Viser opslag med etiketten Jawoll. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jawoll. Vis alle opslag

mandag den 19. november 2018

Knitting is my yoga.

I de seneste uger har sygdom, indlæggelse og behandling fyldt meget.
Erik har været træt. Sovet meget. Koncentration og hukommelse har været påvirket.
Påbegyndt ny medicin... nu håber vi på, at det kan give ham flere kræfter og livskvalitet.

Meget tid er brugt på at vente.
Det er blevet til endnu et par sokker!

Jeg bestilte og modtog en dejlig pakke garn fra Knit We Do.
Der er altså noget specielt ved en personlig hilsen.
Jeg fik jo rabat i forbindelse med Sokkebootcamp 2018.

Nu er der garn til mange timers "yoga".



Jeg har også købt nogle nye rundpinde.
Jeg vil eksperimentere med de forskellige pindetykkelser.
Ofte synes jeg, det er bedst med 2.75 i stedet for 2.5.

Gitte var hjemme i weekenden.
Hun lavede mad til os. Bagte boller. Lavede smørechokolade.
Og så hyggede vi os...
Fik flyttet rundt på møbler og hentet julepynt/træ op fra kælderen.
Nu kan jeg gå i gang med at jule, når jeg har lyst!

Resterne af kartoffelmosen blev til en gang Brændende Kærlighed i går aftes.

Efter Kreative dage i Fredericia d. 28.10.2018 fik Gitte syet juletræstæpper/små duge.
Jeg syede kanterne færdig d. 2.11. og nu er disse blevet afleveret.

Jeg måtte ikke vise dem før nu!!

Lilla, fordi det er advents farve.

Modtagerne af vores teamwork blev meget glade😃😃😃


søndag den 11. november 2018

1 sok... 2 sokker!

Jeg kommer ikke uden om at sokkestrik er perfekt ventestrik!
Mine grå sokker kom langsomt til verden...

Og pludselig var der to.

Jeg synes afgjort, de er pænest på fødderne... frem for den flade udgave!

Arwetta Classic på p 2,5.
Sweet Tomato Heel og skrå tå.


De sidder faktisk rigtigt godt.
Og luner på en grå novemberdag.😊

Næste par er påbegyndt...
Mere ventestrik!

Jawoll fra Lang Y5arn. Købt hos KnitWeDo i forbindelse med Sokkebootcamp i forsommeren.

Jeg strikker igen på p 2,5.

Garnet føles lidt finere/tyndere end Arwetta.
Med i nøglet følger også en tynd forstærkningstråd.
Den er jeg spændt på at strikke ind og opleve virkning af.
For jeg slider mine sokker hårdt i hælen.