lørdag den 1. december 2018

1. december. Jul og hygge.

Jeg holder meget af decembers hygge.
Levende lys.
Kalenderlys.
Kalenderpakker...

Dagens pakke var en lakridskalender...
Mmmmhhhh...
Jeg holder også meget af lakrids!

Byen er pyntet op.

Jeg synes, Holstebro er noget så hyggelig at vandre rundt i.

Hjemme har jeg gang i mange projekter.
Jeg forsøger indædt at få afsluttet de UFO'er der ligger og råber efter mig.

Et af dem er mit eget juletræstæppe.
I dag fik jeg riet det sidste.
Næste trin er at få det syet sammen på symaskinen.


Om aftenen hygger jeg med strikketøjet.

Her har jeg også gang i flere ting....

Et afsluttet projekt til dåbsgave til en lille dreng er afleveret.

Behovet for et hjernefri strik holder sokkeriet i gang!

Testsokkerne får en striber for hvert delelement.. så jeg har noget at måle efter!

Mine sokkekundskaber er blevet udvidet med en Havtaskehæl

Den er absolut værd at prøve.
Jeg synes, den sidder endnu bedre end Sweet Tomato Heel.

Sokken er strikket fra tåen og op.
Og havtaskeunderkæben gør, at jeg kan strikke forstærkning ind der, hvor jeg slider mest på sokkerne.

Hælen har en lille kile, timeglashæl og indtagninger op langs achillessenen.

Netop den detalje får sokken til at sidde godt på min hæl.
På den traditionelle kilehæl flaner sokkerne i hælen.

Tåen en en båndtå.

Den sidder også fint til.
Og sokken kan slides jævnt... ift. til den fodformede tå.


4 kommentarer:

  1. hej Anne,
    jeg er ikke vild med vintermånederne, men levende lys, hyggeligt selskab og masser af håndarbejde gør at jeg kommer godt igennem :-) Det er en rigtig god ide at strikke striber så du kan måle efter !
    Lakrids er mit absolute yndlingsslik og jeg har lige hentet bogen Lakrids I Maden på biblioteket. Der er mange gode opskrifter i den, men min mand bryder sig desværre sket ikke om lakrids, så det er begrænset hvor meget jeg kan putte i maden ;-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Angelika
      Med lys og hygge kan vinteren overkommes.
      Jeg er vild med god lakrids.. Men må indrømme, at jeg ikke kan forestille mig at putte det i min mad! Jeg vil da kigge efter bogen... Og se om den kan give ideer! Strikkehilsner. Anne

      Slet
  2. Uhh, hvis der var nogen, der formastede sig til at putte lakrids i min mad ... :-(
    Nå, men vi er jo heldigvis ikke ens ... :-)
    December er en rigtig hyggemåned, som jeg holder meget af. Det er straks værre med januar og februar - især januar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja.. Som skrevet til Angelika, kan ikke ikke forestille mig lakrids i min mad. Men jeg er nysgerrig nok til at kigge efter bogen!
      December er = hygge. Januar og februar skal bare overstås. Det hjælper dog, hvis vi får nogle gode perioder med klart vejr og sol...

      Slet