Hygge snak og aldeles gode ærter.
7 mennesker omkring et bord.
Og snakken går livligt...
Det kommer konstant bagpå mig, hvor meget energi noget så basalt menneskeligt, som at høre, det koster!
Jeg er træt, HJERNETRÆT, bagefter...
Der er så godt beskrevet på Maikens blog om hverdagens dilemma for at deltage socialt.
En mere grafisk forklaring om Energilagkagen ligger hos igenlyd.
Det hele resulterede i et par dage, der passede til karklude...
På vej hjem fra ærterne var jeg lige forbi Gitte og hente en kasse med gods....
Et par bøger...
Anglofilia, som Ellen anmeldte for noget tid siden.
Og en bog jeg længe har ønsket.
Den er forlængst udsolgt fra forlaget.
På Facebook opdagede jeg, at Lisbet Thorøe havde den til salg.
Da hun alligevel skulle til Herning, ville hun lægge den i Gittes postkasse; det er da service!
For et stykke tid siden byttede jeg en patchworkarbejdstaske til alle dimser osv. med 10 tin knapper ved lejlighed.
De var også landet....
Det var da et godt bytte for en taske jeg ikke brugte!
Og modtageren stod og havde brug for den...
Ren win-win.
I går var vi til fødselsdags eftermiddagskaffe hos mor.
Vi havde en sammenplantning med fra os alle 5.
Flokken er spredt for tiden.
Så vi må samles en anden gang og fejre hende.
93 år er da værd at fejre.
Det glæder jeg mig til.




