Viser opslag med etiketten bagsiden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagsiden. Vis alle opslag

fredag den 29. oktober 2021

Halskant og løse ender!

 


Jeg strikkede efter diagrammet.

Og prøvede trøjen.

Det er vis ret OK!


Opsamling og strikke kant med mønster og et ombuk..

Det blev riet til, så jeg kunne vurdere om den kan godkendes.


Jo...

Den er klar til montering.


Bagsiden og mange løse ender.

De skal hæftes først.


Og hullet under ærmerne skal lukke til...

Derefter skal jeg vælge farver til at brodere og hækle kædemaske med...


Jeg fik nogle fine rester af mine veninder, da vi mødtes i netværksgruppen.

Overvejer at supplere, når jeg tager til Kreative dage...

onsdag den 12. oktober 2016

Bagsiden skal også være spændende...

I Broderier og Nostalgier 2 af Elin Berthelsen er en fin sypose.
Ideen med at bruge flere typer sting til en tekst ville jeg gerne anvende på min pose.

Jeg vil have en bagside med "Skagen ord".
Det jeg forbinder med Skagen.

Der er flere programmer på nettet, som stiller ordene op på en side; bare søg på "word mosaics".

Jeg prøvede flere.
Man kan som regel vælge en figur, som ordene lægges ud over...

Jeg har næsten en A4 side på posen...

Men de genbruger ordene og jeg synes, det blev noget rod!

PICASA kan noget med tekst på billeder.

Man må kunne sætte sin egen ordmosaik på selvvalgt bund...

Først prøvede jeg med et neutralt billede.
Jooo... noget i den retning...


Så fik jeg en lys idé!

Et foto af bagsiden!

Og tekst med "pakhusrød".


Så kom der en kommentar om, at det var lidt kedeligt...

Prøv med forskellige farver...

Njah... Det passer hverken til posen eller mig!

Jeg foretrækker pakhusrød.
Men måske skal teksten være med blokbogstaver?

Ja!
Det kan jeg lide.

Og på min visit hos Elin, blev jeg bekræftet i, at ideen med flere sting typer kunne lade sig gøre.
Jeg var bange for, at det var for småt til det...


Så nu er opgaven at prikke hele teksten og få det overført til posen!

Jeg kan hilse og sige, at det er det mest anstrengende ved at brodere!

Jeg spænder sådan i armen, når jeg sidder og prikker de utallige små huller...

Det er til at få prikker af ;-)

Picasa er let at bruge...

Vælg det billede der skal bruges.

Klik på ABC og skriv teksten

Man kan skifte skrifttype

Gøre teksten fed  med knappen B, Kursiv med I og understrege med U.
Teksten gøres større ved at trække i håndtaget.

Og  man kan dreje det til den ønskede vinkel.

Trække i rammen og placere teksten overalt.
Klik et nyt sted og skriv et andet ord...
indtil der er nok at arbejde med..eller der ikke kan være flere!

Flyt og drej og leg med din ordmosaik.

Der er også andre billedredigeringsprogrammer. Jeg er bare vant til Picasa og det fungerer for mig!

lørdag den 9. april 2016

Bagsiden af godt beskæftiget...

er mindre tid til bloggen...
Instagram og Facebook bliver til de hurtige kommentarer i glæden over mine solskinsblomster...

Buketten med solskin pynter stadig på spisebordet.
Der er blevet klippet lidt af og skiftet vand...
En mindre vase så det hele passer sammen...

Det er da en fornøjelse...

Lige bagved buketten kan man skimte en minibuket med blå anemoner...

Jeg kom nemlig først med de blå anemoner i år!

De vokser lige under foderpladsen...
Så når jeg har fodret fugle, har jeg lige holdt øje med blomsterne neden under!


I kurven med forår skifter blomstringen lige så stille...

De høje vækster er på det sidste og jeg går og kigger til de tulipaner der er ved at komme frem...


I et solstrejf konkurrerede de med Mirabelletræet ude i haven.

Det er ved at komme i blomst, men det går for langsomt!

Varmen er ikke rigtigt nået op til os og nætterne er stadig kolde....


Godt beskæftiget er til gengæld ikke nøgleord, når man sidder i lægens venteværelse....

Gaaab!
Jeg har været chauffør for mor et par gange til nogle kontrolbesøg...


På strikkesiden blomster en trøje frem.

Den skal stoppes ender ind!
Det er man også godt beskæftiget med...

Og man kan lige så godt hygge sig med det!


Jeg blev spurgt, om jeg snoede tråden på luserækkerne.
Ja, når der er 5 masker imellem, så strikker jeg i fair isle teknikken.
Jeg kan ikke lide lange ender, som fingrene løber ind i, når man tager trøjen på.


I bærestykket har jeg også snoet trådene undervejs. Med 4 farver i spil vil det give for lange spring.

Så bagsiden af godt beskæftiget med strikketøjet ser sådan ud!

lørdag den 2. august 2014

De lange omgange...


Det er godt jeg er ved at være færdig...

Nu er det stort og varmt at sidde med....

Der er mange masker...

Det er tungt at skubbe rundt, efterhånden som der strikkes....

Og jeg har skabt en mønster med lange tråde på bagsiden...

De er altså bøvlede at strikke...

Jeg får lavet nogle ekstra lange medløbere af skræk for, at det skal blive for stramt...
Det er godt, det kan gemmes væk inde i kanten....

Jeg har revideret mønstret....
Så der ikke skal strikkes med så lange spring!

søndag den 20. juli 2014

Uuups'er og hovsa'er og teknikken set fra bagsiden...


Jeg har tegnet flere sjaler op i Excel.

Med muslinger i tre størrelser...
Og forskellige kanter...

Jeg valgte at strikke et sjal op i mellemstørrelsen ..

Havde lige købt garn på tilbud i Garn Garagen
Så Bleached White var på lager
Dertil valgte jeg at genbruge! en Peacock; et optrævlet projekt fra for længe siden!!!!

Og så var det jo bare at komme i gang!

Somme tider går det lidt for hurtigt der ud af...

Uuuups... der var den halv maske...
Så vidt muligt samler jeg dem op.
Jeg har en hæklenål nr. 3 med en god krog, den kan sagtens reparere uuups'er 6-8 rækker nede...
En sjælden gang opstår der en hovsa!

Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kan strikke en maske uden at få den med!
Men det kunne jeg...

Så det er en del af strikke rytmen at kigge maskerne efter, glatte strikket ud så trådspændingen er jævn,
skanne for strikke/mønster-fejl....
Mange finder starten på sjaler bøvlet...

Det er det jo også.... men det er absolut lettere, hvis man har (laver!) et mønster, der starter lidt oppe.
Så er det bare at strikke frem og tilbage og først samle til rundstrik når mønstret starter...

Her er de første 19 omgange uden mønster= 38 masker da jeg startede på mønstret.
Det er lettere at starte rundstrik med!

Så er der også et større hul, når det skal syes/hækles steeks.

Bagsiden af medaljen ved denne spids er, at den er meget hvid!
Jeg kunne bare have strikket en tråd med på hver 3. pind....

Når der er mange omgange mellem mønsterrækkerne, strikker jeg gerne en mønstertråd med på hver 3 række.

Så kan jeg slappe af et par omgange og de "farvede omgange giver en mere jævn farveintensitet på hele sjalet.

Nu syer jeg nogle tråde ind på bagsiden af spidsen efter at sjalet er klippet op. Så kommer det til at ligne resten!


Som man kan se, snor jeg for hver 3. maske.
Jeg strikker ikke Fair Isle; det falder mig ikke naturligt. Jeg har lært denne metode af min mor... og det sidder på rygraden!
Jeg synes også, at strukturen i det strikkede bliver blødere, ikke så kompakt som med Fair Isle.
På de store flader uden mønster synes jeg også, at jeg får færre "nister" på denne måde...
Men det er nok en smags sag...
Den ene metode er ikke mere rigtig end den anden!