Vesterhav og venindehygge

En skøn eftermiddag i godt selskab med mine to veninde. Vi skulle mødes ude i sommerhuset.

Turen gik via Søndervig..

Gennem Hvide Sande... plejer skibsværftet at have så høj en bygning?

Vi var inviteret til frokost..

Snak om "siden sidst" og lægge planer for nye udflugter.

Gåtur til Vesterhavet.
Over klitten.
Nyde udsigten. 

Her er høj til loftet og langt til horisonten.

Blæsevejr og bølger.

Det buldrede ude fra hawet...

Brænding brød langt ude...

Masser af skum, som fløj op over stranden.

Vi så døde fugle... nok resterne af de suler, der blev skrevet en del om tidligere på sommeren...

Dragerne havde virkelig luft under vingerne.

Ned fra klitten ...

Man må gerne stoppe halvvejs og nyde udsigten...

og ind på vejene mellem klit og sommerhuse.

En del af Vestkyststien...

Retur til sommerhuset.. til kaffe og småkager.

Det var nu skønt at blive blæst godt igennem...

Det er en sanseoplevelse at gå der ude. Duftene af havet, sandet, klitplanter og hybenroser. Lyden af havet, blæsten og fuglene. Nogle kunne høre lærken 🦻

Tak for turen 🤩

Der er godt nok stille...

ikke kun her på bloggen, men ude i byen.. ude i landet...
Jeg har været fuldt beskæftiget med oprydning. rengøring,
Havefolk.
Aftaler med folk til diverse energirapporter osv og så en fotograf..
Nu er forarbejdet gjort.

Huset er sat til salg...


Jeg håber og krydser fingre for at jeg får solgt huset.
Nu har jeg fået en lejlighed, så det ville være virkeligt godt, om det kunne passe sammen med tidspunkter for overdragelse og flytning!

Men så kom Corona krisen lige ind over som en anden joker i spillet.

Der blev lige lukket ned og lukket af.
Jeg har vist ikke set så øde en by siden oliekrisen.

Enghaven P-plads Fredag kl 13!!!

Jeg går ture i området og kører til købmanden for mor.
Vi passer på hinanden....

I dag tog vi altså på udflugt.
Jeg havde samlet ting i et par kasser, jeg gerne ville aflevere til Gitte.
Det foregik med behørig  afstand på P-pladsen ved hendes lejlighed.

Derefter gik turen til Hvide Sande.
På havnen fik vi vores medbragte vand og en banan.

Så kunne vi køre videre mod nord og hjemad.

Vi var så heldige at se nogle store flokke af gæs på markerne to steder på ruten.

Der var rigtig trængsel..

Ikke nogen restriktioner for gæs!

Heller ikke for fuglene på foderpladsen.

De kolde dage har givet et mylder af fugle.

Da jeg afleverede kasser til Gitte fik jeg en med retur.

Med nogle meget personlige gaver.

En af Gittes veninder fik alle de perler, der var blandt Eriks hobbyting.

Hun gav mig en smuk Drømmefanger
Og en fin nøglering med det grønlandske flag i perlesyning efter grønlandsk metode.

Og en anden veninde har med smuk kalligrafi skrevet Serenity Prayer til mig.
Hun ved, hvor meget den bøn er kommet til at betyde for os.

TAK.
Jeg blev så rørt, glad og ydmyg.

Årsskifte og eftertanke

D. 30.12.2018 skinnede solen så dejligt.

Erik og jeg lod støvsuger og andre pligter ligger og kørte en tur.

Ud over Holmsland Klit til Hvide sande.

Der var et magisk lys over klitlandskabet.

En fin dis i bunden og klitterne dukkede frem i blide farver. Båker og fyrtårn stod i silhuet mod himlen.

Da jeg var chauffør, blev der ikke taget billeder!

Den lave sol skabte sine egne motiver i Hvide Sande.

Erik blev lækkersulten, da han så plakaten med Fish'n Chips ved fiskeforretningen.

Det var en god portion...

Og han nød det!

De sidste varer skulle købes ind før nytårsaften. 

En tur i gågaden.. 

Jeg fandt tid til en stille stund i sognekirken.

I haven melder Kejserbusken om, at det bliver vår en gang...

Der har aldrig været så mange blomster på før.

Smukke er de.. her i den grå vinter.

Bordet blev dækket.

Dronningen holdt tale. En god en, synes jeg.

Maden kom på bordet.

Kay holdt en plads til mig!

Der er meget lange intervaller mellem mine øl.

Men denne smagte mig så godt.

Heldigvis var det en lille flaske, så de 6,8% fik ikke fatale konsekvenser!

Vi nød maden. Snakkede.

Vi havde en stille og hyggelig nytårsaften.

1. Nytårsdag blev julen pakket ned.

Guldet kom i boksene.

Juletræets pynt lagt på plads i div. æsker

Juletræet blev skilt ad.

Alle kasserne og poserne kom i kælderen.

Det eneste guld jeg beholdt fremme er min lille fugl .

Jeg synes, den passer til hele vintersæsonen.

Nytårsforsæt har jeg ikke.

Kun et ønske for 2019.

Det kører bare derudaf....

Clausens taxaservice kom pludseligt på arbejde, da sømanden fik ny hyre og skulle fragtes fra Frederikshavn og hjem fredag...
Og lørdag videre til Hvide Sande.

Der gode er, at jeg får en anledning til at køre ... og jeg kan jo godt lide det!

Jeg kan også godt lide at køre til Frederikshavn, hvor jeg boede fra 1966-1970.
Konfirmation i Frederikshavn kirke, Realeksamen på Ørnevejens skole.

Ulempen er, når man skal op kl. 6 for at køre til Hvide Sande!

Jeg kunne dog godt nyde morgensolen over Ringkjøbing Fjord...

Hvide Sande er nu også et besøg værd.

Denne gang var klappen ned , så vi kunne køre hjem igen uden forhindringer.

Klitlandskabet har sine egne bjerge..

Og husene kryber i læ for den dominerende vestenvind.

De ture gav nogle kilometer på triptælleren.

Jeg havde også en aftale med Gitte; om en tur til Eventyrsport i Silkeborg.

Vi er stadig ikke kommet ind i alle finesser i bilen:
Da jeg ville køre... ville bilen ikke!
Mystisk! Den lyste i panelet, som den skulle...
Erik fandt ud af, at rattet skulle bevæges... og så kørte den igen!

Gitte kørte til Silkeborg.
Hun skal også lære bilen at kende.

Jeg ville gerne have en mindre rygsæk og valget faldt på Osprey Axis/18L.
Den store Osprey Comet er fra maj 2014. Godt brugt og ikke vandtæt længere.
Springet fra 30L til 18L er lidt større en planlagt, men nu prøver jeg. Jeg har en Osprey Talon 33, hvis jeg skal på længere ture/har brug for at handle stort ind.

Denne køretur blev sluttet af i Herningcentret med frokost: En Kyllingburger hos Café Fry.

Det plejer at være rigtigt godt...
Det var det ikke denne gang...
Jeg ved ikke, om de har fået ny kok eller hvad?
Men brødet var tørt, fritterne brankede, kyllingen gummiagtig..
ØV da.... Det varer vist længe før vi kommer der igen....

Søndagen nydes med lidt havearbejde, hvor der er skygge...
Og så kan vaskemaskinen klare det grove, mens jeg slapper af...

Til Ribe og retur ... sammen med min mor

Jeg havde spurgt mor, hvor vores næste tur skulle gå hen og mor havde et ønske om at se Vadehavscentret.

Jeg er priviligeret at have en mor på 93, der gerne tager på tur.
Det er på hendes præmisser, da kræfterne ikke rækker så langt mere.
Men når man sidder behageligt og kan nyde det danske sommerland... så går det jo fint.

Vi gik rundt i vores eget tempo.
Mor syntes også om de sjove fuglekikkasser...

Der var passende med liv og besøgende i centret.
En rundvisning med seniorer er nemmere at klare en en skoleklasse!

De forskellige infostationer blev afprøvet...

Gårdhaven er blev endnu flottere siden sidst...
Blomsterne er sprunget ud og der var livligt med insekter og sommerfugle.

Et sted er en tårnfalkerede.
Der er live camera fra reden..

Det var en god oplevelse at gå rundt i det smukke center.

Vi kørte ind til Ribe.

Parkerede og gik op i gaden ... hen til Weis Stue.

Her var vi heldige at komme ind og sidde i karnappen med udsigt til Domkirken.

Vi fik en snak om alle de gamle ting og kaklerne på bord og væg.

Vi fik begge Weis skud; fiskefilet med rejer og asparges og groft brød, dertil en kande vand.

Godt mætte slentrede vi over i Domkirken.

Men Carl Henning vænner vi os vist aldrig til...Hans kunst siger os simpelthen ikke noget.

Messehaglerne kan vi til gengæld godt lide...
Håndarbejde kan vi forholde os til!

De er i gang med en større renovering, både inde og ude. Så der var håndværkestøj i kirken.

I buskadset ved p-pladsen duftede roserne næsten bedøvende.

Og smukke er de jo...

Turen hjemefter gik ud over Holmsland Klit.
Vi elsker begge klitlandskabet og nyder synet, når vi kører ud fra Nymindegab til Tipperne og esehytterne.

Vi besøgte Abelines gård og sluttede af med en kop kaffe og hjemmebagt bolle.

Abelines Gaard er en gammel strandfogedgård, som er bygget 1854-1871 af Abelines svigerfar. 
I 1890 flytter Abeline ind på gården som nygift svigerdatter. Abeline blev enke i 1904 og stod alene med 4 børn. I over et halvt århundrede , til hun døde i 1957 som 87 årig, drev Abeline gården med sine børns hjælp.

Det er fascinerende at gå rundt i de gamle længer og se livsform/livsvilkår ude på klitten.

Vi nåede også lige at opleve at klappen var oppe i Hvide sande... det har vi ikke prøvet før!

Mætte af indtryk fra en lang og dejlig dag kørte vi hjem.

Det er med at nyde de dage vi kan få sammen...
og det er vi gode til.

Skydækket over Holmsland Klit!

Jeg havde en skøn eftermiddag igår sammen med min to rejseveninder.

Ankom til sommerlandet med blå himmel...

Fik en lækker frokost. Fyldte pandekager. Laks og pesto. Melon og skinke.  Ost og frugt.
Vand og rosé.
Og masser af snak!

Ih, vi hyggede os.

Pludselig opdagede vi, at den blå himmel havde "flyttet sig"
Nu lå den ind over Ringkøbing...

Vi skyndte os i overtøj og kom ud og gå...

Op over klitten.

Trods rebstigetrin er det pænt anstrengende!
Min klitkondi er ikkeeksisterende...

Sikke en himmel...

Sikke en udsigt!

Man kan se regnen komme ind fra vest!

Ind mod Hvide Sande hænger skyerne næste ned oveni vindmøllerne...

Vi kom ned på stranden...

samtidig med regnen!

Blæst. bølger, tunge skyer.
Naturen er imponerende.

Vi gik hen ad stranden og håbede på en kort byge... men dråberne blev bare tungere, så vi tog den næste sti op over klitterne...

Nu er skyerne lysere... men Hvide Sande næste væk i regnen.

Det gjorde godt at komme ind i tørvejr og få en kop kaffe!