Viser opslag med etiketten Wrendale design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wrendale design. Vis alle opslag

søndag den 3. april 2022

På tur til grænsen...

2.4.2022.

Gitte og jeg trængte til en udflugt..
Denne gang gik turen sydpå.
Plan; Ecco, gåtur i Tønder, Fleggård, Marsktårnet, hjem....
Alt afhængigt af vejret... det er jo april!

Klargjort til te. og "nødrationer".
Gitte sørgede for madpakken til frokost.


Jeg var heldig hos ECCO Bredebro denne gang.
Det er ikke altid, jeg finder noget, som passer til fødder og behov!
Fik rigtig god hjælp til at finde lette sko til sommerbrug, de sorte.
Og sandaler med neoprenremme, så der er ikke noget, der skawer.

Vi kørte ind til Skibbroen og parkerede.
Gik tur i gågaden og her fandt jeg sørme et par sko mere, de grønne.


Med så gode rabatter skal man da købe ind!


I  vinduet hos Tealight fik Gitte øje på Wrendale krus.
Jeg er ret vild med den fine streg, nuttet og humoristisk.

Det blev taget i brug med det samme, da jeg landede hjemme!


Har en lille samling nu!
Uglekruset fik jeg af Gitte i 2019, på vores ferie i Helsingør.


Den te måtte jeg også lige have med. 
Spændt på at smage den....


En tur æver æ græns etter bajer og bom + det løse

Og så nord på igen.


Ind forbi Marsktårnet.
Men iskold blæst og trængsel afholdt os fra at gå op i tårnet... Til sommer... 🤞

Stedet var tidligere Hjemsted Oldtidspark, men er nu lavet til Marsk Camp for autocampere, events og spisested.
Ser spændende ud..
Jeg kommer igen!


Det er fladt der ude i marsken.
Her kan man virkelig strække øjnene...


Tårnet raget godt op i landskabet!
Set mod syd fra Rømøvej.


Vel hjemme igen
Benene op.
Kaffe.
TV og nyheder.

I dag holder jeg fri og hviler hovedet, mens jeg nyder tanken om alt det jeg har oplevet.

Tak for turen, Gitte. 💖

søndag den 5. december 2021

5. december Det blev vinter!




1. December 
Dagen startede med Kalenderlys og kalenderpakker....

Vinteren ramte Midt- og Nordjylland!!!


Jeg fik lige testet min bil i snevejr og sporkøring med 50 km/t på motorvejen til Grenå for at hente sønnen.
På vejen hjem regnede det og vejene var stort set rene 
Heldigvis... men helt underligt!


Om aftenen var jeg i Musikteatret og spise..
Håndsprit inkl. i borddækningen!


Forretter og buffet.


Derefter en forrygende flot opførelse af Bodyguard.


2. December.
Morgenhygge og slappe af...


Jeg skulle mødes med netværksgruppen i Lemvig om eftermiddagen.

Heldigvis sneede det ikke længere.
Men de havde fået mere sne der oppe, end vi havde i Holstebro.
Så vejen var is-knoldet og p-pladsen skrumplet!


Det er altid så dejligt at mødes ..
Vi er alle hørehæmmede, men det er ikke det der fylder i samtalen.
Det er en god snak om livet og hvad vi har oplevet siden sidst.

En havde været på 7 ugers sensommer/efterårstur til Spanien og Portugal... Spændende at høre om.
Man kan rejse langt gennem andres oplevelser!
Og alle fik en flaske olivenolie, som de havde med fra gården der nede.
Den kan også købes i Menu herhjemme.


3. December 
Kalenderpakkerne er en skøn start på dagen!


Jeg kørte en tur til Herning.
På jagt efter possement snor til en flagranke.

Jeg var både i Selfmade og hos Kølkær stoffer..
Uden held.
Udsolgt og leverandøren havde lukket...

Jeg var også på udkig efter en plastiklommerundepindebeholder...
Har en til mine wirer og ville have en til mine Addi Novel.
Heller ikke held med det.
Men på IG/Facebook fik jeg et hint til Rito.
Jo.. sørme.
Bestilt og afsendt samme dag!


Var også en smut gennem Herningcentret og nød julepynten derinde...


Og Rudolf holder klar....

Ungerne blev fotograferet i kanen 📸


Jeg har også en Rudolf..
Noget mindre!
Fra Gjøl!


4. December
Gråvejr..
Sneen svinder ind...

Men jeg har det jo godt inden døre 😇


Om eftermiddagen havde jeg besøg af min veninde.
Kaffe og hygge snak.
Is og vafler...

Isen smagte godt!
Sidst vi spiste af bøtten med is, havde jeg dagen før lagt 2 poser snittede porrer i fryseren.... 
Og de duftmolekyler havde altså fundet vej til isen.
Lækker vanille is med porre bouquet!

Virkelig spøjs oplevelse!


5. December 
1. søndag i Advent.

2 lys i adventstagen og kalenderlyset bliver langsomt mindre.


Kalenderpakker...
Jeg havde da lige skrevet Drys på indkøbssedlen.
Klog nisse!

Morgenhygge med Tille's Julekalender på YouTube.

Dagen bliver brugt på blog..
Og pakke gaver ind...
Strik og tv...
Der er jo håndbold!

mandag den 2. december 2019

2. december. Koldt, glat.... Der saltes i indkørslen.

Det regnede i går aftes og med nattefrost bagefter...
Fliserne så ud, som om de var glaserede!

Der blev købt en spand salt og så ellers strøet ud med løs hånd.
Nu håber jeg, folk kan færdes derude uden at komme til skade.


Det var en smuk morgen.

Og hyggeligt inde i varmen!
Kalendernissen gav mig en pakke fine servietter.
Og Erik fik en lighter.
Dagens te

Rund smag, men jeg synes kokos delen er for fremtrædende.

Jeg købte nogle fine teposer, da jeg handlede hos Tante T i Torvehallerne.

De er nemme at have med at gøre.

Jeg har ikke set den type før....
På IG har jeg så lige fået at vide, at de også forhandles her i Holstebro! 😀


Jeg har taget julekruset i brug.

Jeg bliver i godt humør af at se på Wrendale Designs fine streger.

Da nisserne kom op, ledte jeg efter abernes tøj...

Men det lå ikke i julekasserne, gemmekasserne.... eller strikkekasserne...

I dag fik jeg øje på dåsen i reolen! 🙄

Nu har Kay og Boje fået hue og halstørklæde på.

tirsdag den 27. august 2019

Dag 2. Roskilde Domkirke og Nationalmuseet i Kbh.


21.08.2019
Vi havde egentlig lagt andre planer for dagen..
Men jeg havde sovet dårligt pga. migræne og var noget mat i koderne.
Derfor fandt vi plan B frem og ændrede Sagnlandet Lejre til Nationalmuseet og Vikingeudstillingen.

Men først skulle vi til Roskilde.
Gitte ville gerne gense Domkirken.

Vi havde testet gå-tiden til banegården aftenen før; 15-20 min.
S-tog til Kbh ca. 1 time og derefter regionalen til Roskilde...
Vejret var fint og vi ankom til domkirken lige ved åbningstid.

Der skulle være en koncert senere og orglet blev da lige blæst igennem.
Det var nu noget forstyrrende med den musik i baggrunden konstant.

Det en en flot kirke. Jeg kan godt lide at gå rundt derinde.
Og gå ud i de mange siderum, hvor konger og dronninger er begravet.
Danmarkshistorien ligger jo lige der...

Nede i korbuen er en udstilling om Dronningens gravmæle. Det er færdigt, men står tildækket til den dag dronningen skal begraves.


Altertavlen er imponerende...

Sikke fine udskæringer og myriader af detaljer...




Domkirkemuseet ovenpå er også interessant. Dronning Margrethe 1.s guldkjole er bare flot.  
Det er en kopi; originalen står i Sverige... efter en af krigene, hvor den blev en del af krigsbyttet.                                                                                                                                        Der er modeller af domkirken, som den fremstod gennem århundrederne... og meget mere om stedet og kirken.

 I et hjørne står en stumtjener med nogle meget store, brede bøjler... Det må være til messehagler. 

Da vi havde beundret det hele, både nede og oppe.... og regnvejret, som vi havde kigget ud på, var drevet over, gik vi ud i gågaden og slentrede hen til banegården, mens vi kiggede vinduer.

Med toget ind til Kbh. H. og en gåtur om til Nationalmuseet.
(Dansk version af British Museums  glastag!)

Vi startede oppe på 2 sal med udstillingen Din ting- Vores historie.

Det er altså tankevækkende at se/gense genstande og begivenheder

Ambassaden i Damaskus... fra de voldsomme begivenheder efter tegningerne..

Rollatoren som Dronning Ingrid gjorde moderne..

Nede på første sal fandt vi om til Vikingerne.

Jeg synes det er en spændende udstilling.
Fagfolks kommentarer sammen med Jim Lyngvilds billeder giver tilskueren lov til at tænke selv.

Da vi havde fået nok af Danmarkshistorien for den dag, gik vi om gennem Christiansborg over forbi Absalon og slentrede ned ad strøget til hovedbanen... 

Det var tid at vende hjem til hytten.
Med S-toget til Lyngby, skifte til Hillerød...

Vi havde købt Copenhagen Card til 3 dage.
Det er nu så nemt og bekvemt...

Når man sådan sidder og glor mens toget rumler af sted...
kan man da godt få associationer til Undergrunden i London... 
og drømme lidt!

Da vi stod af i Hillerød, havde vi så ondt fødderne, at vi tog en taxa om til campingpladsen!
(Vi havde gået 15.000 skridt, men var ikke i træning. Det kunne mærkes)

De penge var givet godt ud.







Åhhh... benene op...
Patchwork og saftevand...
Kaffe og regnskab...

Jeg havde fortalt Gitte om et sjovt krus, set på Instagram... 
og set i London en gang...

Nu havde hun fundet et... som jeg fik i går aftes.

Kaffen smager altså ekstra godt, når man sidder og smiler😀


Som campingfamilien skriver på deres lille kaffebord:
Kaffe er et knus i et krus 💖