Viser opslag med etiketten projektpose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten projektpose. Vis alle opslag

mandag den 12. april 2021

Rumlekassen


Jeg har grublet over hvad mit broderi "Strikketøj" skulle bruges i/til.
Dels var der det med sliddet på broderiet...
Og tanken om at sætte det i låget på en æske.

Dels at jeg har vurderet min måde at holde styr på projekter og hælder nu mere til at sætte broderiet i en strikketaske.

Jeg er glad for mine æsker fra IKEA til mine broderiprojekter.


En æske til hvert projekt!

Serien hedder i øvrigt Kuggis.

Men strikkegrejerne ligger i Projektposer og en kurv ..også fra IKEA.

Jeg syede for nogle år siden en del Sock Sacks efter et mønster fra Ramona Rose.

Den model er jeg ret glad for. Især den største størrelse.
Der er god plads til et større strikketøj i.

Og med skillerummet i bunden kan man holde garnnøglerne adskilt.

Ideen ligger i "Rumlekassen"
Altså jeg måler og tegner og overvejer og tegner mere...

Den må gerne være højere.

Som A4

Og så have et stykke til snørelukke ovenover.

Udvendigt kan der så være en stor lomme med broderiet på...

Indvendigt.. 

Lommer til opskrift. 
Måle og strikkegrej.

OG mobiltelefon!

Strop til nøgler...

Hvad kan jeg mere finde på???

Den rumler videre...

søndag den 22. oktober 2017

Posedame!

Jeg synes, det er sjovt at sy strikkeposer/projektposer.

Det mønster jeg købte på Craftsy er godt.
Og nemt at variere.

Denne gang har jeg gjort de små poser lidt højere/dybere.

Måden at samle foer og yderpose er kilde til fornøjelse hver gang.

For jeg er så dum til at tænke omvendt/vende ud...

Gennem et lille hul i bunden af foerposen trækkes posen og vupti har man en fin pose med kant/løbegang

Jeg syer lige rundt i kanten så foer/pose lige pænt under løbegangen.

Der er anvisning på at sy stropper i; til at lade garnet løbe igennem.
Men jeg har valgt at lave en strop til at hægte nøglering i.

En lille rest blev til en lomme på siden og midterlommen kan rumme målebånd mm. evt en mobiltelefon!

Da jeg har givet flere væk...
måtte en ny forsyning til.

To er allerede brugt til værtindegave!