Øjebliksbilleder i oktober...

En gåtur i tørvejr.

Nedfaldsfrugt og de sidste hybenroser.

Det knaser under fødderne.

Der er masser af bog og agern på stierne.

På gangbroerne ligger de blødt på mosset..

I en have står en BLÅ hortensia, som jeg nyder farvespillet i.
Fra sommerens intense blå er den nu blegnet til lys blå over i sandfarvet..

Hjemme i min egen have er der kun få blomster.
Men når solen kommer på besøg lyser de op...

Geranien uden for vinduet har blomstret og glædet øjet.
Høstanemonen holdt stand omme bag buskene.
Den gule valmue sår sig selv...
Ærteblomster i højbedet. Sent sået, giver sen blomstring. Det var et eksperiment.
Konklusion: Højbedet fungerer efter hensigten. 😊

Under egetræerne blev græsplænen udvidet og Høsttidløs /nøgen jomfru bryder op gennem plænen. Den tunge regn har væltet dem..

De små sommerfuglebuske gav antydning af næste års glæder. Den lilla her er mest standhaftig...

De japanske kvæder blomstrede i foråret og det kom der tre frugter ud af!

Jeg er fascineret af, hvor fint frøene er monteret inde i kernehuset.

Jeg nåede lige min lille fotorundtur...
Så kom regnen igen.
Vi får nogle hidsige byger...

Erik målte 34mm i regnmåleren her til morgen.

I tirsdags tog vi på en impulsiv udflugt til Thorsminde.

Vi holder begge så meget af at komme ud til havet.

Havnecafeen har fået nye folk ind.

Så denne gang valgte Erik en ribbenstegssandwich og jeg fik en med kylling.

En rigtig dejlig tur.
Det gør godt at få nye indtryk på nethinden.

Så må vi tage en hviledag næste dag....

Ventetid...

I marts var vi i Musikteatret og se/høre Chess med Stig Rossen.
Den gang bestilte jeg en CD med musikken. Den skulle indspilles og så vil værket blive sendt ud.

Ventetid...
Den landede i postkassen i går.

Nu skal jeg nyde genhøret..
Den skal lige lægges ind på min mobil. Jeg kan godt lide at lytte til musik, når jeg venter...

Der er tit ventetid i lufthavnen...
Denne gang var der 30 minutters forsinkelse...

Det var dejligt af have sønnen hjemme og høre om alle hans oplevelse på turen..

Efterår og løvfald.

Smukke blomsterpartier foran kirken.

Mikkel Jezequel udstiller igen de dejligste billeder af/fra naturen i nærområdet.

De står rundt om springvandet på Store Torv og oppe ved grædemuren.


Jeg skulle hen til frisøren... der var heldigvis ikke ventetid.

I mandags kom to professionelle "havenisser" og arbejdede koncentreret i nogle timer...


Nu venter jeg på at se græsset gro!

Om tre uger sagde de....
Jeg venter...

Og jeg vil fremover bestille hjælp til hæk mm.
De har de rette redskaber og de kan sørme få noget fra hånden.
Det er værd at betale for.

At have have... er hårdt arbejde...

Jeg har før skrevet om vores vilde have...
Ja, en frostklar morgen ser alt jo smukt ud.

Billeder kan tages fra den pæneste vinkel!

Nu har vi fået hjælp af en prof. med motorsav...

Lige nu ser det ud som om en tornado er kommet forbi.

Nogle timers arbejde med saven og der er mange timers slæbearbejde med grene ud til containeren...

Erik nåede langt igår...
Og fortsatte til morgen med at fjerne alt det, der faldt ud mod cykelstien bagved...

Anhængeren blev rullet derom og så blev der læsset... og læsset...

Det kommer til at give lys og luft... når vi er færdige med projekt rydopidetgamle!

Der skal sættes buske med blomster, siden bær og smukt løv til efteråret.
Sættes løg, så der er noget at glædes over i foråret...
Og masser af bunddække til at holde ukrudtet nede!

Gåtur i den lave eftermiddagssol

Det var godt nok i går...
Men det bliver billederne jo ikke ringere af!

Der står de flotteste træer langs vejen i boligområdet hos os.

Og buske med efterårspangfarver langs stisystemet.

I græsset blander vissent løv sig med solskinsglade bellis.

Og der knaser under skoene af de mange agern, der er faldet ned på stien...

Mon det er et godt oldenår?

Der er også slåen på buskene...

Nok til både saft og snaps!

Jeg nød bare synet af det hele....

Efterår... skønhed og melankoli.

Der har været stille her ...

Når livets skrøbelighed trænger sig på, er det svært at finde ord.
Det er svært at finde fodfæste...
Der går mange tanker gennem hovedet.

Storådalen er et godt sted at sidde og filosofere.

Og på gåturen kan jeg nyde naturens skønhed .

Det går fremad med mor.
Hun klarer igen sig selv med vask og påklædning.
Klarer madlavning; får "madpakker" til at varme fra os...
Vi kører over til købmanden og så kan hun selv tage de varer hun har på huskesedlen.

Storvasken klarer jeg, klatvasken klarer mor.

Viljen til "kan selv" vokser i takt med at mobiliteten bliver bedre.
Det er dejligt at se.

Det svære er, at jeg jo indser, at vi ikke lever evigt.
Det ved vi... men jeg tror, at der indeni os er et lille barn, der ikke vil se det...

Man bliver ældre... voksen... og måske så heldig at blive ældre, før man skal acceptere at ens forældre ikke altid er her.

Jeg har været priviligeret at have mine forældre, til jeg blev voksen...
Far sov ind i 1999, pludselig, uden forvarsel eller sygdom.

Jeg måtte fortælle mor, at jeg skulle til bisættelse...
"Ja, den vej skal vi jo alle.." sagde hun."
Ja... det er mere måden, vi grubler over...
"Ja, jeg håber, det sker lige som med far (min far)... Jeg vil så nødig ende som bedstemor (hendes mor). Det var så trist at se hende så dement."

Vi tager en lille alvorlig snak, når det falder for.
Hun har også fortalt om sine yndlingssalmer.

Og hver gang går der en splint af mit hjerte.

En trist og våd September er slut.
Det har rusket og regnet....

Vi har taget hul på oktober og efteråret..

Vi kryber i ly og venter på bedre tider...

Trådrulleopbevaringsboks. Den første frost og endelig solskin.

Kender I det syn?

Delvis orden og delvis kaos?
Trådruller, der filtrer sig ind i hinanden...

Jeg købte plastkassen på en messe, men der er jo ikke plads til ret mange trådruller.. der er også for meget spildplads.

En bøn til handymanden:
Kan du ikke lave noget med plads til mit tråd og gerne til nogle dimserier også?

Mål... antal... hvad skal der være plads til?

Efter en designkonference over kaffen gik han i gang.

Nu har jeg fået plads til tråden....

Og til dimser...

Den lille bakke er i to etager.
Nederst saks mm.
og øverst spoler, sømometer, målebånd, symaskinenåle...
Foreløbigt!!!

Det hele tilpasset en 15 L boks fra brugsen.

Og pladsen bliver udnyttet!

Orden på udstyret.

Og låget holder det hele på plads!

Tak.
Det var lige det, jeg ønskede mig.

Dagen startede med synet efter den første nattefrost.

Rim på taget ovre på hytten.
Og vandet på anhængeren var stift!

Solen var lige fremme et par timer.
Jeg lod støvsugeren passe sig selv og gik en tur.
Det var overaskende lunt, så pandebånd og handsker blev lagt i lommen.

Hvor er der bare smukt, når solen lige er fremme.

Løvet lyser i de flotteste nuancer.

Her behøves ikke filtre eller Photoshop!