Viser opslag med etiketten madopskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten madopskrift. Vis alle opslag

lørdag den 20. december 2014

20. December... Sild på brødet

Nu skal der planlægges indkøb, så alt er i hus....
Også til julefrokosten; det er 2. juledag her hos os.

En uundværlig del af dansk frokostbord er marinerede sild...
Her i huset har vi denne favorit....

Sild i creme fraiche; også kaldet Sildesjask!

2 dl creme fraiche røres med
1 spsk. Sukker
1 knsp. Hvid peber
1 tsk. Fransk sennep
Tilsæt
50g æbler i tern
50g løg i skiver
Tilsæt evt. lidt fløde det runder smagen af!

Marinerede sild i passende stykker anrettes på et fad og ”dressingen” fordeles hen over.

Trækker et par timer i køleskabet.
Pyntes med karse og serveres til godt brød. Dertil øl og en snaps…

Velbekomme!


onsdag den 3. december 2014

3. December og Bilka-bagværk!

Jeg havde besøg af min netværksgruppe i går.
Jeg nåede at tænke" du kunne/burde/skulle egentlig bage boller og træskohove og..."
Hvorpå vi kørte i Bilka og købte Ølandsboller og julesmåkager!!!
OG SÅ kunne jeg nyde at dække bord og pynte med det, jeg har (mere) lyst til at lave!

Bordpynten er min julehilsen til veninderne!

I små julesnapseglas glas kom der ikke spiritus, men havtornsaft, som Erik har lavet!

Det gav en god snak om, hvor overraskende godt det smager... man forventer noget SYRLIGT og så smager saften nærmest som passionsfrugt.
Det kan være besværligt at høste havtorn. Erik klippede grene med bær af, og til, så de passede i en plastboks. Lægges i fryseren og når de er frosne, rystes boksen grundigt og alle bærrene falder af grenene, som samles fra og bærrene er klar til at blive kogt.
Havtorn er det nye HIT! DR , Havenyt, Havtornekompagniet  og mange andre har opskrifter liggende...
Der var lidt hjemmebagt på bordet... Mormors Gode råd blev absolut godkendt!!!
Og Hanne havde medbragt af hendes hjemmebagte, lækre, pikante, sprøde, mmmmh... småkager... Pikante, fordi der er rosmarin i!!! Opskriften er fra Anne Stange

Hygge, snak, samvær, nærvær, inspiration til nye opskrifter både mad og strik!
Den eftermiddag gik hurtigt!



Idag fik jeg pakke fra nissen....

tirsdag den 12. august 2014

Start på Strikkehyggesnakkemødesæsonen... og så lidt sødt!

Nu er det tid at mødes til Strikkehygge rundt omkring.
I går aftes startede Seriøst Strik op i Holstebro, vi var vist omkring 35.
Snakketøj og strikketøj var i gang!

Og Ritta underviste i Smock strik.
Der er altid så spændende at lære nyt...
Jeg kunne godt forestille mig smock som en fin detalje i en kant eller andet.
Ritta havde strikket en hel pude.
Den var altså flot, smock strikket dannede en smuk flade.

Der kommer flere muligheder, hvis man Googler Smock Strik...
Englegarn har en video med vejledning og et mønster til download til pulsvarmere.
Bloggen De små ting har også en anvisning på pulsvarmere.


Det er også sæson for kaffe og nybagt brød med hjemmelavet smørechokolade....

Jeg er nærmest afhængig af min chokolademad om morgenen.
Så det var heldigt, at Gitte lige lavede en portion til mig, inden hun tog hjem!



Opskriften er gammel...
Vi har lavet smørechokolade siden ungerne var små... det var pengene også... og Nutella var dyrt.
I dag kan jeg bedre lide den hjemmelavede. Den smager af chokolade!

150 g sukker, 3 æg, 1 br. vanillesukker røres grundigt.
150 g margarine, 65 g Palmin smeltes og røres i.
65 g kakao, 1 barneske mandelessens røres i.
Hældes i passende glas, fx. 2 honningglas, sættes i køleskabet.
Holdbarheden afhænger af hvor mange slikmunde, der er i huset!

Vær lidt forsigtig med essensen; hellere for lidt end for meget!
Mandelessensen kan erstattes af fint kværnede mandler, man vi kan ikke lide fornemmelsen af klumper i chokoladen!
Brug en god kakao, det smager!