Viser opslag med etiketten småstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten småstrik. Vis alle opslag

lørdag den 1. december 2018

1. december. Jul og hygge.

Jeg holder meget af decembers hygge.
Levende lys.
Kalenderlys.
Kalenderpakker...

Dagens pakke var en lakridskalender...
Mmmmhhhh...
Jeg holder også meget af lakrids!

Byen er pyntet op.

Jeg synes, Holstebro er noget så hyggelig at vandre rundt i.

Hjemme har jeg gang i mange projekter.
Jeg forsøger indædt at få afsluttet de UFO'er der ligger og råber efter mig.

Et af dem er mit eget juletræstæppe.
I dag fik jeg riet det sidste.
Næste trin er at få det syet sammen på symaskinen.


Om aftenen hygger jeg med strikketøjet.

Her har jeg også gang i flere ting....

Et afsluttet projekt til dåbsgave til en lille dreng er afleveret.

Behovet for et hjernefri strik holder sokkeriet i gang!

Testsokkerne får en striber for hvert delelement.. så jeg har noget at måle efter!

Mine sokkekundskaber er blevet udvidet med en Havtaskehæl

Den er absolut værd at prøve.
Jeg synes, den sidder endnu bedre end Sweet Tomato Heel.

Sokken er strikket fra tåen og op.
Og havtaskeunderkæben gør, at jeg kan strikke forstærkning ind der, hvor jeg slider mest på sokkerne.

Hælen har en lille kile, timeglashæl og indtagninger op langs achillessenen.

Netop den detalje får sokken til at sidde godt på min hæl.
På den traditionelle kilehæl flaner sokkerne i hælen.

Tåen en en båndtå.

Den sidder også fint til.
Og sokken kan slides jævnt... ift. til den fodformede tå.


lørdag den 20. oktober 2018

Strikketid...

I pauserne er strikketøjet fremme.

Jeg er blevet færdig med et sødt sæt til lille Sonja.
Bukserne skal forsynes med et par knapper ., så er de helt færdige.


Der var 3 nøgler garn til overs; jeg havde købt et ekstra for en sikkerheds skyld.
Men Drop Baby Merino rækker langt!


De sidste nøgle skulle så bruges til en trøje.

Farverne er svære at ramme; det er en støvet lilla/rosa.

Nu glæder jeg mig til at aflevere det.. Så det kan komme i brug... Små mennesker bliver store alt for hurtigt!

Jeg er med i Strikkebootcamp igen.
Jeg prøver indædt at oparbejde en lyst til at strikke sokker...
Det er jo et perfekt venteværelseprojekt..
Men ihhhh... det er k.e.d.e.l.i.g.t.

Skaft; 16 cm rib ...gab!
Hælen.. jubii, nu sker der noget!
Foden glat rundt og rundt og rundt...
Endelig når man ned til tåen og kan se en ende på sokkemaraton... på sok 1!

Jeg bliver vist aldrig begejstret sokkestrikker!

Til gengæld har jeg fået gang i det kreative igen...

Et projekt der har rumlet i flere år, lige som Japansjalet, er ved at dukke frem.

Excel er i brug...
Der skal strikkes prøver og regnes efter...

Jeg glæder mig til at arbejde med det.

Ind i mellem projektudregninger strikker jeg videre på mors kofte, Rygja.
Nu er jeg kommet i gang med bolen/kroppen.


torsdag den 20. september 2018

Strikketøjsaflevering til Sonja.

Jeg har været på besøg hos Sonja.
Jeg skulle jo aflevere mine strikkerier.

Det var så hyggeligt at sidde og småsnakke med den lille charmetrold.

Trøjen og huen passede.
Både barnet og moren var glade 😃

Jeg glæder mig til næste strikkeprojekt...

Jeg havde også nået at strikke en Pixiehue med Pixiekrave. Det var rester fra den første hue/barselgave.

Den passede også fint.
Det sidder godt med den spids midt for/bag, som dannes af ret/vrang rillerne.

Hun er simpelthen knuselskelig... også med en bøvs ned ad tøjet. 😉

Jeg tabte mit hjerte!

tirsdag den 18. september 2018

Småstrik til Sonja

Pauserne fra haven er brugt på hyggestrikkerier til en lille pige.
En trøje med knapper, for hun er vokset ud af den gamle trøje.

Garnet er Hjertegarn, Extrafine Merino 150.

Den blev færdig og jeg måtte i byen efter knapper.

Jeg kunne ikke stå for disse... håber Sonja og hendes mor er enige..

Hun ønsker sig også en hue.
Sådan en med "hjørner"

Opskriften er til tykkere garn og jeg blev anbefalet at strikke med to tråde.
Men det blev for klumpet efter min mening..
Og det blev pillet op.

Mens jeg overvejede mulighederne voksede et lille halstørklæde frem.

Huen blev strikket med en tråd og efter en anden opskrift, der passede til garnet.

Snoningerne kunne jeg jo bare selv sætte ind.

En tur byen rundt efter en nemmere måde at lave pompom'er på, førte til denne "stemmegaffel".
20kr hos Creative.
En anden type kostede 87kr...!

Den skulle prøves af.

Det er nemt nok.
Det gav ikke et kuglerundt resultat, men det handler vist om øvelse.
Og pom poms kan jo studses lidt!

Klar til levering... næste gang turen går til Herning.

Jeg skal lige høre, om der skal øreklapper på huen eller bare snore på...

Der skulle øreklapper på.

Nu håber jeg, Sonja kan passe det!