Viser opslag med etiketten snevejr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snevejr. Vis alle opslag

søndag den 5. december 2021

5. december Det blev vinter!




1. December 
Dagen startede med Kalenderlys og kalenderpakker....

Vinteren ramte Midt- og Nordjylland!!!


Jeg fik lige testet min bil i snevejr og sporkøring med 50 km/t på motorvejen til Grenå for at hente sønnen.
På vejen hjem regnede det og vejene var stort set rene 
Heldigvis... men helt underligt!


Om aftenen var jeg i Musikteatret og spise..
Håndsprit inkl. i borddækningen!


Forretter og buffet.


Derefter en forrygende flot opførelse af Bodyguard.


2. December.
Morgenhygge og slappe af...


Jeg skulle mødes med netværksgruppen i Lemvig om eftermiddagen.

Heldigvis sneede det ikke længere.
Men de havde fået mere sne der oppe, end vi havde i Holstebro.
Så vejen var is-knoldet og p-pladsen skrumplet!


Det er altid så dejligt at mødes ..
Vi er alle hørehæmmede, men det er ikke det der fylder i samtalen.
Det er en god snak om livet og hvad vi har oplevet siden sidst.

En havde været på 7 ugers sensommer/efterårstur til Spanien og Portugal... Spændende at høre om.
Man kan rejse langt gennem andres oplevelser!
Og alle fik en flaske olivenolie, som de havde med fra gården der nede.
Den kan også købes i Menu herhjemme.


3. December 
Kalenderpakkerne er en skøn start på dagen!


Jeg kørte en tur til Herning.
På jagt efter possement snor til en flagranke.

Jeg var både i Selfmade og hos Kølkær stoffer..
Uden held.
Udsolgt og leverandøren havde lukket...

Jeg var også på udkig efter en plastiklommerundepindebeholder...
Har en til mine wirer og ville have en til mine Addi Novel.
Heller ikke held med det.
Men på IG/Facebook fik jeg et hint til Rito.
Jo.. sørme.
Bestilt og afsendt samme dag!


Var også en smut gennem Herningcentret og nød julepynten derinde...


Og Rudolf holder klar....

Ungerne blev fotograferet i kanen 📸


Jeg har også en Rudolf..
Noget mindre!
Fra Gjøl!


4. December
Gråvejr..
Sneen svinder ind...

Men jeg har det jo godt inden døre 😇


Om eftermiddagen havde jeg besøg af min veninde.
Kaffe og hygge snak.
Is og vafler...

Isen smagte godt!
Sidst vi spiste af bøtten med is, havde jeg dagen før lagt 2 poser snittede porrer i fryseren.... 
Og de duftmolekyler havde altså fundet vej til isen.
Lækker vanille is med porre bouquet!

Virkelig spøjs oplevelse!


5. December 
1. søndag i Advent.

2 lys i adventstagen og kalenderlyset bliver langsomt mindre.


Kalenderpakker...
Jeg havde da lige skrevet Drys på indkøbssedlen.
Klog nisse!

Morgenhygge med Tille's Julekalender på YouTube.

Dagen bliver brugt på blog..
Og pakke gaver ind...
Strik og tv...
Der er jo håndbold!

mandag den 5. marts 2018

Søndagssolskinstur og mandagsmøgvejr

Det gode vejr søndag skulle udnyttes og en hurtig invitation blev sendt til mor.
En halv time senere kørte vi mod Thorsminde.
Hun skulle også se det nye strandingsmuseum.

Vi savner begge havudsigt efter årene i Sæby og Frederikshavn.
Solens glitren i havet er det smukkeste syn...

Mor nød udsigten fra tårnet på museet.

Vi gik rundt og så udstillingen. Hun er blevet så stærk, at rollatoren blev ude i bilen og hun lånte bare min arm til de længere distancer.

Mor var lige så imponeret af den nye opsætning og formidling, som vi var.

Nissum fjord var pakket med is.
En særudstilling om Havfald var lige åbnet da vi kom til den etage.

Ret tankevækkende og uhyggeligt hvad der ligger og flyder rundt.
Vi ser det jo selv på vore strande..

Og dyrene lider under det.

Vi sluttede af med en tiltrængt kaffe og æbletærte.

I dag stod jeg op til snefog og lyden af sneploven på cykelstien.

Der lå snehatte på bøjlerne på udestuens træværk.

Sneen føg og hvirvlede rundt fra tagene.

Det er godt, man ikke skal ud!
At man bare kan hygge indenfor med strikkeprojekterne!


søndag den 11. februar 2018

Fiberfebrilsk fredagstur.....og søndagshygge

Ingen Dikkedarer er hurtigt strikket og da Atelier 2 annoncerede vinterferielukning, fik jeg hurtigt kombineret garnkøb og kaffevisit i Herning!


For PetiteKnit har fornyligt udgivet Kontrastsweater og den kunne jeg lige tænke mig at bruge noget lagergarn på...
Der skulle bare suppleres op med Tilia!

Det blev der... samt et fed Manos del Uruguay
Den marineblå Alpaka Silk, som jeg har strikket og pillet op flere gange kunne lige passe til Kontrastsweater. Sat sammen med Tilia Marineblå!

Kontrasten skulle så lige findes..
Og henne på væggen hang de skønneste fed garn!

Manos Del Uruguay; Marina, Denim.

Den måtte simpelthen bare med i kurven.
Den blev sat sammen med Tilia Ice

Jeg har haft Madelinetosh Prairie liggende i flere år..
Det skulle vi også finde Tilia til...

Så trængte jeg også til kaffe!!!!

Gitte serverede og vi hyggesnakkede...
Og så skulle hun da lige vi hvor langt hun var med sit slumretæppe.
Sidste nyt jeg havde var dette:

Tak skal du have...
Hun er nået til kanterne!

En hvid og en sort kant skal syes på.

Det står så flot i farver og kontraster.
Jeg er vist lidt misundelig...

Jeg er nået her til!
Halvvejs med de farvede firkanter...

Strikketøjet lokker mere end sytøj...

Jeg er startet på trøjen i Easy Care.
Garnet fik jeg af Hobbii.dk

Det er et dejligt garn at strikke med. Maskerne ligge smukt og veldefineret.

Trøjen strikkes i fire dele og er et godt håndarbejde at have med; det fylder ikke så meget og mønstret behøver ikke større koncentration.
Efter venindebesøg i onsdags har jeg nydt synet af de gule tete a tete, mens vejret har været noget omskifteligt uden for!

Det har været trafik på foderpladsen.

Her fangede jeg lige to af vores dompaphanner.
De lyser op med det røde bryst.


onsdag den 3. januar 2018

Heftigt snevejr og herligt samvær

Jeg troede næsten, at vi skulle sne inde i formiddags...
Det sneede helt tæt med store snefnug og alt blev hvidt på kort tid.

Heldigvis gik det over i regn...
og vejene var rene...
så jeg kunne mødes med rejseveninderne.

Vi hyggede og lagde planer, mens de sidste julegodter blev fortæret.

Vi ser frem til 3 ture i teatret hen over januar og februar...

Det er vigtigt med socialt samvær hørte jeg i Sundhedsmagasinet.
Nu har jeg fået dagens dosis.😉

Hjemme sidder jeg og kigger på disse kasser.
Der er gravet frem under sengen, hvor de havde været "på lager" i adskillige år.

Der var en plan om et slumretæppe..

Jeg tror, jeg må i gang med synålen igen.
Jeg trænger til afveksling fra strikketøjet.
Min højre skulder er træt...

Jeg har gang i en blå blue af Alpakka Silke.
For 3. gang...

Den blev for stor og for lille og nu prøver jeg en gang til...

Det er et let/vægtløst og "hjernefrit" strik indtil videre...

Jeg var begyndt på Fez... men jeg er kørt træt i mønsterstrik lige nu.
Noget jeg troede aldrig kunne ske!

tirsdag den 25. april 2017

De lover bedre vejr fra i morgen.....

April slutter af med et vejrmæssigt rabalder!
Jeg synes, den har været blæsende og kold det meste af tiden!
Gåture er det ikke blevet til meget af.

Jeg tog også bilen ind til byen...
Heldigvis!

For da jeg skulle hjemad fik jeg en forrygende haglbyge....

Det blev helt hvidt derude...

Havemøblerne er blæst i uorden...

Vandet siler ned ad ruden...


Der et koldt for både blomster og fugle.

Jeg havde været ude og fodre.


Og havearbejdet får lov at vente til mildre dage..


Heldigvis tøede det relativt hurtigt.

Tyrkerduen forsøgte at få fodfæste og finde ind til maden på brættet...


De lover bedre vejr fremover... i hvert fald lunere...

Det satser jeg på!
For jeg har aftaler om tøsetur med Gitte og kulturtur med min rejseveninder.

Og det er altså sjovere at være på tur i solskin og tørvejr!


Aftenhimlen prøvede vist at undskylde for dagens grå skyer!

mandag den 18. januar 2016

Jeg gik ud i solskin og kom hjem i snevejr!


Solen skinnede så smukt.
Fuglene havde travlt på foderpladsen.

Det var vist med at komme ud og gå, mens det var godt vejr!

Erik havde fejet indkørslen så folk og fæ og skraldemænd kunne færdes...

Jeg har vist før nævnt den laaaange indkørsel!
Hvis vi var med i fejemaskinefællesskabet ryddede han de 4 meter for enden af indkørslen... så det er vi ikke....


Ude på vejen kan man tydeligt se hvem, der er medlem... og hvem, der ikke har fejet selv....

Det er dyrt hvis posten eller andre er uheldige på det snedækkede fortov.

Fortovet løber ovre i højre side af vejen og starter i venstre side ved vores postkasse!
Så den ryddede stribe er faktisk vej!
Jeg fortsatte rundt om hjørnet og ned mod Sortestien...

Hmmm... de skyer ser noget upålidelige ud....


Sortestien var fint ryddet...

Jeg gik ad den snedækkede sti om til søerne...



Her så noget anderledes ud en forleden dag!


Jeg nåede om til den sidste del af ruten...
Tvillingehøjestien starter ved... tvillingehøjene!



Hvis man nu skulle være i tvivl om, hvor man stod!


Hjem ad via Tvillingehøjestien.


Det begyndte at sne.

Det startede med fine frostfnug, der kildede på næsen...

Men skiftede hurtigt til større fnug og flere fnug!



Rigtigt snevejr, som man bliver hvid af!

Med en godt isoleret jakke bliver sneen liggende på facaden!

Og på brillerne og på huen...



Godt der ikke var så langt hjem.....

Det var rart at komme inden for og af med overtøjet og få sig en kop varm kaffe.

Og SÅ kom der sne....

Store vattotter...



Der er da godt husene er hule!

Vejfolkene var ude og køre...
De arbejder for deres løn..

Jeg er glad for deres indsats!