Viser opslag med etiketten broderikit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderikit. Vis alle opslag

mandag den 31. august 2020

Til broderidag på Blicheregnens Museum i Thorning. Årets Kalender ... og samvær med veninderne..


Store Broderi dag på Blicheregnens Museum i Thorning.

Underviser By Heegård der bød alle velkommen

En skøn eftermiddag tilbragt i skyggen under det store træ på gårdspladsen..

Fine Kits og fristelser i tråd mm.

Godt at få hjælp fra Heegård


Intenst arbejde med franske knuder, drizzle stitches, vævet picot.. til en margueritbroche.

Dette billede er målet...🤩

Og dette billede viser hvad jeg nåede! 😉


Dagen efter modtog jeg årets broderi kalender fra Håndarbejdets Fremme.

Det er Tille, der står bag designet og der er så mange skønne motiver der kan bruges til lige hvad fantasien rækker til!


Signeret udgave....
Større bliver det ikke!!

Samme dag nød jeg nogle skønne timer med min netværksgruppe.

På terrassen ved sommerhuset bød værtinden på kold hvidvin og skaldyr.

Snakken gik om både alvorlige emner og sommermild latter i solskinnet.


Næste eftermiddag var jeg i biografen med en anden veninde ..

Vores mand i Amerika.
Tankevækkende og fængslende.
Skuespillerne leverede stof til mange overvejelser om personerne og deres handlinger.

Vi nyder vores nye biograf BIG BIO.
Lækre lænestole og super god lyd.
Nu kan vi holde ud at der altid er HØJ lyd til film.

søndag den 26. april 2020

Petit Point

Oui Ma Petit, online kursus hos Ønskefe Broderi.
Nyt kursus starter ca. 10. maj 😊

Faldt over opslaget på hos en anden på Facebook.
JA, det skal jeg da også være med til!

Der sker jo alligevel en masse her i coronaland!
Nylæringskurven er stejl...
Videomøder, telefonsamtale på Messenger.
Undervisning online.
Fællesskaber omkring broderi på Facebook.
Jo, jeg har da fulgt forskellige grupper, men det er blevet kraftigt udvidet!


Den nyeste gruppe på Facebook er "Sting tager tid"
Her har Mette Danielsen, aka Ønskefe, selskab af en flok brodøser, der deler erfaringer og resultater.
Så inspirerende.

Forleden modtog jeg min pakke med materialer.
Jeg havde valgt All Inclusive, da det er helt ukendt land!
Man kan også vælge Light versionen, hvis man har materialer på lageret.

Ønskefe sender de fineste pakker...
Det er lige som at få en adventskalender 🕯🕯🕯🕯

Jeg fik også den bestilte markerings pen.

To små poser nr 1 og 2 og to med projekter i, nr 3 og 4.

Torsdag fik vi så den første mail med velkomst og intro til Petit Point.

Pose 1 kom i brug.

Det bliver man da glad i låget af!

Der lå monostramaj, tråd og nål i posen og vejledning til første sy prøve.

Det gik jo helt fint...

Færdig og vente til næste opgave.

Ventetiden gik med at få ordnet fusser, så de er sommerklar (selvom vejret nu bliver ustabilt!)

Og lakken skulle da farvekoordineres 😂

Næste step var kanvassting...

Og en syprøve med halve korssting.

Sikke en forskel på bagsiden.

Det nye sting skulle så bruges til en opgave.

En fint mønster, hvor det lærte skulle testes.

Det gik fint med de lysegrå.

Men min firkantede ikke-matematisk-strukturerede hjerne kunne ikke vende garntrissen på den anden led, uden at jeg fik hjælp af læreren.🍎

Dejligt bare at skrive i facebookgruppen og så kommer hjælpen lige ind i brevkassen!

Jeg kan mærke alderen trykker.

Jeg har behov for godt lys og jeg er rigtig glad for min luplampe.

En anden udfordring er der strukturelle i Kanvassting hhv. Petit Point.
Jeg skal jo sy modsat!
Altså fra højre mod venstre.
Det kræver virkelig hjernevridning at se hvordan flowet går og at det er i to baner....

Jeg startede jo selvfølgelig i øverste højre hjørne...og så blev den trekant udfyldt.

Det lykkedes at få startet i den anden side og fylde resten af fladen ud...

Til sidst blev alle omridsene og garntrisserne syet.

På bagsiden kan man ane forløbene...

Man kan også se på mit stof at det vrider sig pga syningen i vandrette linjer.

Nu skulle der tråd på trisserne...
Her kan man kaste sig over alle stumperne i lageret!

Jeg kunne tænke mig at sy et lille projekt med mørk/sort bund .
Tror den kontrast vil være flot.

Montering kommer i næste runde....

Fortsættelse følger.

onsdag den 15. februar 2017

Broderiweekend på Refugiet i Løgumkloster. 2

Opholdet strakte sig fra lørdag kl 14 til mandag kl 15.

Om søndagen gik vi igang med projekter efter eget valg...
Der stod et bord dækket med inspiration... læs: fristelser!

Nogle gik med til gudstjenesten kl 10... måske for at bede om hjælp???

Der er så mange smukke ting...
Elin havde kits med til de fremlagte skønheder...
Mange gik i gang med dækkeservietten med blomsten midt for...

Mit næste større projekt bliver juleløberen.

Jeg købte stof i special mål til min kommode, så jeg skal op til Elin og havde motivet trykt på.

Weekendens opgave blev en blomst/hibiscus.

En blomst der stille og roligt voksede frem.

Farverne opførte sig ikke som forventet... men det er jo ikke noget nyt!

Jeg regnede med, at kontursting ville give kant og skabe mere kontrast.

Det hjalp også på det....

Fik jeg sagt at man spiser godt på Refugiet?

Også i pauserne....

Søndag aften blev der serveret boblevand og kiks med dip.

Jeg nåede det meste af konturstingene inden turen gik hjemad mandag eftermiddag.
Da var jeg også godt fyldt op med indtryk...

Konturstingene gav mere karakter til broderiet...
Men jeg syntes bladet med de runde prikker er alt for fersk... og pudsigt nok, er bundfarven med Petit Point samme tråd, som bladet til højre for med "Sildebenene"!

Hjemme syede jeg de sidste kanter med kontursting...
Og derefter gav jeg prikkerne en tråd med farveskifte tråd...

Nu synes jeg det ser bedre ud!
Der er lidt mere spil i blomstens kronblade....

Jeg har ikke besluttet, hvad den skal bruges til...
Det kommer lige pludseligt!


Og så håber jeg på at komme med på Broderiweekend en anden gang....