Når man ikke lige hørte rigtigt... kan det få konsekvenser.

Man kan somme tider få et godt grin.

Jeg har TV2News kørende i baggrunden.
Pludselig studser jeg over en reklame...
Lækre biler fra Hessel rejer?????
Det hjalp ikke en gang at tage høreapparaterne på...
Det lød stadig, som om man skulle henvende sig til Hessel Rejer!!
Jeg gik på nettet: Hessel Hire!
Lyden i (r)ejer og (H)ire er meget tæt på hinanden... så...

Som regel kan jeg grine af misforståelserne...
Men nogle dage er man mere tyndhudet og bliver ked af det... selv om situationen er ingens skyld...
Men i et kommunikationssamfund betyder det bare så meget at kunne følge med.

Når det kikser kommer usikkerheden...

Hvad gør jeg nu?
Hvad er jeg værd, når jeg ikke kan følge med?
Man føler sig dum, kan ikke slå til..
Selvtilliden daler, ligesom selvfølelsen og selvværdet..
Følelserne kokser, logikken slår fra..
Man bliver mistroisk over for omgivelserne; snakker de bag min ryg?
Som en nedadgående spiral....


Jeg lærte meget om at tackle mit hørehandicap på kurset Bevar dit arbejde på Castberggård.
Jeg lærte også om høretaktik; at placere sig i forhold til den man lytter til, kort afstand (lyden halveres, når man fordobler afstanden), undgå baggrundsstøj mm.
Jeg fik hjælp til at få bedre hjælpemidler på arbejdet, så jeg kunne opfange patientkaldet.
Vi kom langt omkring i emnet høretab!

Kender I nogen ude på arbejdspladsen, der kunne have brug for hjælp så fortæl om Bevar dit arbejde!

Det allerbedste var at finde ud af, at jeg ikke er alene!
Man går og putter med sine problemer og tror, at alle andre fungerer meget bedre...
Det viste sig, at vores grundlæggende historier var næsten ens!

Jeg fandt et sted, hvor der tilbydes kurser med hørehensyn... der er teknisk udstyr mm.

Der tilbydes også Højskoleaftener. Det er for alle... Spændende aftener med GOD MAD og interessante foredragsholdere.
Vi har bl.a. hørt Bonderøven, Richard Østerballe, Anders Agger...
Det er bestemt køreturen værd!

Stille strik- og en slags jubilæum!

For at begynde med det sidste først...
Sådan sidst på aftenen, opdagede jeg at tælleren havde passeret 400.000!!!
Det er da lidt vildt, ikk'?
Jeg bukker og siger tak for alle besøg og alle de dejlige kommentarer.
Det gør det spændende og inspirerende at skrive blog...
Et er, at man skriver en slags dagbog for sig selv. Noget andet er, at der pludselig er en masse pennevenner, som beriger og belærer og udvider horisonten med gode indspark og forslag.
TAK til alle.

Sidste uge blev brugt til strik ind i mellem samvær og hygge med netværk og veninder.
Det er skønt at mødes med ligestillede.

Det er især dejligt, at den gruppe Joan Klindt Høy startede op i 2005, passer så godt sammen, at vi stadig mødes og meget nødigt melder afbud. Nu har vi10 års jubilæum!
Det er også dejligt, at den lille gruppe på tre efter Bevar dit arbejde på Castberggård i 2001, er blevet til gode rejsekammerater og venner. Vi planlægger en Københavnerteatertur nu!

De får lige en blomst fra mig....

Jeg har strikket på min Indlandsis fra AD's Grønland.

Jeg er nået op til ærmegab
Gina måtte stå model...

Jeg var så spændt på, om den kom til at passe...

For på Facebook kom et par gode råd om størrelse, som fik mig til at regne strikkefasthed osv. en gang til...
Og om længden, så jeg har strikket ekstra omgange mellem ind og udtagninger.....

Jeg har strikket fronten.

Og jeg synes det ser godt ud... indtil videre.

Det sjove er, at jeg faktisk har startet op på Indlandsis en gang før... og kunne slet ikke få det fine mønster til at køre!
Jeg gav op....

Denne gang har jeg bare hygget mig med det...
Og synes mønstret træder smukt frem i denne lyseblå Geelong

Nu skal jeg lige have strikket ryggen færdig...