Viser opslag med etiketten Strandingsmuseet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strandingsmuseet. Vis alle opslag

tirsdag den 12. februar 2019

Omskifteligt!

Vejret skifter hurtigt...
så det er med at tage hurtige beslutninger om at køre en tur, mens solen skinner.

Vi skyndte os at blive færdige med indkøb og frokost.

Satte kursen mod vest...

Ud til Thorsminde, hvor vinden havde frit spil.

Sandet føg over stien.

Skumsprøjt ramte dem, der absolut skulle ud på molen...

Derude, hvor naturen bestemmer...


Derude, hvor mennesker er små...
Der er to bittesmå skikkelser midt på molen.

Derude, hvor naturens kræfter mærkes...

Der, hvor legepladsen foran Strandingsmuseet har en særlig betydning, som man bliver mindet om på en dag med strid blæst.

Redningsbåd og tovbane er leg for børnene,
men er en del af livet på kysten.

Det var nu rart at sidde inden for i caféen og nyde kakao og æbletærte.

Vi fortsatte turen nordover med rute 181 gennem de forblæste landskaber.
Der er overraskende store bakkedrag ved Dybe.
Undervejs ser man Bovbjerg fyr på kanten til havet

Rundt om Lemvig; den gemmer vi til en anden dag.
Med rute 565 ud forbi Nissum til Remmerstrand og Toftum Bjerge. (vi sætter ikke vores lys under en skæppe!) 
Men de imponerede skrænter giver også fantasi til bjerge, både på syd og nordsiden af Nissum Bredning.
Fra Humlum gik turen lige hjem. 

I haven pibler det op...

Naturens spydspidser bryder mulden og varsler om vår. 

Temperaturerne lige nu er også ganske forårsagtige.
Man skal lige minde sig selv om, at vi stadig er i Februar!

For det kribler da i fingrene efter at beskære og rydde op derude...

Forårsfornemmelser og rastløshed...

mandag den 5. marts 2018

Søndagssolskinstur og mandagsmøgvejr

Det gode vejr søndag skulle udnyttes og en hurtig invitation blev sendt til mor.
En halv time senere kørte vi mod Thorsminde.
Hun skulle også se det nye strandingsmuseum.

Vi savner begge havudsigt efter årene i Sæby og Frederikshavn.
Solens glitren i havet er det smukkeste syn...

Mor nød udsigten fra tårnet på museet.

Vi gik rundt og så udstillingen. Hun er blevet så stærk, at rollatoren blev ude i bilen og hun lånte bare min arm til de længere distancer.

Mor var lige så imponeret af den nye opsætning og formidling, som vi var.

Nissum fjord var pakket med is.
En særudstilling om Havfald var lige åbnet da vi kom til den etage.

Ret tankevækkende og uhyggeligt hvad der ligger og flyder rundt.
Vi ser det jo selv på vore strande..

Og dyrene lider under det.

Vi sluttede af med en tiltrængt kaffe og æbletærte.

I dag stod jeg op til snefog og lyden af sneploven på cykelstien.

Der lå snehatte på bøjlerne på udestuens træværk.

Sneen føg og hvirvlede rundt fra tagene.

Det er godt, man ikke skal ud!
At man bare kan hygge indenfor med strikkeprojekterne!


onsdag den 14. februar 2018

Først øst på... og så vest på..

Efter et screeningsforløb for brystkræft i oktober (hvor man ikke fandt noget) skulle jeg til 3 mdrs kontrol... for at se om noget havde forandret sig.
Der var en tid i Viborg i 2019!!!! Henvisning til Århus og tid d. 13.2.2018. Så vi tog på tur mod øst.
Undersøgelsen blev overstået og til vores store lettelse var der ikke noget at komme efter, som lægen udtrykte det. Jeg skal bare følge de almindelige screeninger.
Selvom man tror og håber, og prøver at tage det roligt, nager uroen og systemet går i udu. Så gassen gik af ballonen; vi orkede ikke museer e.l. og vi gik bare en tur i gaden.

Vi fandt ind hos Salling og spiste et stjerneskud.
Det smagte godt... selvom Erik kiggede lidt skeptisk på de ærtespirer, der var i salaten.

Da vi nu var i Saling, skulle jeg da op på taget...
Det er godt nok en flot anlagt tagterrasse med udsigt for alle pengene.

Jeg var oppe på "broen".

Det kildrer i min mave, når der er langt ned.

Og der er glas i gulvet!
Der gik jeg ikke ud til..

Men det er alligevel fascinerende at kigge ned på gågaden, der langt nede..

Aros er et landemærke man kan navigere efter.
Vi fandt tilbage til Parkeringshuset og vores bil og kørte hjem.

Det gjorde godt at sætte sig med strikketøjet efter den tur.

Idag skinnede solen så indbydende at vi tog en hurtig beslutning og kørte mod vest efter morgenkaffen.

Strandingsmuseum St. George ligger lige ved P-pladsen på nordsiden af slusen.

Det stod på to do listen.
Så vi startede derinde.
Det blev helt bygget om og åbnede sidste forår, vi har bare ikke fundet tid til at besøge stedet.

Udstillingerne er spændende bygget op.
Mange informationer på flere forskellige måder.

Der hænger små træplader med info som man så kan læse.
Alt er på både dansk, engelsk og tysk.

Her ligger det store anker... 4 tons!

Skibsklokken blev reddet og fik sin egen historie.

Livet ombord blev illustreret med både filmsekvenser og udstillede genstande.

Mad og traditioner.

Her fra den nederste del...

Hos officererne blev der serveret med stil...

Det kæmpestore ror hænge i tårnet.


Jeg lagde nu ikke tallene sammen...

Udsigten  fra rummet over roret er fantastisk

Der er elevator, så alle kan komme op/ned i bygningen.
Jeg vil prøve at lokke mor med derud...
Man kan se, hvordan Thorsminde ligger og skutter sig bag klitrækken.

Der er ikke langt fra hav til fjord!

Vi sluttede besøget med kaffe og kage.

Og så var det tiltrængt med en gåtur.

Stien til stranden er umulig at holde fri af sandet...
Og hvad der driver ind under stormene.

Vender man sig om ser det sådan ud.

Strid blæst fra syd gav skumsprøjt.






















Åh, jeg elsker at gå herude...  Både sommer og vinter...





















Men sådan en februardag, hvor mågerne flokkes i vandkanten, bølgerne bryder mod stranden og sandet fyger i blæsten...
Så blæser det også sindet igennem..

Der er noget særligt ved havet...

Og kaffen smager ekstra godt, når man kommer hjem i den varme stue.