Viser opslag med etiketten Amalienborg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amalienborg. Vis alle opslag

lørdag den 19. marts 2022

På tur igen.... med Kbh og Kolding på ruten. 1. Dronningens smykkeskrin.


Denne tur har været planlagt længe. Vi skulle ind og se Et folkesagn i Operaen. Men man kan jo nå mere på to dage; vi havde en overnatning. 

Vi skulle have været 3 på tur, men 1 afbud i sidste øjeblik pga. influenza. Det var, på godt jysk, træls for hende.

Vejret var en modspiller på køreturen til Kbh.

Det blæste en halv pelikan. Storebæltsbroen var lukket for lette køretøjer og hastigheden sat til 80km/t. Der var diset og sandfygning fra Sahara.. Så udsigten måtte vi have til gode! Og min bil har en vask til gode... Den har ikke været så moget før!


Vi kom godt frem og slappede lidt af inden gåturen ind til Amalienborg.

Vi var heldige med vejret trods alt... for regnen kom, mens vi var inden for og kunne kigge ud til garderne og vagtskiftet!


Til udstillingen Dronningens Smykkeskrin.

Den er en oplevelse.


Tage endelig audioguiden med; Dronningen fortæller livligt og humoristisk om smykker, historien bag, brugen af dem og ikke mindst valget af smykker, ud fra anledning, påklædning og æstestikken i helheden.


Det er sat op i temaer.

I Arven fra mor fortæller dronningen, om den smukke marguerit, som Dronning Ingrid havde fra sin mor.. og nu gav videre til sin datter, mens hun selv kunne give den. En smuk historie.


Der er virkelig mange smykker....


Under Statsbesøg er der to store montrer med ordner... fra hele verden..

Jeg var særlig optaget af den japanske Krysantemum orden med kæde  >


Den er så smuk, grafisk, enkel. Med en fin kæde til. Ikke så voldsom i udtrykket som mange andre...

Jeg har været fascineret af Japan og japansk kultur, siden jeg læste Sadako og de tusind traner... og senere, da jeg så Shogun... Det blev siden til mit Japan sjal!


Det grønlandske diadem og øresmykker af guld fra Grønland.

Blomsterne er fra Grønlandsk fauna.

Dronningen fortæller om, hvordan det blev skabt og hvordan hun var med til at bygge diadamet op ved at sætte blomsterne ned i en oasis ring. Det var hun meget glad for at være med til.


Vi havde god tid, så vi fortsatte rundt i museet. genså de gamle rum efter konger og dronninger. 

Vi gik gennem Fabergé rummet.

Det er jo helt vildt, hvad han, og hans stab, kunne lave.


Champagnekøler på størrelse med et babybadekar!

Cigaret etuier... 

Æg med flere lag, som en Babushka... 


Miniature portrætter i smykker...


Fra russiske firmaer store fade med emaljearbejder...

Og mindre skåle, krus, bestik...


Der kunne blive et flot strikkemønster ud af den kant!!!

Vi nåede hele vejen rundt....

Og gik ud.

Hen mod Nyhavn for at tage båden over til Operaen.


Fortsættelse følger...


onsdag den 20. oktober 2021

Kbh 5...


 13.10.2021

Igen fantastisk smukt oktober vejr!

Gik omkring Dantes plads, for at se Galschiøts skulptur. 
En protest rejst mod at lave det lille grønne område til en stor p-plads. 


Formiddagen blev brugt på glyptoteket. 

Anne Marie Carl-Nielsen.


Super interessant udstilling. 

Så dygtig en kunstner og progressiv for sin tid. 
Hun har lavet Bronzeportene på Ribe domkirke. 
Dronning Dagmar uden for Ribe...


Har lavet rytterstatuen på ridebanen ved borgen. 


Jeg er fuldstændig betaget af hendes evne til at udtrykke sig i kropssproget på figuren. 


Det være sig menneske eller dyr.


Se lige lugekonen..
Hvor træt hun er..
ondt i ryggen...
Forslidt!


En note i Søndags Kulturtillæg fra denne uge...


Der var også en udstilling om Dæmonguden Bes.

Ser ikke specielt venlig ud.


Men beskytter fødende og mange andre!


En meget alsidig skabning..

Vi nød palmesalen før afgang hjemad.
Frokost og afslapning hjemme.


Derefter en forrygende aften i Operaen.


Først lækker mad i restauranten.. 


Med udsigt over til Amalienborg og Marmorkirken. 

Folk begyndte at ankomme...

Aftenstemning.

Introduktion til forestillingen på en af etagerne...


Den glade enke version 2.0... 

En nyfortolkning af operetten skabt af Kasper Holsten og Adam Price. 

Jeg er vild med version 2.0!! 
Med satiren, humoren, det politiske, økonomiske, samfundsmæssige, almenmenneskelige...

Det var underholdning med holdninger!


Spændende scenografi med kæmpe discokugler.
Både som scene, teater, svinefarm...!

Kostumerne understregede indholdet i tekst og stemning.

Jeg måtte ind i mellem lige blinke en gang og tænke "kan man det?" 
Ja! Det spiller sammen i en helhed.

Jeg ville gerne se forestillingen en gang til for at få endnu flere detaljer med!  🤩🤩🤩🤩🤩


Og der er endnu en finesse...
Det er på dansk...
Og teksterne vises over scenen.

Jeg kunne lige kigge op over brillerne og læse...
og nå at se hvad der skete på scenen... næsten samtidig!

Jeg er altså så glad for mine nye høreapparater!
God lyd.
Fik meget af dialogen med.
Nød musikken og sangen.
Det er virkelig at højne livskvaliteten for brugeren.