Viser opslag med etiketten Fur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fur. Vis alle opslag

søndag den 29. september 2019

Knittreat... På tur til Fur.

Allerede i Juli måned fristede Hanne Justesen, aka Flammende Pinde, med tilbuddet om en strikkeweekend med undervisning af Sanne Fjalland...

Konstruer din egen raglan bluse...

Det kunne jeg godt tænke mig!

Jeg lavede lektier: Strikkeprøver.

Pakkede kuffert og bil og kørte mod Fur.

Med færgen til Fur..

Det var oven i købet gratis lige nu...
I 4 uger forår og efterår er der gratis overfart til mange af vores øer.

Kun kort ventetid ved færgen... som sejler over til øen på ca 3 minutter, tror jeg.
Det gik i hvert fald hurtigt. Jeg nåede ikke at blive søsyg!

Nogle af deltagerne var ankommet...

Vi blev indkvarteret på dobbeltværelser og fik redt senge.

Så var vi klar til at strikke!
Vi kunne sidde ude og nyde sensommersol. Drikke kaffe og strikke og snakke...

Vi fik udleveret goodiebags...
Fine projektposer fra Ellen med lækkert indhold.

Strikkebøger fra Ellen Holm.

Og garn.
Den gyldne fra A Knitters World og den gråblå fra Twinsy Knits.

Og pins til minde om Knittreat 😀

Det blev dog lidt for koldt til sidst og alle rykkede inden døre.

Her stod bobler og snacks og ventede..

Vi blev budt hjerteligt velkommen af Hanne Justesen.

En joker, når ca 15 mennesker skal være sammen, er, om de kan snakke sammen...

Det kunne vi!
Snakken gik livligt.
Strikkeviden og livsvisdom blev delt.
Tak for det.. alle I dejlige damer.

Vi blev fyrsteligt beværtet.

Charlotte Kogekone sørgede godt for os.

Der var salg af garn og jeg fandt lige nogle skønne fed...

For jeg må indrømme, at jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle bruge det gyldne garn til... Det er jo ikke blåt!

Men da jeg havde grublet lidt, kom jeg i tanker om, at jeg da lige præcis kunne bruge det til Mønstret Søster Astrid Cinnamon, som jeg havde købt og fundet garn til på lageret...

Den gyldne sammen med et par fine grå, ville skabe et helt andet liv i stjernerne...

Jeg havde jo lært i Garderobeskolen, at alle farver kan bruges; det kommer bare an på hvor og hvordan de sættes sammen.

Det samme med Søster Elise.
Den var kommet med på tur, som det perfekte snakke/strikketøj.
Nedefra og op... det er bare rundt og rundt...

Denim blå bund og hvid kontrast...

Den søgrønne blev byttet ud med en klar turkis blå...

Jeg tror, det bliver sjovt at strikke med de skønne farver og med forskellige typer garn.

"Vores hus" ligger smukt.

Se hvilken morgenstund...🎵

Lørdag formiddag var folk på udflugt på øen..
Jeg sad og hyggede med strik og snak med de tilbageblevne.

Frokost...

Mon vi nu har det hele med...?

Sanne Fjalland kom og spiste med...

Hanne og Sanne fik en snak inden workshop...

Vi blev så forkælede.

Sanne gav os, foruden kompendium og lærdom, mønstret til Feather Scarf og garnkort til hendes garn.

Eftermiddagen blev brugt på konstruktion...
Mål, masketal og matematik...

Strikkeprøverne blev brugt som udgangspunkt.
Formen på en raglanbluse blev skabt med masketal og pinde/omgange til personlige mål.
Der var helt stille i lange perioder.

Det er længe siden, jeg har regnet så intenst.

Jeg tror, jeg fik fat i principperne.

Jeg har i hvert fald udregnet et grundmønster til garnet i den grå strikkeprøve...

Der blev sluttet af med et gruppebillede...
Jeg har sakset Hannes billeder...
(ellers er jeg jo ikke med på billederne!)

Essensen af en god weekend på Fur.

Dem, der skal til Knittreat Samsø har noget at glæde sig til 😀

Tak for en rigtig god oplevelse 💕

søndag den 21. juli 2019

Striber My size

Sådan en regnfuld weekend er fin til strik!

Og lidt familietræf.

Vi samlede alle 6 til frokost lørdag.
Hygge omkring spisebordet.

Kigge ud og snakke om haven.

Vise mormor, hvor langt jeg er kommet med haven.

Og så blev mormor fulgt til døren, hvorefter Gitte blev kørt til banegården.

Jeg er nået godt afsted på Striber eller ej.

Jeg har omdøbt albummet til Striber My Size!

Havde en diskussion om kameravinkler...

Sådan lidt nede fra

og den hvor jeg gik ned på knæ..

Der gik lidt Elleman i min mening om fotos!

Al den udregning, beregning, optegning...😟

Her kan man se forskellen på for/bag.
Det er ryggen, der vender op af!

Jeg har meldt mig til et KnitTreat på Fur, arrangeret af Hanne Justesen. Sanne Fjalland underviser i beregning.

Jeg følger både Sanne Fjalland og Hanne Just på Instagram og  her kunne jeg læse om det kommende kursus.
Det lyder lige som det, jeg har brug for!

Jeg følger Hannes Podcast/Vlog/YouTube

Afsnit 18 er hun på besøg hos Sanne Fjalland.
Inspirerende at høre om Sannes tilgang til design.
Jeg kan godt lide det håndværksmæssige grundlag.

Det kursus glæder jeg mig til.
Jeg håber på godt vejr, for jeg vil også gerne se Fur.

Nu strikker jeg videre på Striber My Size

Og det regner stadig!