Viser opslag med etiketten Holstebro sognekirke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Holstebro sognekirke. Vis alle opslag

torsdag den 10. marts 2022

En aften med blandede oplevelser...


Først den gode oplevelse:

Aftensmad på Marcello.


Rigtigt godt brød, lækker fisk.
God mad 😋 Alt for meget!
Vi kunne have delt en servering og endda blevet godt mætte...! 🙈


Den mindre gode oplevelse:
I Sognekirken.
En koncert med Blake og Elten...
Udskudt i 2 år pga. corona....


Koncert med skønne numre, der blev forstyrret af dårlig lyd. 😠
Ave Maria, You raise me up, Pie Jesu, Halleluja, Some where...

Meget bas, forstyrrende akustik, umuligt at høre tale mellem numrene...
Det var ligesom om, der ikke var plads i kirkerummet til, at de kunne synge igennem. Det blev til et lydkaos for mig.
Og snakken mellem numrene blev til noget utydeligt mumlen...
En træls oplevelse.
Ved ikke om det var kirken, akustikken, lydanlæg eller indstillingerne, der var problemet...



Sidder altid med tvivlen; er det mine ører eller er det dårlig lyd.

Vi snakkede om det på vej væk.
Et par, der fulgtes med os ud, sagde, at lyden var fornærmende ringe 😡
Trist 😢

Jeg vil gerne høre Blake og Elten et andet sted!
For de kan virkelig synge.. 🎶

tirsdag den 21. juli 2020

Holstebro har en lang historie..

De ældste fund kan dateres til 1100tallet.
Navnet er formentlig opstået af hul/hwol og bro.

Men legenden om ridder Holst og dragen er nu sjovere!

I 1274 nævnes byen i en brev fra biskop Tyge i Ribe.
Købstadsprivilegier fra 1652.

På grund af utallige brande er der ingen gamle huse.
Her er ikke gamle bymiljøer som i Viborg, Tønder m.fl.


Stedet var et trafikknudepunkt for færdslen nord-syd og øst-vest i kombination med åen
Byens placering har givet et livligt handelsmiljø.

Byen voksede...
Fra godt 1300 indbyggere i 1850 tallet til knap 5000 i 1901... I dag bor der omkring 60.000 i hele kommunen!

Museet er ret nyrenoveret og har en god udstilling om byens udvikling.

Der blev omlagt veje og anlagt en smuk ny forplads ved museet.

Her står Anna Ancher/af Astrid Noack.

Tag en tur rundt i bymidten med Kulturvægterne om aftenen.

De fortæller fakta og historier med et glimt i øjet.

Det var starten på Holstebro som Kulturby.
Med Holstebrohallen, Odin Teatret og Kunstmuseet.

Ikke alle var tilfredse med købet af den magre Maren... Der blev lagt madpakker på soklen, som provokation!

261.000kr kostede hun i 1966; det var dog en slags penge!
I dag bliver hun sænket ned under torvet om natten. Hun er for dyr til at stå fremme uden opsyn!

Efter rundturen synger vægterne Maren i seng.

Om onsdagen er der rundtur med guide kl 11.

Det er de samme værker, men der er ofte en ny vinkel på historien...

Her ved en af Bjørn Nørgaards kunstcirkler i gågaden.
Der er mange symboler lagt ind i hans værker.

Rådhus og bibliotek er bygget sammen via en stor forhal.

Den store bue rummer byrådssalen.
Kunstneren bag ordene mente, at byens fædre(og mødre) måtte sætte kursen for byen og styre efter Nordstjernen.

Stenen fik byen i forbindelse med  Marens 25 år jubilæum.

En STEN. Den eksisterede længe for os... og står længe efter vores tid!

Bag vægteren ligger Sognekirken.
Da der ikke var plads nok til menigheden, blev den gamle middelalderkirke nedrevet og grundstenen til den nuværende blev lagt.

Der var givet tilladelse til, at kirken måtte vende nord-syd pga dens størrelse.

På pladsen ligger en plade, der viser alterets placering i den gamle kirke.

I forbindelse med 100 året for kirken blev pladsen renoveret.

Der kom ny kunst...
Guds hånd rækker kirken frem til borgerne...og kirken vender rigtigt!

På Storetorv springer springvandet igen

Sct. Jørgen var blevet forkalket!

I den anden ende af gågaden over for Nørreport Indkøbscenter står Holstebros Borgere i Bjørn Nørgaards fortolkning.

Langs åen er Holstebrohallen skudt op og har bredt sig...
Nu er der hotel og balletskole hen over åen.

Efter en rejse til Vinterpaladset blev der taget initiativ til de 36 kunstværker på hotellet og ved åen.


Tobaksarbejderens Drøm. En hyldest til Færchs tobaksfabrik.
De er inspireret af russisk og nordisk mytologi.

På toppen af tårnet med brandtrappen står solvognen...

De blanke fliser skinner som kobber, når aftensolen rammer...

Set fra mit stuevindue...

Turen slutter ved Det gamle rådhus , hvor Maren synges i seng om aftenen..
eller man kan gå ind og se den fine byrådssal i dagtimerne, hvor der p.t. er turistbureau.

Rådhuset fra 1846 er tegnet af Nebelong.
Det rummer både rådhus og arrest... Døren til arresten ligger helt inde i højre hjørne.

Stedet fungerer stadig som arrest.

Et kig ned i gården fra byrådssalens vindue.

Ikke noget opmuntrende syn...

Man kan ikke fortænke Kurt Thorsen i, at han hellere ville over på Schaumburg og spise eller gå en tur i gaden...

Også Amdi Pedersen har haft adresse i arresten...

Opgangen til byrådssalen har flotte vægmalerier af byens overgang fra landbrug til industri

Ind til ventre ligger byrådssalen



Byrådssalen blev for lille.. lige som kirken...

Et nyt rådhus blev bygget og taget i brug i 1986.
Med større og lysere forhold for byrødderne.

Det var bare en lille bid af mine oplevelser som turist i mit nærmiljø!

Prøv selv at lege turist i din by... man opdager steder, man ikke kendte/har overset/ikke kendt historien bag...

PS:

Fra dengang rygning var en selvfølge... der var askebæger i bordet!

torsdag den 3. januar 2019

Årsskifte og eftertanke

D. 30.12.2018 skinnede solen så dejligt.
Erik og jeg lod støvsuger og andre pligter ligger og kørte en tur.
Ud over Holmsland Klit til Hvide sande.
Der var et magisk lys over klitlandskabet.
En fin dis i bunden og klitterne dukkede frem i blide farver. Båker og fyrtårn stod i silhuet mod himlen.
Da jeg var chauffør, blev der ikke taget billeder!

Den lave sol skabte sine egne motiver i Hvide Sande.

Erik blev lækkersulten, da han så plakaten med Fish'n Chips ved fiskeforretningen.
Det var en god portion...
Og han nød det!

De sidste varer skulle købes ind før nytårsaften. 
En tur i gågaden.. 

Jeg fandt tid til en stille stund i sognekirken.

I haven melder Kejserbusken om, at det bliver vår en gang...

Der har aldrig været så mange blomster på før.

Smukke er de.. her i den grå vinter.

Bordet blev dækket.

Dronningen holdt tale. En god en, synes jeg.

Maden kom på bordet.

Kay holdt en plads til mig!
Der er meget lange intervaller mellem mine øl.
Men denne smagte mig så godt.

Heldigvis var det en lille flaske, så de 6,8% fik ikke fatale konsekvenser!

Vi nød maden. Snakkede.
Vi havde en stille og hyggelig nytårsaften.

1. Nytårsdag blev julen pakket ned.
Guldet kom i boksene.
Juletræets pynt lagt på plads i div. æsker
Juletræet blev skilt ad.
Alle kasserne og poserne kom i kælderen.

Det eneste guld jeg beholdt fremme er min lille fugl .
Jeg synes, den passer til hele vintersæsonen.

Nytårsforsæt har jeg ikke.

Kun et ønske for 2019.