Viser opslag med etiketten Husflid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Husflid. Vis alle opslag

tirsdag den 25. oktober 2022

Husflid og familieweekend på dhe Skjern.


Jeg havde en skøn weekend på dhe, Design og HåndværksEfterskolen.


Vi blev indkvarteret på elevernes værelser.


Skolen er blevet så flot siden jeg sidst besøgte den til Husflidsfestival i 2019 sammen med Erik.

Lyse gange.

Inspirerende, kreative opsætninger.


Og malerier.


Jeg er vild med farvespillet i det tredelte..


God mad!

Og oprydningen delt ud efter skema!


Der var mange tilbud om kreative værksteder.

Patchwork. Jeg snakkede med taskens indehaver. Jeg synes den er så flot.


Det var også en anden flot taske ting.


Papirmagerværksted. 


Halmbinding og pileflet 


Maling på sten


Bolchemageri. Det hold havde vist det laveste aldersgennemsnit 😉


Dekupørsav og trædrejere. 


Sølvsmykker..  Og flere flotte steder.. 


Knipling. Som jeg selv deltog i. 

Desværre var vores instruktør uheldig, hun faldt og måtte en tur på sygehuset. 

Så vi arbejdede selvstændigt, hjalp hinanden. 


Jeg fik startet op på et bånd til et kræmmerhus. 


Vi levede kongeligt. Oprydningen var fordelt efter skema...


Frokost buffet. 


Og lørdag aften med opdækning og menu på tavlen. 


Forskærer og buffet på bordene., 


Afsluttende udstilling af holdenes projekter. 


Det var spændende at se alt det der var nået på en weekend. 


Kniplerne nåede lidt forskelligt..


Jeg blev færdig med båndet og fik næsten vundet op til et nyt...

Det var altså en god weekend! 


Husk... der er husflidsfestival d. 5.-6. november. 


søndag den 10. juli 2022

Knipleweekend i Vind...


Ja, det hedder faktisk Vindkraften, Natur og aktivitetscenter, i Vind.
Kurset blev holdt af Ringkøbing Amts Husflid.


Man kunne overnatte derude, men Gitte og jeg valgte at sove her hos mig.
Dels bliver jeg voldsomt træt i hovedet pga lydniveauet i spisesalen, dels blev vi begge vildt trætte af koncentrationen i arbejdet med at lære nyt!


Der var flere aktiviteter; sy kort, ben og horn 


smedje, samt strik og hækling.


Vores underviser havde forskellige mønstre og udfordringer med..
Vi udbad os version BEGYNDER!


Vi startede begge ud med et lille julehjerte i en cirkel...
Halvslag, med helslag i yderkanten.
Så fik vi teknikken ind i fingrene.


Gitte startede ud fra 0 og jeg skulle genopdage glemte færdigheder.


Hjernen blev brugt fuldt ud... og musklerne var anspændte i skuldre og ryg...
Vi syntes, den is var velfortjent!


Efter julehjertet valgte jeg et zigzagbånd til at montere på en julekugle.
Fra et hæfte jeg købte på Kniplemessen i Viborg...


Fik målt tråd op, rullet på pindene, sat 15 par op på prikkebrevet og så var jeg i gang.
Et dejligt geometrisk mønster.. Det kunne jeg næsten selv klare...

Og jeg nåede akkurat at afslutte og binde knuder.
Nu skal det tages af brættet og syes sammen til en ring, så den kan monteres på en guldkugle...


Gitte sled i det med det mønster, hun havde valgt. 
Der var vist 22 par pinde... ikke alle i brug hele tiden, men nye teknikker skulle og læres... så hun var dybt koncentreret!
Hun nåede akkurat at kniple færdig. 
Nu skal der bindes knuder på alle parrene og ophænget skal stives.

Hun fik virkelig lært en masse. Jeg synes, det er imponerende, at hun nåede så meget.

Vi vil gerne på flere weekendkurser sammen, hvis hun kan få fri til det.


Som forberedelse til weekenden havde jeg købt en flamingoplade og lavet to plader, 


som blev beklædt med stof.


Vi har så lært, at den ottekantede er den bedste... så får man ikke hjørnet i maven, når brættet drejes, efterhånden som man følger mønstret...

Jeg skal have Gittes firkantede plade retur, når hun har pillet kniplingen af. Så kan jeg skære hjørnerne af og tilpasse stoffet.
Jeg har også planer om at sy en taske til transport af kniplebrættet. Blå Ikea poser er rummelige, men ikke hensigtsmæssige til formålet!

PS Pladen med pinde på er mors... hun fik ikke det sidste bogmærke gjort færdig.
Nu vil jeg prøve, om jeg kan afslutte det....

mandag den 24. oktober 2016

Trådrulleopbevaringsboks. Den første frost og endelig solskin.

Kender I det syn?

Delvis orden og delvis kaos?
Trådruller, der filtrer sig ind i hinanden...

Jeg købte plastkassen på en messe, men der er jo ikke plads til ret mange trådruller.. der er også for meget spildplads.

En bøn til handymanden:
Kan du ikke lave noget med plads til mit tråd og gerne til nogle dimserier også?

Mål... antal... hvad skal der være plads til?

Efter en designkonference over kaffen gik han i gang.
Nu har jeg fået plads til tråden....

Og til dimser...

Den lille bakke er i to etager.
Nederst saks mm.
og øverst spoler, sømometer, målebånd, symaskinenåle...
Foreløbigt!!!

Det hele tilpasset en 15 L boks fra brugsen.

Og pladsen bliver udnyttet!

Orden på udstyret.

Og låget holder det hele på plads!

Tak.
Det var lige det, jeg ønskede mig.

Dagen startede med synet efter den første nattefrost.

Rim på taget ovre på hytten.
Og vandet på anhængeren var stift!

Solen var lige fremme et par timer.
Jeg lod støvsugeren passe sig selv og gik en tur.
Det var overaskende lunt, så pandebånd og handsker blev lagt i lommen.

Hvor er der bare smukt, når solen lige er fremme.

Løvet lyser i de flotteste nuancer.

Her behøves ikke filtre eller Photoshop!

fredag den 2. september 2016

Kreativ Fritid i Tinghallerne, Viborg

Et tegn på efterår: Start på Husflid og aftenskoler!
Efterårets første hobby messe er Kreativ Fritid og vi plejer at komme.
Jeg tror de sagde det var den 28. messe. Vi har været der til de fleste.
I mange år en fælles tur med mine forældre efterfulgt af madpakke hygge ved Søndersø.

Vi kom kl 10 og kom ret hurtigt ind.
Der var knap så mange udstillere og bedre plads mellem standene.
Jeg kom op til Viborg Husflid på scenen, mens der var mennesketomt.
Her faldt jeg i snak med Anne Birgitte Beyer.

Hun arbejder med løbbinding.
En teknik jeg har kigget langt efter i mange år.
Hun har også skrevet bøger om emnet.

Nu skulle det være.
Jeg meldte mig til et weekend kursus i Viborg i oktober.

Mon jeg kan skabe så fine former?

Som Pippi siger; det har jeg ikke prøvet før... det er jeg sikkert god til!

Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve noget nyt.

Udsigt ud over standene set fra scenen.

Der er patchwork, glasarbejde, orkis, bogbinding, papir/æskefoldning, garn, strik, trædrejning, børstenbinder, smykkefremstilling, knipling, biavlere...

Noget for alle... tror jeg.

Glimt fra turen rundt...

Der var ikke ret meget broderi.
Ønskefeen havde lidt.

Og keltiske knuder er altid spændende.

Papirarbejde i stor skala!

og tasker i papirflet...

Pileflet i finurlige former.

Filteforeningen var også med.

En teknik jeg ikke er så interesseret i at prøve...

Men denne trold er da knuselskelig!

Det er vist første gang jeg har så lidt med hjem i posen.

Jeg købte mønster/syvejledning til en sjov lynlåspung og noget dobbeltklæbende tape til stof.
Bøgelund Patcwork havde en demo af syteknik og jeg fik en god snak!