Viser opslag med etiketten A Knitters World. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten A Knitters World. Vis alle opslag

søndag den 10. november 2019

Aktiv lørdag i Århus!

Dagens primære mål var Fiberfolk.
Det foregik i DGI huset.

Det er højt til loftet i den gamle værkstedsbygning.

Stande med lækre garner lokkede garnglade til at kigge, føle på varerne.

Jeg klamrede mig til min mobil og lynede for lommen med kontokortet...

Jeg købte kun 2 fed garn til hver deres projekt.

Hos Birk+berg fandt jeg en smuk gråblå, som jeg tænker vil gøre sig godt i Feather.

Den ufarvede yak/silke fra A Knitters World skinner så smukt mod den mørke petrol Tvinni.
Jeg ved endnu ikke, hvilket mønster jeg vælger til det.

Efter en lille times rundtur i garnhimlen gik jeg retur til Bruuns Galleri.

Trissede lidt rundt og kiggede på vinduer og mennesker...

Og Bamser!

Da lydniveauet blev for påtrængende gik jeg en tur i gågaden.

Mange mennesker sådan en råkold lørdag formiddag.

Selvfølgelig også på glasbroen oppe over hovederne på os..

Jeg var inde hos Georg Jensen Damask og kigge på julebordene.

Den røde er aldeles julet!

Den grå er altså flot... sådan en man kan bruge hele december.
Den klassiske med bronze/rød har jeg og den er i brug til julefrokosten.

Jeg lagde også en lodseddel i posen og 🤞 for at jeg vinder en dug!

Retur til bilen.

Passerede Aros...

Også her er der mennesker i silhuet mod glas og himmel.

En tur rundt i IKEA... men det er ikke værd at fotografere.
Jeg havde en huskeseddel og fik købt det bestilte.

Så var klokken blevet godt halv tre...

Hmmm...
Den nye udstilling på Mosgaard Museum...

Jeg har jo årskort...

Jeg satte Googlelina med kurs Moesgaard.

Der var mange gæster.
Men ok at komme omkring og se udstillingen.

En rundvisning var stoppet ved stævnen på et krigsskib...

Udstillingen om livet i Pompeji og Herculanum... og katastrofen.. er så flot.

Jeg bliver hver gang imponeret over museets opsætning af udstillingerne. 
Kulisserne og visualiseringen. 
Hvordan genstande og historier knyttes sammen.

Der fortælles om romerriget.

Om handlen på kryds og tværs af Mare Nostrum, Vores Hav.

Smag og behag...

Jeg synes ikke, fiskesovs tiltaler mig...

Beretningen og vulkanudbruddet foregår i dæmpet belysning. smukt og respektfuldt over for de mennesker, der engang var...

Fund fra stranden, hvor folk søgte til for at komme væk..

Der er fortælles om udbruddet og hændelserne via en tredimensionel film på skærmen..
Folk sidder med hovedtelefoner på og lytter rundt om..

Det er en flot udstilling. 
Jeg glæder mig til at gense den... har aftaler med både Erik og mine veninder.

Godt proppet med indtryk kørte jeg hjemad... 

Dog med lidt forhindringer undervejs!

Sikke en dejlig lørdag 😊😊😊😊

fredag den 8. november 2019

Søster Elise blev færdig...

Det har været en fornøjelse at strikke med garnet fra Henrichsens Uldspinderi i Skive.
Dette er lidt tykkere end Tvinni.
Det er blødt og glider let gennem fingrene.

Det er det mørke blå....


Bærestykket skulle strikkes i nyt mønsterstrik.
Søster Elise af Hanne Larsen.

Jeg lagde planer i indlægget d. 16.10.2019

Havde tænkt på en hvid i kontrast...
Men ... nej... den bliver for skrap!

Jeg har jo de to smukke grå fra A Knitters World.

Hvilken nuance passer nu bedst???

Ok... det bliver det nederste nøgle grå...

Det blev rigtigt fint.

Det håndfarvede giver et specielt liv/spil.

A Knitters World er i øvrigt med på Fiberfolk i Århus d. 9.11.2019.

Trøjen sidder godt.

Også over ryggen.

Tilpasninger:
Jeg kan ikke nøjes med venderækker under bærestykket.

Jeg har strikket venderækker i halsudskæringen.
19 masker midt for og derefter vendinger efter 5,4,3 og 2 x 2 masker.

Ribkanten er på 12 omgange i stedet for 20.

Pga Strikkefastheden har jeg strikket efter str. M i stedet for L.

Denne trøje et lidt løsere end Søster Astrid der blev strikket i str S.

Den er rigtig dejlig at have på.
Det blå garn er så blidt og blødt mod halsen 😍

Dejligt med en succesoplevelse mere!

søndag den 20. oktober 2019

Søster Astrid - Cinnamon..

Min version af Søster Astrid blev med uld fra Henrichsens Garnspinderi kombineret med de fine fed, jeg købte på Fur.
Det har været en fornøjelse at strikke ...

Jeg havde så travlt, at jeg tog en forkert farve i den sidste stjerne!
Og måtte med baglænsbussen en tur...

Det var jo så spændende at se, hvordan de forskellige nuancer spillede op til hinanden i stjernerne.

Med en anden strikkefasthed end mønstrets, skulle jeg vurdere om indtagningerne passede til mine skuldre.

Det er OK...
Jeg fortsætter...

Jeg nåede igennem diagrammets stjerner og indtagninger...

Der er strikket venderækker før stjerneborten.
Men det synes jeg ikke er nok til at skabe en ordentlig halsudskæring!

Jeg strikkede venderækker ved markørerne...
5 markører med 5 masker imellem.
Det gav en god dybde i halsrundingen.

Ribkanten blev strikket og jeg sluttede af med elastisk aflukning.

Bagsiden af medaljen!

Mange løse ender!!!

De blev hæftet og trøjen blev dampet.


Gina blev klædt på...

Halsudskæring/skulderparti set fra oven.

De forskellige garntyper spiller fint sammen.

Jeg troede slet ikke, jeg kunne finde anvendelse for det gyldne garn i min goodiebag på Fur...
Jeg tog fejl!
Det er perfekt til dette mønster.

Trøjen lægger sig pænt om nakken.

Bærestykket set fra siden.

Ryggen på trøjen.


Trøjen vejer 330g
Jeg har brugt ca 300g grå.
Og kun lidt af de forskellige nøgler til stjernerne.

Ribborten er strikket på p 2,5. De ensfarvede omgange på p 3 og mønsterstrik på p 3,5.

Jeg er rigtigt godt tilfreds med resultatet  🤩🤩🤩


Men det kan man vist også se  😉

onsdag den 16. oktober 2019

Etapestrik og impulsindkøb...

Jeg strikker på
Søster Astrid, Cinnamon.

Etapestrik af de nederste dele op til ærmegabet.

Mørk grå, der skal kombineres med de lækre fed købt på Fur fra A Knitters World.

Det kan næsten kaldes "to på en gang"; først rib, så første del af udtagninger, derefter anden del og så lige op til ærmegabet...

Jeg har længe kigget på den denim blå, som jeg ville bruge til Søster Elise
Den er altså for kedelig!

Henrichsens Garnspinderi har ekstra åbent i efterårsferien...!

Afgang mod Skive.

Ind gennem porthuset, over gården, op ad trappen...

Deroppe under taget er der lagerudsalg.
Lækkert garn til gode priser og med lidt ekstra tilbud i ferien.

Jeg fandt da også lidt....

Bredt ud på gulvet...

Der lå nogle fed silke/merino i rodekassen...

De måtte med hjem...

Nu er der ny plan for Søster Elise..

Klar mørkeblå, hvid og den smukke turkise.

Den grå er tiltænkt Feather sweateren.

Den bløde sandfarvede er købt til Sandstone Cardigan

Jeg købte tre mønstre hos Sanne Fjalland i dag.
Købte dog ikke garn til Slipoveren Woodland

Det bliver senere...
Jeg kan godt lide alle de snoninger😍

Nå... jeg strikker liiiige Søster Astrid færdig først!


søndag den 29. september 2019

Knittreat... På tur til Fur.

Allerede i Juli måned fristede Hanne Justesen, aka Flammende Pinde, med tilbuddet om en strikkeweekend med undervisning af Sanne Fjalland...

Konstruer din egen raglan bluse...

Det kunne jeg godt tænke mig!

Jeg lavede lektier: Strikkeprøver.

Pakkede kuffert og bil og kørte mod Fur.

Med færgen til Fur..

Det var oven i købet gratis lige nu...
I 4 uger forår og efterår er der gratis overfart til mange af vores øer.

Kun kort ventetid ved færgen... som sejler over til øen på ca 3 minutter, tror jeg.
Det gik i hvert fald hurtigt. Jeg nåede ikke at blive søsyg!

Nogle af deltagerne var ankommet...

Vi blev indkvarteret på dobbeltværelser og fik redt senge.

Så var vi klar til at strikke!
Vi kunne sidde ude og nyde sensommersol. Drikke kaffe og strikke og snakke...

Vi fik udleveret goodiebags...
Fine projektposer fra Ellen med lækkert indhold.

Strikkebøger fra Ellen Holm.

Og garn.
Den gyldne fra A Knitters World og den gråblå fra Twinsy Knits.

Og pins til minde om Knittreat 😀

Det blev dog lidt for koldt til sidst og alle rykkede inden døre.

Her stod bobler og snacks og ventede..

Vi blev budt hjerteligt velkommen af Hanne Justesen.

En joker, når ca 15 mennesker skal være sammen, er, om de kan snakke sammen...

Det kunne vi!
Snakken gik livligt.
Strikkeviden og livsvisdom blev delt.
Tak for det.. alle I dejlige damer.

Vi blev fyrsteligt beværtet.

Charlotte Kogekone sørgede godt for os.

Der var salg af garn og jeg fandt lige nogle skønne fed...

For jeg må indrømme, at jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle bruge det gyldne garn til... Det er jo ikke blåt!

Men da jeg havde grublet lidt, kom jeg i tanker om, at jeg da lige præcis kunne bruge det til Mønstret Søster Astrid Cinnamon, som jeg havde købt og fundet garn til på lageret...

Den gyldne sammen med et par fine grå, ville skabe et helt andet liv i stjernerne...

Jeg havde jo lært i Garderobeskolen, at alle farver kan bruges; det kommer bare an på hvor og hvordan de sættes sammen.

Det samme med Søster Elise.
Den var kommet med på tur, som det perfekte snakke/strikketøj.
Nedefra og op... det er bare rundt og rundt...

Denim blå bund og hvid kontrast...

Den søgrønne blev byttet ud med en klar turkis blå...

Jeg tror, det bliver sjovt at strikke med de skønne farver og med forskellige typer garn.

"Vores hus" ligger smukt.

Se hvilken morgenstund...🎵

Lørdag formiddag var folk på udflugt på øen..
Jeg sad og hyggede med strik og snak med de tilbageblevne.

Frokost...

Mon vi nu har det hele med...?

Sanne Fjalland kom og spiste med...

Hanne og Sanne fik en snak inden workshop...

Vi blev så forkælede.

Sanne gav os, foruden kompendium og lærdom, mønstret til Feather Scarf og garnkort til hendes garn.

Eftermiddagen blev brugt på konstruktion...
Mål, masketal og matematik...

Strikkeprøverne blev brugt som udgangspunkt.
Formen på en raglanbluse blev skabt med masketal og pinde/omgange til personlige mål.
Der var helt stille i lange perioder.

Det er længe siden, jeg har regnet så intenst.

Jeg tror, jeg fik fat i principperne.

Jeg har i hvert fald udregnet et grundmønster til garnet i den grå strikkeprøve...

Der blev sluttet af med et gruppebillede...
Jeg har sakset Hannes billeder...
(ellers er jeg jo ikke med på billederne!)

Essensen af en god weekend på Fur.

Dem, der skal til Knittreat Samsø har noget at glæde sig til 😀

Tak for en rigtig god oplevelse 💕