Viser opslag med etiketten hæklede aber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklede aber. Vis alle opslag

mandag den 4. februar 2019

Hæklede aber... og en lille strikket hue.


Jeg nød de flotte hæklede aber på Trapholt!

Det er Hanne Bertholdt Ørum, der står bag de flotte aber. Se mere på Instagram.



Jeg har fulgt Strikkefåret i mange år.
Hun har lagt mange herlige opskrifter til hæklede figurer op på sin blog.

Den seneste med henvisning til aber i alle størrelser er da bare flot.
Den eneste udfordring er... at hækling ikke er min spidskompetence!!

Men jeg er fristet... meget!
Måske ... måske kaster jeg mig ud i det...

Indtil da vil jeg nyde, at se de aber andre hækler...


Huen til Boje er heldigvis et nemt lille projekt...
Der kan strikkes mønster ind, så skal maskeantallet måske justeres lidt.
Her er 54 m, den passer også med 60 m....

Hue til lille abe

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop..

Slå 54 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt. Sæt M ved omg start.
Strik 4 omg rib, 1 r, 1 vr.

Strik glat 14 omg, evt flere, alt efter hvor tæt huen skal sidde.

Tag ind:
* 4 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 3 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 2 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 1 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 2 dr r sm * omg ud
* 2 dr r sm * omg ud.
Bryd garnet og træk tråden gennem de sidste masker.
Hæft ender.

Lav en lille dusk og sy på huen.

Rigtig god strikkefornøjelse 🐒


søndag den 3. februar 2019

Sikke en dejlig weekend

Først fejrede vi mormor i fredags.
95 år.
Tænk at være født i 1924 .. og alt det, der er sket siden.
Fra hestevogn til månevandring.
En verdenskrig og de efterfølgende år med rationering mm.
Til i dag. Med vaskemaskine, varme i radiatoren, socialt sikkerhedsnet...

Mon jeg kan være lige så nysgerrig og åben, som mormor, om 30 år?

Lørdag var jeg, sammen med mine veninder,  til Wienergalla i musikteatret.

Dejlige timer med god musik!

I dag, søndag, tog jeg til Trapholt sammen med Erik.

Det gode vejr skulle da udnyttes.

Erik var også fascineret af Kay Bojesens alsidige arbejder.


Og jeg bliver bare mere betaget af de flotte hæklede aber i montrene.

De er så flot hæklet og monteret.

Garderne tiltaler alle aldre.

Og det er ekstra sjovt at få garderuniform på og stille op til foto!

I legerummet var der gang i den. Klodser i alle mulige bygningsværker.

Man kan more sig i timevis uden en ipad!

Vi sluttede runden med en bid brød i caféen.

Veltilpasse kørte vi hjemad.....

Nåede også lige en familievisit på ruten...

Det var en god tur.

Og en dejlig weekend.