Viser opslag med etiketten Enghaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Enghaven. Vis alle opslag

mandag den 17. september 2018

Jordskælv i Holstebro????

Jo den var god nok.
Vi mærkede det bare ikke.

Mellemste havde bemærket det.. Han bor længere mod vest.
Og ældste, på tur i Japan, grinede bare: Han havde lige oplevet version 6,6 på skalaen. Og behøvede ikke gentagelser.

Men her i lille Danmark går TV2 News i gult!

På byturen lørdag gik jeg over Enghaven.
Solen ramte blomsterne og fik den skønneste farve frem

Jeg nyder de mange forskellige blomster i byen.

Dagens indfald var en Samsonite, som supplement til min lille Converse fra London.

Den nye er lidt større, indretningen passer bedre til mine ting og dimser.

Og så synes jeg, den er lidt pænere!
Prisen var til at overkomme; 299kr.
Hjemme på matriklen fortsætter kampen mod vildnisset.

Nu kan jeg da se mine hosta foran hækken.
Aronia buskene ser ud til at overleve tørken.

Jeg tror faktisk, at alle vores nye planter fra foråret klarer sig på trods af den tørre sommer.
Det er jo dejligt!

Havearbejde er anstrengende, efter min mening.
Jeg er nødt til at holde mange pauser..
Jeg bliver alligevel 65 år næste gang...😉

Pause tv og strik.
Og hørefejl...
"Det er så effektivt at medarbejderne klarer 30 minutters søvn hver dag...!"

Nej .. "de sparer 30 minutters søvn..."

NEJ.. "de sparer 30 minutters bøvl hver dag!!!"
😂😂😂😂

Søndag kom mellemste forbi, inkl. en hækklipper...

En times effektivt og koncentreret arbejde senere var indkørslen forvandlet til en ren autostrada!
Han klippede, jeg fejede til bunker og til sidst skovlede han det op i traileren.

Så var vi også trætte i armene...

lørdag den 28. januar 2017

Bytur ... ind i mellem strikkeri og håndbold VM...

Det er længere lyst...
Der mærkes, når man har en aftale med frisøren 16.45.

Jeg parkerede (16.21) bag biblioteket... over for byens nye p-hus... det åbner i næste uge

Gik så tur op ad gågaden og gennem Nørreportcentret... for at få lidt motion!
Ad Enghavevej og ind ad Danmarksgade til trappen ved Badeland.

Her var udsigten over Enhavens p-plads med solnedgangen rigtig flot kl 16.35...


Efter frisørbesøget er mørket ved at falde på.
Himlen har de skønneste blå nuancer... (17.38)

Selv om det er svært at fange p.g.a. alle de projektører, der lyser op og ned og på og ....

P-huset får et helt andet udseende i aftenbelysning!

Hjemme er der også gang i de blå nuancer...

Jeg speedstrikkede til den spændende VM semi mellem Norge og Kroatien!
Når man nu ikke kan heppe på Danmark, så er det da sejt, at Norge er kommet så langt!

Gina får lov at stå model denne gang!
Så er det altså nemmere at fotografere..

Det hjalp gevaldigt med ti masker mindre for og bag.

Jeg synes, den falder pænt til uden at flagre.

Farverne løber smukt ind i hinanden.

Det er bare godt fundet på!
Min respekt til Camilla Vad.

(Man skal lige holde øje med forside, der er bagside, mens man strikker... Så der ikke er halve masker og løse tråde!)


Det brede stykke midt for skal klippes op og bukkes ind til belægning.

Nu strikker jeg 3-4 cm mørk blå og derefter de afsluttende riller....

Og så skal der strikkes ærmer......