Uldne sokkker, forede bukser, uldtrøje, vindtæt jakke med vindfang i bunden, hue og handsker...
Så var jeg klar til en tur ud i frisk! luft.
Det var faktisk ikke så bidende...
Næsten vindstille er sjældent i vestjylland; jeg klæder mig altid på, så der kan reguleres undervejs.
Broen er en del at cykelstien ind mod byen og gennem mange år en del af vejen til arbejde.
Og det er fuldstændigt rigtigt, at der er risiko for glat føre... især i svinget lige på den anden side af broen...når man er kommet susende ned ad bakken bag mig....
Af skade bliver man klog... indtil næste vinter!
Jeg gik omkring kunstig-søerne..
Nu er der også ved at komme is på den første sø...
Rimfrost...
Frostbidt...
I skyggen er der koldt...
Men her varmer solen på ryggen og man kan rigtigt mærke den på det mørke/sorte vintertøj.
Stierne er en del af et større stisystem som binder de forskellige dele af Holstebro sammen.
De er også en del af Drivvejen.
Der er gang og/eller cykelstier i hele byen.
Der er udgivet et kort med cykelstierne i byen og oplandet.
Vandrestier og ruter har også deres egne brochurer; Hjertestien, Elkærstien, Kunstruten, Arkitekturruten....
Dagens rute blev på 5,5km.
Så kunne jeg strikke lidt med god samvittighed!
Det vokser...
Føles stort...
Meeen der er nogle rækker blomster endnu!
Efter et hvil og lidt slapafstrik var jeg klar til at komme til Nytårskoncert i Musikteatret sammen med mine to veninder.
Dirigenten Maria Badstue havde jeg ikke hørt (om) før.
Lille person med stor udstråling.
Per Pallesen er altid god for en anekdote eller to og et par sange.
Louise Fribo var et gensyn med Abbedissen i A sound of music.
Det var en god oplevelse...
Koncerten sluttede med "den allersidste dans" fra Cassiopeia.
Vi nynnede videre på vejen hjem....
