Viser opslag med etiketten Søster Elise. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søster Elise. Vis alle opslag

fredag den 8. november 2019

Søster Elise blev færdig...

Det har været en fornøjelse at strikke med garnet fra Henrichsens Uldspinderi i Skive.
Dette er lidt tykkere end Tvinni.
Det er blødt og glider let gennem fingrene.

Det er det mørke blå....


Bærestykket skulle strikkes i nyt mønsterstrik.
Søster Elise af Hanne Larsen.

Jeg lagde planer i indlægget d. 16.10.2019

Havde tænkt på en hvid i kontrast...
Men ... nej... den bliver for skrap!

Jeg har jo de to smukke grå fra A Knitters World.

Hvilken nuance passer nu bedst???

Ok... det bliver det nederste nøgle grå...

Det blev rigtigt fint.

Det håndfarvede giver et specielt liv/spil.

A Knitters World er i øvrigt med på Fiberfolk i Århus d. 9.11.2019.

Trøjen sidder godt.

Også over ryggen.

Tilpasninger:
Jeg kan ikke nøjes med venderækker under bærestykket.

Jeg har strikket venderækker i halsudskæringen.
19 masker midt for og derefter vendinger efter 5,4,3 og 2 x 2 masker.

Ribkanten er på 12 omgange i stedet for 20.

Pga Strikkefastheden har jeg strikket efter str. M i stedet for L.

Denne trøje et lidt løsere end Søster Astrid der blev strikket i str S.

Den er rigtig dejlig at have på.
Det blå garn er så blidt og blødt mod halsen 😍

Dejligt med en succesoplevelse mere!

onsdag den 16. oktober 2019

Etapestrik og impulsindkøb...

Jeg strikker på
Søster Astrid, Cinnamon.

Etapestrik af de nederste dele op til ærmegabet.

Mørk grå, der skal kombineres med de lækre fed købt på Fur fra A Knitters World.

Det kan næsten kaldes "to på en gang"; først rib, så første del af udtagninger, derefter anden del og så lige op til ærmegabet...

Jeg har længe kigget på den denim blå, som jeg ville bruge til Søster Elise
Den er altså for kedelig!

Henrichsens Garnspinderi har ekstra åbent i efterårsferien...!

Afgang mod Skive.

Ind gennem porthuset, over gården, op ad trappen...

Deroppe under taget er der lagerudsalg.
Lækkert garn til gode priser og med lidt ekstra tilbud i ferien.

Jeg fandt da også lidt....

Bredt ud på gulvet...

Der lå nogle fed silke/merino i rodekassen...

De måtte med hjem...

Nu er der ny plan for Søster Elise..

Klar mørkeblå, hvid og den smukke turkise.

Den grå er tiltænkt Feather sweateren.

Den bløde sandfarvede er købt til Sandstone Cardigan

Jeg købte tre mønstre hos Sanne Fjalland i dag.
Købte dog ikke garn til Slipoveren Woodland

Det bliver senere...
Jeg kan godt lide alle de snoninger😍

Nå... jeg strikker liiiige Søster Astrid færdig først!


søndag den 29. september 2019

Knittreat... På tur til Fur.

Allerede i Juli måned fristede Hanne Justesen, aka Flammende Pinde, med tilbuddet om en strikkeweekend med undervisning af Sanne Fjalland...

Konstruer din egen raglan bluse...

Det kunne jeg godt tænke mig!

Jeg lavede lektier: Strikkeprøver.

Pakkede kuffert og bil og kørte mod Fur.

Med færgen til Fur..

Det var oven i købet gratis lige nu...
I 4 uger forår og efterår er der gratis overfart til mange af vores øer.

Kun kort ventetid ved færgen... som sejler over til øen på ca 3 minutter, tror jeg.
Det gik i hvert fald hurtigt. Jeg nåede ikke at blive søsyg!

Nogle af deltagerne var ankommet...

Vi blev indkvarteret på dobbeltværelser og fik redt senge.

Så var vi klar til at strikke!
Vi kunne sidde ude og nyde sensommersol. Drikke kaffe og strikke og snakke...

Vi fik udleveret goodiebags...
Fine projektposer fra Ellen med lækkert indhold.

Strikkebøger fra Ellen Holm.

Og garn.
Den gyldne fra A Knitters World og den gråblå fra Twinsy Knits.

Og pins til minde om Knittreat 😀

Det blev dog lidt for koldt til sidst og alle rykkede inden døre.

Her stod bobler og snacks og ventede..

Vi blev budt hjerteligt velkommen af Hanne Justesen.

En joker, når ca 15 mennesker skal være sammen, er, om de kan snakke sammen...

Det kunne vi!
Snakken gik livligt.
Strikkeviden og livsvisdom blev delt.
Tak for det.. alle I dejlige damer.

Vi blev fyrsteligt beværtet.

Charlotte Kogekone sørgede godt for os.

Der var salg af garn og jeg fandt lige nogle skønne fed...

For jeg må indrømme, at jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle bruge det gyldne garn til... Det er jo ikke blåt!

Men da jeg havde grublet lidt, kom jeg i tanker om, at jeg da lige præcis kunne bruge det til Mønstret Søster Astrid Cinnamon, som jeg havde købt og fundet garn til på lageret...

Den gyldne sammen med et par fine grå, ville skabe et helt andet liv i stjernerne...

Jeg havde jo lært i Garderobeskolen, at alle farver kan bruges; det kommer bare an på hvor og hvordan de sættes sammen.

Det samme med Søster Elise.
Den var kommet med på tur, som det perfekte snakke/strikketøj.
Nedefra og op... det er bare rundt og rundt...

Denim blå bund og hvid kontrast...

Den søgrønne blev byttet ud med en klar turkis blå...

Jeg tror, det bliver sjovt at strikke med de skønne farver og med forskellige typer garn.

"Vores hus" ligger smukt.

Se hvilken morgenstund...🎵

Lørdag formiddag var folk på udflugt på øen..
Jeg sad og hyggede med strik og snak med de tilbageblevne.

Frokost...

Mon vi nu har det hele med...?

Sanne Fjalland kom og spiste med...

Hanne og Sanne fik en snak inden workshop...

Vi blev så forkælede.

Sanne gav os, foruden kompendium og lærdom, mønstret til Feather Scarf og garnkort til hendes garn.

Eftermiddagen blev brugt på konstruktion...
Mål, masketal og matematik...

Strikkeprøverne blev brugt som udgangspunkt.
Formen på en raglanbluse blev skabt med masketal og pinde/omgange til personlige mål.
Der var helt stille i lange perioder.

Det er længe siden, jeg har regnet så intenst.

Jeg tror, jeg fik fat i principperne.

Jeg har i hvert fald udregnet et grundmønster til garnet i den grå strikkeprøve...

Der blev sluttet af med et gruppebillede...
Jeg har sakset Hannes billeder...
(ellers er jeg jo ikke med på billederne!)

Essensen af en god weekend på Fur.

Dem, der skal til Knittreat Samsø har noget at glæde sig til 😀

Tak for en rigtig god oplevelse 💕