Viser opslag med etiketten luplampe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten luplampe. Vis alle opslag

søndag den 25. september 2022

Hobby messe i Års


Der var vist 130 stande og noget for næsten enhver interesse. 


Træarbejde, ben og horn, papir, garn, strik, stof, patchwork, 


broderi, dimser og grej, knipling....


Faktisk var jeg overrasket over, hvor mange stande der var med knipling; design og/eller udstyr. 


Der var ikke så mange lige fra morgenen.

Man kunne komme til.. og se.. og snakke og handle.. 😇

Jeg flottede mig med en "ledningsfri" luplampe hos Tille's.

Den har jeg ønsket mig; til brug på kurser rundt omkring.


Turen hjem gik via Skive.

Med et pitstop på rastepladsen lige ved vandet...


Skøn udsigt når man gå op ad skråningen...


Gennem Skive og videre med Struer.

Der er så mange smukke steder langs Limfjordens vige og bredninger. 


Hjemme fik jeg pakket mine indkøb ud...

Hæfter med mønstre til kniplinger..


Forskelligt grej..

Jeg skal dele med Gitte!


Min luplampe..

Den tror jeg bliver et hit både ude og hjemme.
Mere om den, når jeg ghar fået det ladet op og kigget nærmere på den.




søndag den 26. april 2020

Petit Point

Oui Ma Petit, online kursus hos Ønskefe Broderi.
Nyt kursus starter ca. 10. maj 😊

Faldt over opslaget på hos en anden på Facebook.
JA, det skal jeg da også være med til!

Der sker jo alligevel en masse her i coronaland!
Nylæringskurven er stejl...
Videomøder, telefonsamtale på Messenger.
Undervisning online.
Fællesskaber omkring broderi på Facebook.
Jo, jeg har da fulgt forskellige grupper, men det er blevet kraftigt udvidet!


Den nyeste gruppe på Facebook er "Sting tager tid"
Her har Mette Danielsen, aka Ønskefe, selskab af en flok brodøser, der deler erfaringer og resultater.
Så inspirerende.

Forleden modtog jeg min pakke med materialer.
Jeg havde valgt All Inclusive, da det er helt ukendt land!
Man kan også vælge Light versionen, hvis man har materialer på lageret.

Ønskefe sender de fineste pakker...
Det er lige som at få en adventskalender 🕯🕯🕯🕯

Jeg fik også den bestilte markerings pen.

To små poser nr 1 og 2 og to med projekter i, nr 3 og 4.

Torsdag fik vi så den første mail med velkomst og intro til Petit Point.

Pose 1 kom i brug.

Det bliver man da glad i låget af!

Der lå monostramaj, tråd og nål i posen og vejledning til første sy prøve.

Det gik jo helt fint...

Færdig og vente til næste opgave.

Ventetiden gik med at få ordnet fusser, så de er sommerklar (selvom vejret nu bliver ustabilt!)

Og lakken skulle da farvekoordineres 😂

Næste step var kanvassting...

Og en syprøve med halve korssting.

Sikke en forskel på bagsiden.

Det nye sting skulle så bruges til en opgave.

En fint mønster, hvor det lærte skulle testes.

Det gik fint med de lysegrå.

Men min firkantede ikke-matematisk-strukturerede hjerne kunne ikke vende garntrissen på den anden led, uden at jeg fik hjælp af læreren.🍎

Dejligt bare at skrive i facebookgruppen og så kommer hjælpen lige ind i brevkassen!

Jeg kan mærke alderen trykker.

Jeg har behov for godt lys og jeg er rigtig glad for min luplampe.

En anden udfordring er der strukturelle i Kanvassting hhv. Petit Point.
Jeg skal jo sy modsat!
Altså fra højre mod venstre.
Det kræver virkelig hjernevridning at se hvordan flowet går og at det er i to baner....

Jeg startede jo selvfølgelig i øverste højre hjørne...og så blev den trekant udfyldt.

Det lykkedes at få startet i den anden side og fylde resten af fladen ud...

Til sidst blev alle omridsene og garntrisserne syet.

På bagsiden kan man ane forløbene...

Man kan også se på mit stof at det vrider sig pga syningen i vandrette linjer.

Nu skulle der tråd på trisserne...
Her kan man kaste sig over alle stumperne i lageret!

Jeg kunne tænke mig at sy et lille projekt med mørk/sort bund .
Tror den kontrast vil være flot.

Montering kommer i næste runde....

Fortsættelse følger.

onsdag den 4. oktober 2017

Med lys og lup...

Jeg besøgte Elins Broderier...
Det er altid så inspirerende at komme der.
Denne gang var der livlig aktivitet med nye projekter og indkøb af stof og tråd.

Jeg skulle også købe ind.
En luplampe på fod var målet...

Unboxing... i bedste Apple-stil!

Det er godt at have en handyman i huset!

Der gik ikke ret lang tid, før der var fod på den!

Det er bare svært at tage billeder af lup og lampe i funktion!

Ja.. altså.. her er både lup og lampe...

Luplampen har en god højde og er nem at instille til håndarbejde..

Der er en klap over luppen på min bordlampe.
Den mangler her.
Så jeg klippede en karklud til, så det ikke samler støv i pauserne!

Jeg strikker nemlig igen...
I total mangel på drive gravede jeg Eriks trøje, Ret og vrang af Isager i CottonWool, op af kurven...
Der er til mange timers strik...
p 3 og til str. 3XL

Det er bare bedre med strik til tv...
Broderi kræver en anden form for koncentration og fordybelse.

Luplampen er blevet indviet...

Mit kringlestykke er startet op...


Jeg synes faktisk det ser godt ud!

Fascinerende så mørke de mørke striber pludselig ser ud, når der er broderet over de hvide.

Også mit tambureringsprojekt er i gang...
Det vokser stille og roligt.

Luplampen ser ikke ud til at lyse ret meget når man kigger på afstand.
Men den giver fint lys til at arbejde under.

Og der kan sættes batterier i lampefoden... hvis man nu skulle på kursus et sted hvor man er "off line"!
Det er lidt smart....

torsdag den 19. maj 2016

En onsdag på nåle....


Jeg var nemlig på kursus i Fransk Broderi hos Elin Berthelsen fra 13-17.
4 timers koncentration og forsøg på perfektion!


Alle valgte monogram og fik et stykke stof til at brodere på.

Monogrammet blev overført til stoffet.
Der blev valgt tråd; navnegarn eller Amagergarn.


Vi fik vejledning til hvordan vi skulle starte...
Hvilke sting og hvordan...

Og så blev der helt stille!

Alle arbejdede dybt koncentreret...

Luplampen er en god ven til det her-...

Men det er alligevel pokkers svært at få linjerne så fine og jævne, som man gerne ville!

Linjerne af omridset blev syet med kontursting.

Derefter blev de brede felter fyldt ud med kædesting og kontursting.

Jeg har valgt to farver, der matcher mit hørlærred.
Den lyseste nuance er til krummelurerne!

Kaffe og kage pause!

Strække ryg og hvile øjne pause!

Selvom vi næsten ikke havde tid; for 4 timer flyver hurtigt af sted, når man er godt beskæftiget!

Så kom jeg til det specielle...

Der skulle syes rundt om/hen over alt det "bunddække" jeg havde lavet.
Jeg startede med at sy rundt om konturstingene....

Tæt... skulder ved skulder skal stingene ligge...
Og det er med en (1) tråd amagergarn!!!

Luplampen kom i brug igen...

På de brede linjer skal der stikkes gennem stoffet og tråden lægges vinkelret...

Altså der skal syes både vinkelret og i vifteform for at følge kurven...

Jeg kampsvedte...
Absolut en udfordring....

Pludselig var tiden gået.
Tak for idag, Elin.
Det var en god eftermiddag!


Hjem og vende og dampe lidt af...

For der var jo Strikkehygge på biblioteket kl 18.30.
En hyggelig og munter aften, hvor vi delte viden om garn, opskrifter, hvor og hvordan og pris på dette og hint.... + det løse om livet i al almindelighed!

I dag fik jeg syet monogrammet færdig.
Nu skal jeg have fat i noget farveløst eddike, så det blå farve kan fjernes.
Planen er en lille lynlåspose med monogrammet på.

Det er mit første forsøg...

Jeg er godt tilfreds, selv om der absolut er plads til forbedringer...


Prøv lige at se Elins smukke arbejde!

Det er bare så fint og præcist...

Jeg skal lige øve mig ... lidt.. mere.... ;-)


fredag den 6. maj 2016

Quiltefestival 2016 i Aulby... og vestkystruten hjem...

Kristi Himmelfartsdag (og fredag) er der Quiltefestival i Aulby.
Gitte og jeg skulle på tur!

Når man kommer til tiden, åbningstiden, kan man få et fint billede uden tilskuere...

Allerede ved indgangen, det er gratis, bliver man modtaget med store smil og infosedler om udstillere mm.

Jeg måtte lige have et billede af Lisbeth Nørbach Jensen.
Jeg kunne ikke stå for hendes fine taske og navneskilt./facebook

Lisbeth har udgivet en bog; Året igennem i stitchery og farve.
Læs mere om bog og baggrund under linket i navnet oven for.


Som altid var det en flot udstilling. Noget for enhver smag.


Det helt klassiske

Farverigt og tone i tone...


Fine detaljer


Farvernes virkning på samme mønster...

Bankegårdens kursister udstillede i kælderen.
Smukke og meget forskellige tæpper.

Birgitte busk udstillede trådmalerier.

Jeg har set hendes værker før, men er lige fascineret af hendes værker.

Og jeg ærgrede mig over ikke kunne være med idag, fredag. For Birgitte viser, hvordan hun maler og tegner med tråd på en helt almindelig symaskine.



Man kan gå rundt mange gange og opdage nye finesser hver gang...

"Blåt" trekanter...


Farver og quilt gør også forskel...


Applikation giver helet andre muligheder....


Flere figurer jo længere man kigger ...
Cirkler, ruder, firkanter....

Jeg har mange flere billeder...!

I aulaen stod alle forretningene
og der var god trafik...

Min ros til arrangørerne for fin fordeling så der var plads til at gå rundt og en god blanding af stande.

Til sidst havde vi brugt lommepengene...
Og gik ud i solen og det skønne fynske forår...

Klokken var kun 11.30....
Madpakken ikke helt interessant...


SKOVTUR...

UDFLUGT...



Det er godt at have chauffør på...

Lillebælt og broerne på en gang!


Godt vi ikke skulle ligge bag den vinge på en almindelig landevej...

Hold op.. de er store...

Til sidt kunne vi ikke komme længere mod vest...
Henne Strand og Strandcafeen

Gitte gav frokost.
Kyllingeburger og fritter...
Jeg kunne ikke spise op!

Vi gik en tur i Henne Strand by for lige at få frokosten på plads..
Allerede mange turister... Og påklædning mellem snestorm og badeliv!

Fortsatte op til Nymindegab.

Ud over klitrækken til Tipperne og Esehytterne helt inde i bunden af fjorden.


Vi holder begge meget af klitlandskabet.
Nød dagen, solskinnet og turen op til Hvide Sande.

Her parkerede vi bilen og gik en tur forbi alle lystfiskerne...
Der blev fanget hornfisk! Mange hornfisk!

Vi sluttede turen med årets første is.

Jeg bestilte en vaffel med 1 (en) kugle.
Jeg fik hele vaflen fyldt med is!
Mums ... gammeldaws nougat is...
Og ikke noget med skum eller andre narrestreger her...

Pludseligt var al energi brugt op.
Vi gabte om kap hele vejen til Herning...
Gitte gav en kop kaffe, så jeg kunne køre sikkert hjem!

Hold op en skøn dag vi fik sammen.

Om jeg købte noget ...
ja...

Jeg kunne ikke stå for disse strikkerelaterede stoffer.
Jeg finde nok ud af, hvad de skal bruges til... senere...


Og så var der et godt tilbud på denne luplampe; 398kr.
Det kunne jeg ikke gå forbi.
Gitte købte også en!

Nu kan jeg både brodere, strikke og læse med god belysning!