Viser opslag med etiketten Nøddeknækkeren. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nøddeknækkeren. Vis alle opslag

fredag den 9. december 2016

9. dec. I Musikteatret til Nøddeknækkeren


Jeg var i byen med mine to veninder.
I Holstebro Musikteater.

Vi startede nede i Prismesalen, hvor aftenens servering foregik.
Der var vist mange, der holdt deres julefrokost i forbindelse med teaterbesøg.
Vi nød vores lækre anretning.
Fik vin/øl til og sluttede med en kop kaffe.

Så var vi klar....
Til 1. opførelse af Nøddeknækkeren i en moderne version af Schaufuss Balletten.
Peter Schaufuss har jo en forhistorie i Holstebro, hvor han og balletten holdt til i en årrække.

Der blev spillet julemusik/sange, mens vi ventede på, at alle kom på plads..
Sneen dalede stille ned over det lille juletræ...

Fra Balkonen kan man jo "se ned på folk"!

Jeg blev ganske fascineret af at se, hvor mange mobilos, der var i gang, mens vi sad og hyggesnakkede.

Det måtte jeg lige dokumentere!

Historien om Nøddeknækkeren er blev "opdateret" til moderne tider.

Jeg havde svært ved at finde rundt i fortællingen i 1. akt. 
En stemme fortalte kort om handlingen, men jeg kunne simpelthen ikke høre/forstå, hvad der blev sagt.

2. akt startede med orkestret iklædt nissehuer. Musikken var ellers gemt væk bagerst bag gardinet.

Jeg kom bedre ind i historien i 2. akt.
 
Smuk dans. Spændende, alternativ opsætning. 

Det var en god aften.

Idag skal kalenderlyset brænde længe...
For jeg er jo bagud.
Fik ikke tændt lyset igår aftes!

Nu er familien Nissen også flyttet ind.

tirsdag den 15. december 2015

15. december... hjemme igen og totalt bagud med alt....

Kalenderlysene, juleindkøb, blogland....
Nu får kalenderlysene lov at brænde, mens jeg ordner billeder og skriver blog...

Jeg må vist hellere starte fra en ende af...
I fredags tog vi med DSB til Hovedstaden.

Det var da et træls vejr...

Jeg havde ikke noget strikketøj med...GISP!

Så jeg måtte hygge med Blomsterberg og andre artikler, mens genboen strikkede lystigt af sted på et par sokker.

Hun blev allerede færdig med den første, da vi nåede Sjælland...
Men strikketøjet var rationeret;
den anden sok måtte vente til hjemturen!

Turen fik dog en ende og vi kom op på Hovedbanegården...

Her var en fin velkomst med flag i lange baner!!!

Med bussen i silende regn ud til lejligheden...
Vi fik læsset af og enedes om, at vi lige så godt kunne få handlet ind med det samme... vi var jo blevet våde.

Heldigvis var regnen stoppet og vi travede ud til RASMILLA!
For jeg skulle have nye pinde og garn til ... et eller andet!

Ovre i Amagercentret fik vi købt fødevarer.

Hjemme igen fik vi en kop kaffe og slappede lidt af.


Aftenens program:
Spise på Leonora Christine...

Byen er nu smuk med alle julelysene!
d'Angleterre er helt speciel... som altid!

Derefter gik vi over til Gamle Scene for at høre introduktionen til Nøddeknækkeren, så vi rigtigt kunne nyde forstillingen.

Stedet er fascinerende uanset om man kigger op eller ned!


Det var spændende at høre om Balletten.

Henriette fortalte om opsætningen og kostumerne.
Som  den gule Marcipankjole her i skummaterialer og den violette Blomsterkjole i silker, der kom til at ligne pæonernes blade, når pigerne dansede.


Om systuen store tekniske kunne til at skabe de smukke dragter.

Måden alt det strut var klippet på og monteret så det ikke faldt sammen under dansen...
og udfordringerne ved at danse med sådan et skørt... man kan jo ikke se sine fødder!


Så sad vi forventningsfulde i salen...

Nu kunne forestillingen begynde...

Det var en smuk oplevelse.
Og musikken til Nøddeknækkerne er jo dejlig.
Til sidst var det hele forbi...

Der var stor applaus til danserne og orkestret.
Tak for en skøn aften!


Ud i byen og over til bussen...

Magasin er også flot med lys på!


Vi skiftede ved Børsen... herfra kunne man se, at der var lys på Borgen...

Mon de bagte julekager... eller rævekager???