Viser opslag med etiketten Weis Stue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Weis Stue. Vis alle opslag

onsdag den 23. september 2020

På tur til Ribe med veninder...

Dagen blev tilbragt i godt selskab!
Vi satsede på pænt september vejr til at gå tur i Ribe og besøge et par museer.
Trods tåge fra morgenen klarede det op og blev lunt og dejligt.

Vi startede med at besøge Jacob A. Riis museet.


Jeg er altså fascineret af den vilje, han havde til at forfølge og ofte nå sine mål.

At se hvordan han, efter næsten at gå til bunds i fattigdom som immigrant, får en chance og griber den.

Bruger den nye teknik til at komme ind bag facaden...


Og dokumentere, hvordan livet er på bunden af samfundet.

Hvordan de fattigste udnytte hensynsløst...

Hvor elendige vilkårene er for at få det bedre..


Især børnene ville Riis gerne skabe bedre vilkår for.


Efter turen rundt på museet slentrede vi hen mod Domkirken.

Fik bord hos Weis Stue.


Og bestilte Weis' Skud, som sædvanligt!
Dertil vin/cola/vand...

Uhmmm... det smagte godt!

Mætte, kunne vi fortsætte gåturen.


Osede lidt i forretningerne...

Vi gik ned til Ribe kunstmuseum.
Den smukke bygning er også et besøg værd.


Der er en særudstilling med Hans Scherfig 


Han har været en flittig skribent og maler..


Her blev vores udflugt rundet af med kaffe og kage.

Uhhh.. det var guf!
Æblekage med flødeskum😋

Det var en god dag!


Næste gang vi mødes skal vi planlægge tur til Kolding; Koldinghus og Trapholt.

tirsdag den 30. april 2019

På tur med mine veninder. Dag 3.

En dag med mange indtryk.


Ribe har meget at byde på...

Vi parkerede ude ved indkørslen til byen... der er en god stor P-plads og vi kunne fint gå rundt til det hele.

Første sted var Ribes Vikinger.


Ribes vikingetid 


og middelalder.
Vores frokosttid!

Erindring om en god fisk sidst vi besøgte byen ledte os ind på Weis Stue. 

Et sjovt sted med skæve vinkler og gamle kakler.


Stjerneskud 😋
Den var lige så lækker, som vi huskede det!


Domkirken. 
Domkirkemuseet, 44 trin op i Borgertårnet.

Det er en god udstilling og det er spændende at gå oppe på "1. sal" og kigge ned i kirken. 
Der er informationsplader med fortælling om de forskellige steder nede i kirken.


Vi blev fristet til en tur op i Tårnet.😎

Udsigten er formidabel.


Turen er anstrengende og gav ømme ben i flere dage!
Jeg pustede og stønnede... følte mig på alder med urværket!

Det gjorde godt at komme ned og lige sidde stille og nyde kirkerummets storhed.


Næste stop:
Kunstmuseet 


og et hyggeligt gensyn med Anchers kvinder. 😍
Nu har jeg set udstillingen i Skagen, på Den Hirschprungske og i Ribe.


Jeg ser noget nyt hver gang... og det er fascinerende at opleve, hvad forskellig ophængning og belysning gør ved motiverne.


På vej retur til bilen købte vi kage hos Pompei.
Kørte hjem til kaffe kl 17😋
Mmmmmhhh... den var lækker!

Med en truende vejrudsigt for næste dag enedes vi om en smut op til Blåvand fyr. 


Vi holder alle meget af at komme ud til hawet!


Dagens vejr havde ændret sig fra 11 grader i morges til 21 grader til aften!

Det trak pludselig op med mørke skyer fra syd...


Folk forlod stranden...

Drageflyveren havde dog ikke så travlt..

Et helt andet billede, end da vi kom!

torsdag den 15. juni 2017

Til Ribe og retur ... sammen med min mor

Jeg havde spurgt mor, hvor vores næste tur skulle gå hen og mor havde et ønske om at se Vadehavscentret.

Jeg er priviligeret at have en mor på 93, der gerne tager på tur.
Det er på hendes præmisser, da kræfterne ikke rækker så langt mere.
Men når man sidder behageligt og kan nyde det danske sommerland... så går det jo fint.

Vi gik rundt i vores eget tempo.
Mor syntes også om de sjove fuglekikkasser...

Der var passende med liv og besøgende i centret.
En rundvisning med seniorer er nemmere at klare en en skoleklasse!

De forskellige infostationer blev afprøvet...

Gårdhaven er blev endnu flottere siden sidst...
Blomsterne er sprunget ud og der var livligt med insekter og sommerfugle.

Et sted er en tårnfalkerede.
Der er live camera fra reden..

Det var en god oplevelse at gå rundt i det smukke center.

Vi kørte ind til Ribe.

Parkerede og gik op i gaden ... hen til Weis Stue.

Her var vi heldige at komme ind og sidde i karnappen med udsigt til Domkirken.

Vi fik en snak om alle de gamle ting og kaklerne på bord og væg.

Vi fik begge Weis skud; fiskefilet med rejer og asparges og groft brød, dertil en kande vand.

Godt mætte slentrede vi over i Domkirken.

Men Carl Henning vænner vi os vist aldrig til...Hans kunst siger os simpelthen ikke noget.

Messehaglerne kan vi til gengæld godt lide...
Håndarbejde kan vi forholde os til!

De er i gang med en større renovering, både inde og ude. Så der var håndværkestøj i kirken.

I buskadset ved p-pladsen duftede roserne næsten bedøvende.

Og smukke er de jo...

Turen hjemefter gik ud over Holmsland Klit.
Vi elsker begge klitlandskabet og nyder synet, når vi kører ud fra Nymindegab til Tipperne og esehytterne.

Vi besøgte Abelines gård og sluttede af med en kop kaffe og hjemmebagt bolle.

Abelines Gaard er en gammel strandfogedgård, som er bygget 1854-1871 af Abelines svigerfar. 
I 1890 flytter Abeline ind på gården som nygift svigerdatter. Abeline blev enke i 1904 og stod alene med 4 børn. I over et halvt århundrede , til hun døde i 1957 som 87 årig, drev Abeline gården med sine børns hjælp.

Det er fascinerende at gå rundt i de gamle længer og se livsform/livsvilkår ude på klitten.

Vi nåede også lige at opleve at klappen var oppe i Hvide sande... det har vi ikke prøvet før!

Mætte af indtryk fra en lang og dejlig dag kørte vi hjem.

Det er med at nyde de dage vi kan få sammen...
og det er vi gode til.

lørdag den 6. maj 2017

På tur. Dag 3. Onsdag. Vadehavscentret og Ribe.

Vi startede dagens tur med at køre til Bredebro og kigge hos Ecco Shop og Outlet.
Det ligger på Toosbuys Torv. Jeg købte et par Ecco cool med 30% rabat.

Herfra kørte vi ud til det nye Vadehavscenter.

Denne gang havde jeg medbragt mine hørebøffer, så jeg kunne udelukke støjende personer og dårlig akustik!

Det viste sig at være en god ide.
De ivrige skolebørn var ikke stille!

Kigkasserne er til forskellige "højder" og så kan man blive nødt til at bruge et trin for at nå op!

De mange fugle i vadehavet er vist med akvareltegninger og man kan lytte til beskrivelser af fuglelivet.
Så får man indtryk af larmen i en flok!
Heldigvis er det også tekstet for dem/os, der ikke kan bruge de hovedtelefoner..

I et rum var opsat en kunstinstallation (hedder det sådan?), der gav indtryk af fugleflokken, der lettede til sort sol.

Skærmen nederst viste film af fuglene og når de lettede, flyttede lysglimtene op via glaspladerne som flimmeret af fugle i flugt.
Det var ret fascinerende.

Fin måde at vise hvordan snegle/muslinger ligger nede i sandbunden.

Fugle og fugleliv er vist med plancher, æg, figurer...

Mikroskopets måde at vise forskellige elementer er også spændende.
På knapperne kan man zoome ind/ud og fokusere...

Tænk at en krabbes ben ser sådan ud!

Da vi kørte mod Ribe, kunne vi se skolebørnene på bussen til Mandø. Alle skulle vist sidde på øverste dæk!

Vi parkerede nede ved Vandrerhjemmet og gik over broen og op til gågaden.

Vi var blevet sultne og fandt ind på Weis' Stue.

Spændende omgivelser.
God mad!

Med kig over til Domkirken.

Domkirken skulle også besøges...

Den smukke plads omkring kirken skaber et eget rum og der foregår tit noget...

Her er sat lys til minde om befrielsen....

Hvad man synes om Carl Henning Pedersen er en smags sag!

Her ligger de gamle messehageler, bl.a. Brorsons, og de smukke nye messehageler er designet af Puk Lippmann i 2009/2010.

Igen et stykke kunsthåndværk med nål og tråd.

Bag kirken er en statue af Ansgar...
...i moderne fortolkning.

Overfor er Kannikegården. En ny bygning, der rummer menighedsråd og kirkekontorer.

I bygningens "kælder"/den ene ende er der rester af et tidligere kannikeklosters spisesal (refektorie). 
Klosteret brændte i 1176, og ruinen anses for at være noget af det ældste teglstensbyggeri i Danmark.
Vi slentrede videre...
Dagen var fløjet og tiden gået..

Planerne om Kunstmuseum og Vikingernes museum blev udskudt til en anden tur...

Vi omsatte dem til en luksusjordbærtærte købt hos Pompei.
Den skulle vi hjem og have til en sen eftermiddagskaffe.
Ihhhh... den smagte godt!

Kolding by Night!

Jeg skulle jo eksperimentere med mit nye kamera.

Næsten alle billederne fra turen er taget med mit Canon. Jeg er rigtig glad for det. 
Dagens skilt!