mandag den 17. september 2018

Jordskælv i Holstebro????

Jo den var god nok.
Vi mærkede det bare ikke.

Mellemste havde bemærket det.. Han bor længere mod vest.
Og ældste, på tur i Japan, grinede bare: Han havde lige oplevet version 6,6 på skalaen. Og behøvede ikke gentagelser.

Men her i lille Danmark går TV2 News i gult!

På byturen lørdag gik jeg over Enghaven.
Solen ramte blomsterne og fik den skønneste farve frem

Jeg nyder de mange forskellige blomster i byen.

Dagens indfald var en Samsonite, som supplement til min lille Converse fra London.

Den nye er lidt større, indretningen passer bedre til mine ting og dimser.

Og så synes jeg, den er lidt pænere!
Prisen var til at overkomme; 299kr.
Hjemme på matriklen fortsætter kampen mod vildnisset.

Nu kan jeg da se mine hosta foran hækken.
Aronia buskene ser ud til at overleve tørken.

Jeg tror faktisk, at alle vores nye planter fra foråret klarer sig på trods af den tørre sommer.
Det er jo dejligt!

Havearbejde er anstrengende, efter min mening.
Jeg er nødt til at holde mange pauser..
Jeg bliver alligevel 65 år næste gang...😉

Pause tv og strik.
Og hørefejl...
"Det er så effektivt at medarbejderne klarer 30 minutters søvn hver dag...!"

Nej .. "de sparer 30 minutters søvn..."

NEJ.. "de sparer 30 minutters bøvl hver dag!!!"
😂😂😂😂

Søndag kom mellemste forbi, inkl. en hækklipper...

En times effektivt og koncentreret arbejde senere var indkørslen forvandlet til en ren autostrada!
Han klippede, jeg fejede til bunker og til sidst skovlede han det op i traileren.

Så var vi også trætte i armene...

6 kommentarer:

  1. Jeg var på vej mod Thy eller var der ca. da jordskælvet ramte. Jeg mærkede ingenting. Kan dog se flere mærkede det, på statusopdateringer på fb. Flere af dem er her fra Holstebro.
    Det er så smukt med de blomster nede ved Enghaven.
    Dejligt du får hjælp til haven, nu hvor Erik ikke kan hjælpe til mere. Det er jo en meget stor have, og projekt omlægning begyndte før Erik fik diagnosen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også set flere opdateringer fra Holstebro.. Pudsigt, at det er så forskelligt!
      Ja, det ser hammergodt ud med de blomster i lygtepælene. Jeg synes, vi har nogle dygtige stadsgartnere.
      Jeg kan klare meget. Men der er tunge opgaver, jeg skal have hjælp til... Det var så dejligt, at han kom og hjalp mig.
      Omlægningen startede jo i efteråret 2017. Da kunne vi ikke forudse sygdommen eller de begrænsninger, den har medført.

      Slet
  2. Hvor er det dejligt, at børnene kommer og hjælper, når der er brug for det. Det må være svært for manden din pludselig at stå på sidelinien. Jeg bliver også 65 om lidt, og skal også bruge lidt flere pauser, det er lidt svært at lære, jeg vil jo helst være færdig, så jeg kan komme igang med strikketøjet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget glad for deres hjælp.
      Det er en stor omvæltning, når sygdom forandrer hverdag og aktivitetsniveau. Erik kan heldigvis arbejde lidt i drivhuset. Men det er da svært bare at se på!
      Jeg vil også helst liiige nå det mål, jeg har sat mig. Men kan ikke altid holde så længe! Så må strikketøjet frem i pauserne, så jeg alligevel føler mig lidt produktiv!

      Slet
  3. Jeg har ikke snakket med min søster siden jordskælvet, så jeg er spændt på om de mærkede noget til det. Dejligt med havehjælp, når der trænges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er spændende, hvad din søster har oplevet.
      Tiltrængt hjælp er simpelthen en gave. Så er der tid og kræfter til andre, mere overkommelige, opgaver.

      Slet