad betød tingene for dig? 

Hjem til frokost og ind til Det ny teater til kl 15. 

The Phantom of the Opera var flot opsat og musikken velkendt. Gode stemmer i alle rollerne. 
Musikken brusede i sindet længe efter.


Vi tog så hen til Mercante... 
Pyh... Vi blev mætte. 4 lækre retter:
Oksecarpaccio med ruccola og revet parmesan. Risotto på tigerejer. Bøf med ovnbagt gulerod, kartofler. Pannacotta.

Søndag 
Vi besøgte Den Hirschsprungske Samling:  udstillingen Michael Ancher og Skagens Kvinder. Havde opdaget at det var sidste dag!
Jeg så udstillingen sammen med mor i Skagen.
Dejligt gensyn. 😍

Det blev middag...
Vi gik om til dalle valle og fik en god brunch/frokostbuffet.

Der var meget at vælge i mellem, både brunch mad og frokost mad...
Om eftermiddagen var vi til koncert i DR Koncerthuset. 

Det er dejligt nemt at køre derud med Metroen.

Det var nytårskoncert med DRs Big Band og solist Curt Stigers med musik fra The sands med Frank Sinatra toner.
God musik. Rytmisk jazz...

Meeen jeg er nok mere til de langsomme croonere.. 😉

Søndag aften holdt vi fri og hyggede os hjemme i lejligheden.

tirsdag den 14. november 2017

På tur til København... 8.11. Broderier og strik... Og Annie get your gun!

Onsdag have jeg en aftale med strikkeveninde Helle.

De andre ville se Christiania og Vor frelser kirke... og gå tur i byen.

Jeg tog bus og tog og mødtes med Helle. Det er så dejligt at mødes, når vi har chancen... ellers er der jo langt fra Holstebro til København for en kop kaffe!

Vi kørte til Greve museum for at se udstillingen Hvem sagde broderi?

Spændende dogmebroderi med mange teknikker.

Fascinerende at se virkning af farver, former, teknik og materialer.

Ved siden af er en udstilling med hedebosyning... åh, det var også fantastisk.

Her fire pyntehåndklæder.
De blev hængt op på alkoveforhæng til fest og genskinnet i det fine hvide lærred fra de levende lys gjorde rummet lysere.

Så stort et arbejde fra hørplante til lærred og tråd!
Så fin syning og så mange teknikker der ligger i det.

Der var kunst i gården...
En frokost og mere snak over fisk og perlebyg.


Nu var det tid at køre retur til Amager. Vi ville nemlig også besøge Rasmilla. Det viste sig, at hun havde fødselsdag... STORT TILLYKKE!
Jeg havde taget billeder af ideer til projekter...
Og købte garn til Mosaikker og Fez fra Masker fra Marrakech.
Der var rabat på Highland/Isager. Men desværre ikke nok af en alpaca... den må jeg se om den hjemlige garnpusher kan levere. Men jeg fik en skøn pose med garnguf med...

Vi sluttede på kaffebar.
Kaffe og en halv cookie til hver... og mere snak.

Til sidst måtte vi sige farvel, for jeg havde en aftale med Annie!

Vi skulle spise ude...
På Le Basilic; fransk restaurant, hvor tjenerne ikke talte dansk....  dog engelsk!

Jeg plejer godt nok ikke at skrive om måltiderne, men de har været en del af oplevelsen på denne tur...

Traditionel provencalsk suppe, laks med en havesyre sovs, kaffe créme med hjemmelavet is og drys af sprøde hasselnøddekiks, caramel og armagnac.

Det smagte godt!

Veltilpasse gik vi over gaden til Det ny teater og kom op på pladserne på scenen.
Man må jo ikke fotografere under forestillingen...
Så det er pausebilleder!

Det var en stor oplevelse at sidde så tæt på skuespillerne. Kunne se mimik, kropssprog og jeg kunne mundaflæse talen det meste af tiden.

Det er jo en skøn musical med masser af god musik, festlig optræden og muntre indslag.

Maria Lucia er skøn som Annie og Carsten Svendsen, som Frank Butler, spiller godt op til hende.
Asger Rehers lakoniske Sitting Bull bringer smilet frem...

Med hovedet summende af gode musik kunne vi gå om til busssen og tage hjem...

Endnu en dejlig dag....

lørdag den 26. september 2015

København om onsdagen er Madklubben og Det ny teater....

Vi tog med morgen"lynet".
Mens man sidder og venter, kan man jo nyde tidligere tiders arkitektur inden for det offentlige...


Bag de nederste ruder var engang billetkontor, hvor man kunne få hjælp til både de bedste valgmuligheder OG billetter!

Jeg havde mit togtursstrikkeprojektunderholdning.
Randi lagde kabaler...
Karen sad med en Soduko...

Der blev også tid til lettere læsning og en kaffepause.


Toget holdt pludselig stille over Storebælt...


Så var der også tid til at nyde skyerne og lyset...
Og vandet ...

Jeg har ikke set de to spor fra denne vinkel før...

På hovedbanegården var jeg taskepasser, mens de andre handlede madvarer...

Så kunne jeg jo sammenligne arkitekturen...

Jeg måtte lige google ophavsmanden til Kbh. H.

Det er arkitekt Heinrich Wenck. Han var ledende arkitekt hos statsbanerne i en årrække.

Der blev købt ind og vi kørte ud til vores bosted og fik frokost og kaffe.

Og så skulle vi retur med bussen og stod af ved hovedbanen...
Vi havde nemlig en aftale!


Der bygges overalt...


Vi fandt ikke ud af hvad og hvem, der står bag det nye på Axeltorv...
Måske nogen kan fortælles os det?


Vi gik om til Madklubben....

Her skulle vi have aftensmad.
Vi fik bestilt ...
Efter noget diskussion...
For vi kan ikke spise 300g oksekød... og vi måtte ikke dele en bøf...
Det blev så til at en valgte fisk, en valgte risotto og jeg valgte Rømørejer.

Så ville vi have kaffe og dessert...
Æbletrifli; æblegrød, vaniljeis, crumble og hvid chokolade.
Det var godt!!!!

Men vi grinede godt nok over at drikke kaffe af skrammede røde emaljekrus....


Godt mætte gik vi om til Det ny teater.
Vi skulle ind og se The sound of music.

Sidst vi besøgte teatret var til forestillingen Phantom of the opera i 2009.

Da sad vi oppe på en af balkonerne... vi kunne ikke huske hvilken!
Denne gang sad vi på "gulvet"!
På 3. række.

Vi er alle tre høreapparatbrugere. Høretabet er af forskellig grad og type.
Men konsekvenserne af høretab er næsten ens og vi indretter os efter det...
Vælger helst musicals eller operetter, for der er ikke så meget tale... og musikken nyder vi på hver vores måde.
Vi har ikke siddet så tæt på orkestret eller scenen før...
Så vi var meget spændte på hvordan vi ville opleve det...

Vi snakkede også om, hvordan det var at være orkester nede i det hul...
Det er jo en helaftensfilm... og teaterstykket følger filmen meget tæt.

Vi havde en god aften!
Vi nød musikken og sangene. Lyden var rigtig god for os.
Selvom det kneb at få al talen med...

Scenografien var enkel, men skabte de forskellige scenografier i glidende overgange.

Skuespillerne gjorde det godt. Også børnene!
Opsætningen havde også plads til en dansk vinkel på både jokes og det historiske.
Jeg håbe Daniel Bohr var tilfreds... han sad i logen lige ved siden af vores pladser.

Vi synes, de er gode til at sætte musicals op på det ny Teater!