Viser opslag med etiketten Kreativ Fritid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativ Fritid. Vis alle opslag

søndag den 4. september 2022

Kreativ Fritid 2022


Kreativ Fritid i Tinghallen i Viborg.

Længe siden sidst... Jeg kunne ikke genkende området, ej heller hallen.


Samlet et sted. Færre stande. God plads. Men ikke den kreative, festlige stemning, der var i de gamle haller! 

På scenen havde Skolen for Kreativ Fritid flotte stande med deres tilbud om alle mulige kreative hobbies.


Jeg fik en inspirerende snak om knipling hos Kirsten Hansen på scenen.😃


Jeg var noget fascineret af det gardin. Kniplet i baner på kryds og tværs af kniplebrættet. 


Var rundt og snakke ved de forskellige stande 


Hos Brodøsens værksted supplerede jeg mit DMC lager.

Købte garn hos Sanders efter en god garnsnak. Lækre garner! 🧶


Prikkebreve hos LN, fik påskeægget med i handlen👍


Hos Mette Albæk købte jeg hendes bog, efter at have set hendes egen smukke cardigan og vi snakkede om alle de muligheder man har med garn og to pinde!🧶🧶

Sluttede af med en anderledes sjalsholderclipsting....

Så... trods alt, en god tur 😃

mandag den 4. september 2017

Rejseplaner og rejsestrik... og inspirationstur..

London vente lige om snart...
Guide bøgerne blev kigget efter og de ældste smidt ud....

Vejrudsigt og kurser bliver fulgt nøje...

Lige den dag så det jo rigtigt godt ud...
Med det svinger fra dag til dag!

Jeg lægger et basis lager af tøj klar og pakker så lige før...
Vi har en fin pakkeliste; hvem tage hvad med, så vi ikke har dobbelt af dit og dat.

Med til rejser hører rejsestrik.

Jeg har kigget på lageret og valgte den røde Coast fra Garnpusher.

Grundmønstret bliver Lace.

Men denne gang vil jeg strikke efter et ret/vrang mønster i stedet for muslingerne.
Jeg fandt dette i en bog om fiskertrøjer.
Tror, det vil stå fint frem i det valgte garn.

Garnpusher fik i øvrigt lidt flere af mine lommepenge...

Vi var i Viborg Søndag til Kreativ Fritid.
Det er altså ikke den oplevelse, det var en gang. Jeg fik nu en god snak hos Garnpusher. 
Jeg kan ikke huske, hvad hun hed, men det var inspirerende at få information om de forskellige nyere garner og kits.
Især Agnes Sjalet var jeg varm på... Det kunne godt finde vej til mine pinde lidt senere. Det er designet af Balle's Bazaar, som kan følges på Instagram.


Jeg fik da lidt med hjem...
Jeg valgte noget Supersoft til at eksperimentere med.....
Der var også dejlige dimser hos Genesis.
Hos Hobbygården fandt jeg tynd volumen vlies.
Nodebrevet er Anni Gamborgs visitkort. Hun har også nogle finurlige designs.
En smuk rund æske i af gedeskind fra Tanzania.
Og en sjov lille filtet bamse....

Hjemme sad den spøjse fætter på skraldespanden... fint afstemt grønt i grønt!



fredag den 2. september 2016

Kreativ Fritid i Tinghallerne, Viborg

Et tegn på efterår: Start på Husflid og aftenskoler!
Efterårets første hobby messe er Kreativ Fritid og vi plejer at komme.
Jeg tror de sagde det var den 28. messe. Vi har været der til de fleste.
I mange år en fælles tur med mine forældre efterfulgt af madpakke hygge ved Søndersø.

Vi kom kl 10 og kom ret hurtigt ind.
Der var knap så mange udstillere og bedre plads mellem standene.
Jeg kom op til Viborg Husflid på scenen, mens der var mennesketomt.
Her faldt jeg i snak med Anne Birgitte Beyer.

Hun arbejder med løbbinding.
En teknik jeg har kigget langt efter i mange år.
Hun har også skrevet bøger om emnet.

Nu skulle det være.
Jeg meldte mig til et weekend kursus i Viborg i oktober.

Mon jeg kan skabe så fine former?

Som Pippi siger; det har jeg ikke prøvet før... det er jeg sikkert god til!

Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve noget nyt.

Udsigt ud over standene set fra scenen.

Der er patchwork, glasarbejde, orkis, bogbinding, papir/æskefoldning, garn, strik, trædrejning, børstenbinder, smykkefremstilling, knipling, biavlere...

Noget for alle... tror jeg.

Glimt fra turen rundt...

Der var ikke ret meget broderi.
Ønskefeen havde lidt.

Og keltiske knuder er altid spændende.

Papirarbejde i stor skala!

og tasker i papirflet...

Pileflet i finurlige former.

Filteforeningen var også med.

En teknik jeg ikke er så interesseret i at prøve...

Men denne trold er da knuselskelig!

Det er vist første gang jeg har så lidt med hjem i posen.

Jeg købte mønster/syvejledning til en sjov lynlåspung og noget dobbeltklæbende tape til stof.
Bøgelund Patcwork havde en demo af syteknik og jeg fik en god snak!

mandag den 25. januar 2016

Inspirationskilder og udflugter...

Jeg kan godt lide at komme på udflugt ud i landet.
Danmark er smukt og er man heldig med vejret bliver køreturen en oplevelse i sig selv.

Allerede først i Marts er der Fiberfest i Ry.
Der er spændende udstillere og inspirerende workshops...
Og man møder entusiastiske strikkere, undervisere og blog-kolleger.

I år er det d. 12.marts!
Årets første håndarbejdsudflugt med Gitte er til Middelfart: Håndarbejdsmessen I tråd med tiden
Jeg har Gitte med: Hun suser rundt til alle patchworkstandene. Og så går hun op i caféen og hygger sig med te og lydbog til jeg er færdig!
Det varer som regel en rum tid... For jeg skal både kigge og snakke!

Kristi Himmelfartsdag er vi på tur igen...
Så kører vi til Aulby til Quiltefestival
Der er både udstilling og salg fra forskellige patchworkforretninger.
Fokus på patchwork; jeg kan lide alt godt håndarbejde.


Som regel er der et hjørne med "prøv selv at sy en..."
I 2015 var det en lille fingernålepude.

Mine flagguirlander er også startet i det syhjørne!

Ofte er der en spændende udstilling i Kunstgården i Skovby.
Hjemmesiden er desværre nede lige nu...

Hvert 3. år er der Kniplingsfestival i Tønder.
Det skal jeg da også med til... 3.-5. juni i år.


I August kører Gitte og jeg til Patchworktræf.
Denne gang i Odense 27.-28.8.

(billedet er fra turen i 2014)

Første weekend i september er Erik og jeg gerne i Viborg til Kreativ Fritid i Tinghallerne.
Husflid og handel ind i mellem hinanden.

Årets udflugter med Gitte rundes af med Kreative dage i Fredericia 28.-30.10.2016.
Vi er der oftest om fredagen. Det er en stor messe.

Erik, mormor og jeg slutter med Husflidsfestival i Skjern på DHE, Den danske design og håndværksefterskole.

Jeg løber ikke tør for inspiration foreløbig.....

fredag den 4. september 2015

Kreativ Fritid....

Håndarbejde, husflid og forretninger...

Den årlige udflugt til Tinghallerne i Viborg...
Det var så idag.

Det er spændende at se, hvad de kreative, krøllede hjerner nu har fundet på af hobby/håndarbejde/nyt grej...


Først stempler man ind!

Og så er vejen åben ind til himmerige for de fingerfærdige....

Der er altid bedst plads ovre i den nye hal.
Der er højere til loftet og mere luft mellem standene.
Man kan lissom bedre trække vejret, når der er mange besøgende...


Men der er også mange spændende stande i den "gamle" hal...

De forskellige lokale husflidsforeninger udstiller deres værker...
Der er strik, glas, træarbejder, bogbinding, broderi...

Så det er bare at kigge, snakke, lytte, læse, føle sig frem...

Finde det, der har ens interesse og få en snak og inspiration til nye projekter til vinter...


Kreative mennesker lave kreative og smukke stande...

Der skal ikke så meget til, før det ligner noget fra Berings Blomster...



Man får en snak om udstyr og teknik...

Der er stadig gang i prikkebreve og kniplepinde...


Der var knivfolk, fluebindere og sivflettere...

Man kan sagtens snakke og flette samtidig....


Der var nålefilt og uldfilt...

Foreningen Grima havde disse herlige trolde...

Det har jeg ikke tålmodighed eller lyst til at prøve, men jeg kan fint nyde at se andres projekter og produkter.


Til sidst kunne jeg ikke rumme mere..

Ude i forhallen fandt jeg Erik; han syntes det var keeeedeligt= der var ikke ret meget for mænd!

Jeg havde snakket og kigget og købt...

Jeg havde overhovedet ikke kedet mig!!!

lørdag den 7. september 2013

En hård landing... eller "hvorfor kommer aftaler altid i klumper?"

Nok var flyet fra London forsinket.... men jeg er altså landet og også kommet hjem.
Den sidste dag i London gik hurtigt.
Tirsdag: Vi var på Buckingham Palace. Denne gang var der en interessant udstilling om kroningen, med fortælling i Audio Guiden om hvad der havde foregået i de forskellige rum.
Centralt var så udstillingen med roberne fra dagen. Dronningens utroligt flotte kjole broderet med perler og sten samt den lilla kroningskåbe med guldtrådsbroderier stod midt i rummet og i montrerne rundt om stod Dronningemoderens, Prinsesse Margareths, Prins Philips osv. Desuden fotos og malerier.
Jeg beundrede de fine håndarbejde i kroningsudstyret; en Warden fortalte, at det havde krævet 4 mand at stille det op på podiet! Hun henviste mig til en kollega der skulle vise mig "musen" mm. på maleriet i baggrunden. Ganske rigtigt! Der sad en lille mus centralt i maleriet af kroningen. Der foregår så meget på billedfladen at man overser den, ligesom man ikke ser det knækkede sværd i processionen.
Det var en god oplevelse at slutte turen med.

Med forsinkelser osv. nåede vi så til Danmark efter en smuk flyvetur inkl. solnedgang.

Onsdag: Næste dag var der så en aftale om at hente sønnen i Billund.... kunne så passende sætte min rejsefælle af i Herning på vejen.

Torsdag: Tømme kuffert- vaske tøj osv. kom så derefter.


Fredag: Kreativ Fritid i Viborg kunne vi da ikke gå glip af????
Så vi var klar fra morgenen og nød turen rundt i Tinghallen og Stadionhallen. Der er så mange dedikerede håndarbejdsglade mennesker.
Fik da også lidt med hjem. Rødt garn til en Dannebrogskant på et sjal og en nøgle kunstgarn; for jeg skal altså prøve en Dreambird!


Jeg havde mit Garnnøgle sjal over skuldrene... og det gav en snak med rigtigt mange. Tak for alle roserne og de søde kommentarer.

Godt trætte i hovedet af indtryk kom vi hjem og satte os med en kop kaffe!
Nu skal der altså slappes af!



Lige en sidste tanke til London i sensommervarmen:
Mmmmmh..... Jeg fik en is i St. James' Park !
Den smagte godt!!!!!