Viser opslag med etiketten YouSee. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten YouSee. Vis alle opslag

søndag den 4. november 2018

Sokker og ønskeseddel...

Som overskriften antyder; lidt af hvert!

Alle ventetider er blevet brugt til ventestrik.
Og til sidst nedkom strikkeposen endelig med en sok!

Arwetta Classic, p 2,5, 60 masker.
Fulgt anvisningen i Strikkebootacmp, undtagen i tomathælen, hvor jeg stoppede med 10 masker mellem venderækkerne.

Sokken sidder godt til. Måske til den stramme side... det vil vise sig.
Nu skal jeg så i gang med sok 2.

Men jeg tror på succes denne gang!!

Og vil prøve at strikke næste par på p 2,75.
Tepausen hos Perchs medførte nye behov...
En pæn tedåse... er ikke til at finde i gågaden.
Jeg købte noget løs te og har kun papirs-tefilterposer...

Rundtur på nettet viste disse fine filtre ...

Jeg har skrevet  slettet den på ønskesedlen! Og lyttet til de erfarne tedrikkere! 🤔

Nogen, der flere har gode råd til en te-novice?

I forbindelse med køb af mobil, skiftede jeg abonnement til YouSee.

Da vi har bredbånd mm hos firmaet, får man tilbudt forskellige fordele.
Noget jeg ikke har kastet mig over før nu!

Jeg har valgt de 5 mulige...
En af dem er app'en Bookmate.

Jeg har gennem lang tid haft svært ved at samle mig om at læse bøger.
Men at have en bog på mobilen giver en mulighed for at læse nårsomhelst...

Denne bog er i kategorien let læst.. Den er godt skrevet og har en skalpelskarp tilgang til sygehusverdenen.
Jeg har grinet mange gange...

Jeg tro sørme, den også skal på ønskesedlen.

At julen nærmer sig kan man se på alle de kataloger, der lander i postkassen..

Og på at byens gartnere igen har været på arbejde.
Jeg glæder mig til at se det med lys i.

Julen giver også en deadline for visse håndarbejder.

Igår satte jeg mig for at få afsluttet de juletæpper/duge, som jeg havde lovet Gitte at zigzagge i kanten og klippe til.

De har være undervejs længe.. flere weekender er gået med at klippe, sy, samle, quilte...

Men nu er de klar til jul!

mandag den 2. januar 2017

Boxen gik i sort...Boxy blev færdig...

Det blev en alternativ tv visning af dronningens nytårstale nytårsaften.
Mormor og jeg sad og kiggelyttede til Peters mobil, der kunne hente tv-signalet!

Nytårsdag havde vi stadig sort skærm...
Nytårstalen blev genudsendt...
Men nu kunne jeg få tv på min ipad....

Nytårskoncerten var også på Ipad og med Earpods i ørerne.
Det blev det nu ikke ringere af!
TVsignalet blev genetableret under Radetzky marchen!


Næsten al julepynt er pakket ned...
Vilma står stadig ovre ved tv og vipper....

En tradition opstod, fordi jeg altid overser noget julepynt; Der skal stå et eller andet pynt tilbage ellers kan julen ikke finde os næste gang!

Hellig Tre Konger Lyset har jeg ikke haft før.
Jeg har læst om det og jeg synes, det er specielt.
Det er købt på Refugiet i Løgumkloster, da vi var på tur derned.

Nu får det lov at afslutte julen denne gang.
Måske vi har fået en ny tradition?

Endelig færdig...

Boxy er vasket, tørret og presset let.
Kanterne forneden er riet nænsomt i siderne.

Og syet til over slidsen

Det falder pænt og naturligt.

Blusen er utrolig let...

Den falder godt.




Set fra siden vises slidserne...

Og ryggen blev pænere.

Hvis jeg skal være krakilsk, synes jeg at SilkWool stikke en lillebitte smule på den bare hud.


Forskellene på før og efter vask ses tydeligt her!

Jeg vil stadig nørde i, at rygbredden er rigelig.
Der kan tages mere ud nede i ærmegabsbuen.

Men alt i alt synes jeg Boxy er brugbar.

Jeg foretrækker en lille undertrøje under, så kradser den heller ikke...
Og så har jeg en let og lun bluse.



Fakta:

242 g SilkWool fra Garnudsalg.
Strikket på p 3,5
og p 3 i halsrib og bagsiden af kanterne.