Efter et screeningsforløb for brystkræft i oktober (hvor man ikke fandt noget) skulle jeg til 3 mdrs kontrol... for at se om noget havde forandret sig.
Der var en tid i Viborg i 2019!!!! Henvisning til Århus og tid d. 13.2.2018. Så vi tog på tur mod øst.
Undersøgelsen blev overstået og til vores store lettelse var der ikke noget at komme efter, som lægen udtrykte det. Jeg skal bare følge de almindelige screeninger.
Selvom man tror og håber, og prøver at tage det roligt, nager uroen og systemet går i udu. Så gassen gik af ballonen; vi orkede ikke museer e.l. og vi gik bare en tur i gaden.
Vi fandt ind hos Salling og spiste et stjerneskud.
Det smagte godt... selvom Erik kiggede lidt skeptisk på de ærtespirer, der var i salaten.
Da vi nu var i Saling, skulle jeg da op på taget...
Det er godt nok en flot anlagt tagterrasse med udsigt for alle pengene.
Jeg var oppe på "broen".
Det kildrer i min mave, når der er langt ned.
Og der er glas i gulvet!
Der gik jeg ikke ud til..
Men det er alligevel fascinerende at kigge ned på gågaden, der langt nede..
Aros er et landemærke man kan navigere efter.
Vi fandt tilbage til Parkeringshuset og vores bil og kørte hjem.
Det gjorde godt at sætte sig med strikketøjet efter den tur.
Idag skinnede solen så indbydende at vi tog en hurtig beslutning og kørte mod vest efter morgenkaffen.
Strandingsmuseum St. George ligger lige ved P-pladsen på nordsiden af slusen.
Det stod på to do listen.
Så vi startede derinde.
Det blev helt bygget om og åbnede sidste forår, vi har bare ikke fundet tid til at besøge stedet.
Udstillingerne er spændende bygget op.
Mange informationer på flere forskellige måder.
Der hænger små træplader med info som man så kan læse.
Alt er på både dansk, engelsk og tysk.
Her ligger det store anker... 4 tons!
Skibsklokken blev reddet og fik sin egen historie.
Livet ombord blev illustreret med både filmsekvenser og udstillede genstande.
Mad og traditioner.
Her fra den nederste del...
Hos officererne blev der serveret med stil...
Det kæmpestore ror hænge i tårnet.
Jeg lagde nu ikke tallene sammen...
Udsigten fra rummet over roret er fantastisk
Der er elevator, så alle kan komme op/ned i bygningen.
Jeg vil prøve at lokke mor med derud...
Man kan se, hvordan Thorsminde ligger og skutter sig bag klitrækken.
Der er ikke langt fra hav til fjord!
Vi sluttede besøget med kaffe og kage.
Og så var det tiltrængt med en gåtur.
Stien til stranden er umulig at holde fri af sandet...
Og hvad der driver ind under stormene.
Vender man sig om ser det sådan ud.
Strid blæst fra syd gav skumsprøjt.
Åh, jeg elsker at gå herude... Både sommer og vinter...
Men sådan en februardag, hvor mågerne flokkes i vandkanten, bølgerne bryder mod stranden og sandet fyger i blæsten...
Så blæser det også sindet igennem..
Der er noget særligt ved havet...
Og kaffen smager ekstra godt, når man kommer hjem i den varme stue.
