Viser opslag med etiketten London 2018. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten London 2018. Vis alle opslag

lørdag den 8. september 2018

Turen til London 2018. 6. Hjemrejse

Søndag d. 2.9.2018.
Vi havde sovet overraskende godt efter brandalarmen aftenen før...
Vi gav os god tid. Så nyheder og andet TV ..

Til sidst blev rejserastløsheden for meget og vi tog af sted mod Gatwick med Underground og Gatwick Express.
I lufthavnen fik vi afleveret kufferterne. Min vejede et kilo mere end Gittes, til hendes store morskab.

Vi kom gennem alle systemerne og kunne så daske rundt i det toldfri univers.

Vi spiste frokost hos Wetherspoon.
Club sandwich med pommes Frites til.

Nogle flasker vand og chokolade til køreturen hjem blev købt.

Jeg fandt et par kagedåser til mine dimser.
Jeg bruger den med Union Jack på til mine synåle mm.

Småkagerne indeni er meget SMØRbagte shortbreads/småkager. De kræver en god kaffe til!

Vores fly var (selvfølgelig) forsinket. Vi satte os og læste/hørte musik/krydsord, mens vi holdt øje med info skærmen.
Der var også til til kaffe. Men Starbucks skuffede. Der var ingen Lemon Loaf Cake.. og gulerodskagen var en sølle erstatning.

Vi gik en runde mere. Havde kig på en lille taske til pung, mobil, papirer, som kan hives op af rygsækken og tages med, når den store taske bliver låst inde i et skab på museer o.l.
Vi fandt en let og funktionel taske, Converse. Min er sort, Gittes blå.
Der er plads til overraskende meget. Endda også en lille flaske vand.

En time forsinket pga. tæt trafik i luften kom vi endelig af sted

Vi måtte holde i kø lige som de andre...
et fly op... et fly landede...
De folk i tårnet skal godt nok være vågne!

Det er fascinerende at flyve hen over landskaberne og se forskellen på engelsk og dansk landbrug!

18.30 landede vi i Aalborg.
Bagagen var hurtigt ude og vi kunne køre hjemad.

Det var en skøn, lun sensommeraften.
Den smukkeste solnedgang fulgte os på vej.
Vi skulle til Herning og sætte Gitte af.
TAK for en aldeles dejlig tur.

Derefter kørte jeg hjemad mod de sidste gløder af solnedgangen. Himlen havde den mest utrolige farve. En blanding af rødlig, mørk lilla med blåligt i og noget gyldent.

Hjemme stod Erik klar med kaffe og en rejemad.
VELKOMMEN HJEM.

Der var meget at fortælle ....

Kufferten fik lov at vente til næste dag....

fredag den 7. september 2018

Turen til London 2018. 5.

Lørdag d. 1.9.2018
Vores sidste hele dag i London.
Den eneste forudbestilte oplevelse på turen: En rundvisning i Houses of Parliament. Faktisk skulle vi have haft Afternoon Tea i forbindelse med rundvisningen. Men caféen blev lukket pga. renovering.. så det blev aflyst og vi fik pengene retur.

Først besøgte vi "parlament"shoppen på modsatte hjørne og jeg fik min røde kalender. Og et stort krus til Erik.

Overfor parlamentet, på pladsen med alle statuerne rundt om, var det som altid gang i en demonstration.
En betjent fortalte, at det var Trump-tilhængere, der havde en moddemonstration til den Trump-modstanderne havde haft, med en babyTrumpballon, under Trumps besøg i London.
Nu var Londons borgmester-ballon så iklædt bikini!

Der er gang i den hele store restaurering af bygningerne.
Elizabeth Tower er nu helt pakket ind.
Og der er flere stilladser sat op inde i Westminster Hall.
Hele parlamentsbygningen er nedslidt; strømmen svigter, ingen internet, utæt tag...
Fra 2025 skal hele bygningen ryddes og parlamentet flytter ud i byen i de 6 år, man forventer restaureringen tager...

Vi kiggede på udstillingen for 100året for kvindernes stemmeret... og  hvor lang tid der gik, før der var lige vilkår i parlamentet!
"Det er det eneste sted, mænd kan mødes, uden at der er kvinder med.. Lad det for Guds skyld forblive sådan" sagde en MP i 1958!

Desværre havde de ikke længere mikrofon/teleslynge i brug ved rundvisningerne. Det var jeg ellers SÅ glad for, sidst vi var herinde. Så jeg møvede og kom foran. Fortalte hvorfor jeg placerede mig der: Hard of Hearing... OK, og så hjalp guiden mig undervejs.

Det var spændende..
House of "Commons" kommer af Community; de valgte borgere ude i landets Communities.
Grønne bænke til dem, fordi de startede med at have til huse i et kirkerum, St. Stephens Chapel, som vi gik igennem på turen rundt. I kirken sidder man på bænke og det tog man med sig til de nye lokaler...
Og sådan var der mange finurlige oplysninger om skikke og traditioner.
90 minutter senere gik vi ud og vandrede om mod St James's Park.
Vi passerede Churchill War Rooms.
I dag var der ikke så lang kø!

Dagens næsehorn!
Nu ville vi også med på billederne 😊
Det sorte næsehorn så ud, som om det var clipset sammen.

Vi var heldige at finde en ledig bænk ovre i parken. Her sad vi og slikkede solskin, mens vi spiste madpakken.
Betragtede de mange mennesker, der passerede forbi. Turister med selfiestænger strittende ud.
Kontorfolk i jakkesæt eller pæn kjole med mapper under armen.

Vi gik ad stierne om til isboden.

Beundrede de smukke blomsterbede. Man kan virkelig se, at London ligger sydligere...end Holstebro.

Vores traditionelle Sidste dags Is.
Dyr, men dejlig!
Den blev dog indtaget inde i skyggen... ellers havde vi hurtigt fået meget blød is.

Ved siden af os sad et par damer.. den ene havde taget skoene af; vabler! Gitte tilbød fra sit nødlager og de fik en snak.
De var fra Irland og på en 3 dages tur i London.
De var enige om, at det var hårdt at være turist 😉

Vi gik op ad trapperne til Waterloo Place.

Der var mange flotte/dyre biler i gaderne herovre.

Men det var første gang, jeg så dem linet op på denne måde...



Og så kom de ægte hestekræfter lige forbi!

Vi havde nu nået alt det vi ville...
Vi havde fri!

Gik op ad gaden. Der lå en Mountain Warehuse og jeg fik en tynd lynlåsbluse til at have under en jakke.
Nu har jeg to lækre trøjer.

Vi slentrede op ad regent Street.
Nød bygningerne.. og kiggede dyre vinduer..

Videre til Oxford Street.. En sidste tur i John Lewis, hvor Gitte fik en god OXO kniv til samlingen.

Vi gik hen til Oxford Circus og tog Underground hjem til Holborn.
Købte et par Lemon Loaf Cake på vejen til hotellet.
Ahhhh... af med sandalerne.
12.800 skridt nåede vi idag.

Kaffe. Kage. Stilhed.
Vi har virkelig fået mange gode oplevelser på vores tur.
Bonus denne gang var tagterrassen ved St. Pauls.

Efter aftensmaden blev kufferterne pakket med vasketøj og indkøb...

Nu orkede vi ikke mere...
TV og hygge indtil sengetid....

Det blev så lige afbrudt af brandalarm i nabobygningen.
I det meste af en time kom der alarm og besked om at forlade bygningen. Udluftningen blev sat på højeste blæs.
Ihhhh... hvor blev det dejligt stille, da der blev slukket for alt det spektakel!!!



tirsdag den 4. september 2018

Turen til London 2018. 2.

Onsdag d. 29.7.2018
Det småregnede fra morgenen... Så vi tog det med ro.
Ved 10.30 tiden gik vi ud.

Kørte til Charing Cross og gik via Trafalgar om til The Mall.
Vi fandt ikke ud af, hvorfor der var spærret for biltrafik... Men turisterne nød at slentre af sted ud midt på vejen!
Omme ved Horse Guard var der optræk til parade... og turister i massevis!

Vi fortsatte hen til Churchill War Rooms.
Da vi så filmen Darkest Hour, aftalte vi, at vi ville se stedet.
Der var kun to gruppe på 4-5 personer, der stod og ventede, så vi kom hurtigt ind.
Fik billet og audioguide udleveret.

Det første man møder er bomben over hovedet!

Der var faktisk mange nede i bunkeren.
Og når alle skal lytte til guiden, kan det gå lidt trægt med flowet rundt..

Det var langt større, end jeg forventede.

De mange rum er nu indrettet med udstillinger, som viser livet under krigen.

I et kæmperum var der udstilling om krigen
Midt ned igennem kunne man følge en tidslinje og læse mere.

Man kan næsten høre Churchill sidde og snakke med Roosevelt.

BBC broadcasting under trange vilkår

Forskellige rum til de forskellige afdelinger

Vægge dækket af kort og papirlapper

Nipsenåle i farver.
Klar til at markere steder på kortet..

Bemærk lige den røde æske!

Der var rum til at bo i.
De mere ydmyge...

og så
Clementine Churchills rum

Og Winston Churchills ..

Han brød sig ikke om at være dernede under jorden.
"Nu har jeg ligget i min seng, som lovet, nu går jeg oven på og sover!"
Deres spisestue!

Til sidst gik vi også oven på...

Og blev noget overraskede, da vi så hvor lang en kø, der nu var for at komme ind!

Vi satte os på en stensætning og spiste vores madpakke.
Vi havde god tid til næste aftale.
Vi skulle have Afternoon Tea hos Wolseley.

Vi gik retur mod The Mall.
Nu var trafikken normal igen!

Vi gik op forbi National Gallery.

Her er altid musik og optræden.

Der er kommet ny kunst på den 4. plint:
The Invisible Enemy Should Not Exist

The original Lamassu, a winged bull and protective god, stood at the entrance to the Nergal Gate of Nineveh from 700BC.
It was destroyed, along with other artefacts in the Mosul Museum, in 2015.

Læs mere i linket.


På pladsen stod også to næsehorn. 

Kunst, der skal skaffe penge til at redde det sorte næsehorn.


Vi fortsatte turen om på Picadilly og hen til Wolseley.

Jeg sad "Looking on the Ritz" 😊


Der blev dækket op.
Jeg valgte kaffe til at matche de søde sager.
Gitte fik en lemon/ginger tea. Den var nu også god.


Så kom tårnet!
Lune scones med låg over.
Små fine kager
Fingerstore sandwiches

Se menuen her


Små skåle med Clotted cream og jordbærmarmelade.

Øhhh... Det er første gang, vi får Afternoon tea... Hvordan griber man det an??

Et par lattermilde damer ved nabo bordet kunne give os en "brugsanvisning"

Vi smagte på de fine sandwiches; kunne kun spise to, hvis der skulle være plads til...

lækre scones med alt tilbehør.

Kagerne blev delt og nydt i passende rækkefølge
Den sidste; Chocolate Tart var så fyldig i smagen at vi næsten fik kvalme.

Vi drak kaffe/te og forsøgte at fordøje alle de smagsindtryk.
Damerne ville gerne have et fællesfoto.
Det kunne Gitte lige klare...
Og så skulle vi da også have et!!!

Man kan fornemme det stilige klassiske omgivelser i baggrunden.

Så kom de med en doggybag til naboerne... aha, sådan en ville vi da også bede om.

Selv resterne er stiligt pakket ind!

Vi "trillede" ud på gaden og hjemad...
Passerede Ritz på vej hen til Green park.

Herfra gik det direkte hjem på hotellet!

Ekstra scones og kager samt vores sandwiches.
Vi spiste lidt af det..

Der var kun plads til lidt frugt senere på aftenen.

12.500 skridt nåede vi..

mandag den 3. september 2018

Turen til London 2018. 1.

Mandag d., 27.7.2018 kørte Gitte og jeg til Aalborg for at overnatte på lufthavnshotellet.
(samme ejer som har Nr. Vosborg)

Det er nemt og bekvemt.

Vi skulle flyve 9.50. Men for at have noget ud af den første dag valgte vi at "tyvstarte" ferien.

Pænt  værelse.
Og godt isoleret, så der var dejligt stille... trods placeringen op ad lufthavnen.

Vi kunne lave te eller kaffe på den Nespressolignende maskine henne bag kufferterne.
Men end ikke servering af George Clooney kunne få det fluidum til at smage godt.
Et glas vand smagte bedre!

Det var nu også det eneste, jeg kunne klage over ved vores overnatning.

Næste morgen kunne vi tage det med ro og gøre os klar til turen.

Det var vådt efter morgenens regnvejr.
Og dansk råkoldt...

Flyveturen gik med at læse eller gætte krydsord.

Vi kom gennem Gatwick lufthavn. Købte billetter til expressen, mens vi ventede, noget længe, på vores bagage. 

Til sidst kunne vi sætte os i toget mod Victoria Station og slappe af og drikke lidt vand/spise en banan, så vi ikke var alt for sultne.

På Victoria Station skiftede vi til Underground og kørte til Holborn.
Stationen ligger skråt over for vores hotel.

Vi skulle bo på Citadines Holborn. Samme hotel som vi boede på i 2006, sammen med mormor.
I mellemtiden er det blevet renoveret... og skulle snart igennem en ny omgang renovering!

Enkelt og praktisk. Med et lille køkken, så vi selv kan lave lidt mad.

Sengene vendte vi rundt, så vi fik mere gulvplads om dagen... og afstand om natten😉

Da kufferterne var blevet parkeret og vi fik taget noget af indholdet ud af rygsækkene, gik vi ud og mødte London.

Vi havde en shoppingplan, som vi lige så godt kunne få klaret første dag.

Vi startede i Harrods uden held.

Men der er jo meget at se på...

Hele interiøret omkring den ægyptiske elevator får mobilkamera/iPad op; der tages billeder... og selfies!!

Man skal holde øje med plakaterne, der meddeler planlagte "forstyrrelser" på linjerne.
Vi skulle ikke lægge planer for Circle Line om lørdagen!

Vi tog om på Oxford Street og kiggede hos Evans og John Lewis.

Det var faktisk kun vores Clinique serie, vi brugte penge på den dag.
Men så fik vi også en pæn lynlåspung med vareprøver og en stor bøtte rensecreme gratis med...
Vi har næste altid fået noget ekstra med fra Clinique herovre!

Vi sluttede med en stor kop tiltrængt kaffe. Scones med clotted cream og hindbærmarmelade. Og en gulerodskage.
Det var første gang, jeg smagte clotted cream. Det smager faktisk godt til en scone. og det syrlige hindbærmarmelade matchede den lidt fede cream.

Så var der heller ikke flere kræfter tilbage.
Hjem til hotellet og hygge med tv og benene opad!
12.700 skridt blev det til.