Viser opslag med etiketten Prairie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Prairie. Vis alle opslag

tirsdag den 5. februar 2019

Tøj til Kay

Det er microstrik! 
Men også sjovt at lave tøj der passer til mini aben.


Genser til mini abe

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop
Strikket oppe fra og ned/ top down.

Slå 16 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt.
Strik 2 omg rib, 1r, 1 vr.
Tag jævnt ud til 24 m. (i hver anden maske) 
Fordel markører til raglan: 5m, M, 1m, M, 5m, M,1m, M, 5m, M, 1m, M, 5m, M, 1m, M.
Strik 12omg med udt på hv 2. omg.på begge sider af raglanmasken til der er
17 (1, 17, 1) 17 (1, 17, 1) 
Strik 1 omg; fjern markørerne og sæt 19 m til ærmer, = i parentes, på en tråd.
Saml for og bag og strik rundt. 34 m.  
Strik evt mønster på de følgende omgange:
Strik 2 omg. Tag 1 m ud på begge sider af midten under ærmerne. 38m
Strik 2 omg. Tag 1 m ud på begge sider af midten under ærmerne. 42m.
Strik 4 omg. 
Strik 2 omg rib og luk af med elastisk aflukning.

Ærmer:
Sæt de 19 m til ærmet m over på rundpind. Strik rundt og strik første og sidste maske sammen; 18 m.
Strik rundt og tag 1 m ind midt under ærmet for hver 6 omg 2 gange = 16 m
Strik til ønsket ærmelængde, her 15 omg.
Strik 2 omg rib, 1 r, 1 vr og luk af med elastisk aflukning. Der er flere teknikker… søg selv på nettet…

Hæft ender.

Bukser til mini abe


Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop.
Anvendt German Short Rows til venderækker. GSR. Dobbeltmaskerne: DM

Slå 32 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt. Sæt markør ved omg start = Midt Bag.
Strik 5 omg rib, 1 r, 1 vr.
På 3 omg strikkes en hulrække til ”livrem”:
Fortsæt i glatstrik.
Strik venderækker, så bukserne bliver højere bag på. Jeg bruger GSR og strikker DM efterhånden…
Strik 5 r. Vend.
GSR, strik 9 vr, vend.
GSR, strik 12 r, vend.
GSR, strik 15 vr, vend.
GSR Strik rundt igen og strik DM efterhånden.  
Strik 5 omg og tag ude til lårene
Strik *5 m, 1 udt, 3 m, 1 udt, 3 m, 1 udt, 5 m* gent *-*  = 38 m
Strik 6 omg.
Sæt M ved de 6 midtermasker for og bag = mellem benene.
Tag 1 m ud på hver side af disse m på hv. 2. omg. i alt 3 gange. = 50 m.  Slut med 1 omg uden udt.
Luk de midterste 6 masker af bag. Sæt 19 m til benet på en tråd, luk de næste  6m af og strik det andet ben færdigt.
Strik først og sidste maske sammen, 18 og fortsæt rundt.
*Strik 2 omg. Tag 1 maske ind midt under benet* 3 gange. 15m
Strik 3 retriller; *1 omg vr, 1 omg r* x 3 og luk af med elastisk aflukning. Der er flere teknikker… søg selv på nettet…

Strik det andet ben tilsvarende.
Hæft ender.
Lav en snor til at binde bukserne i livet, så de holdes på plads. Enten hæklet eller snoet snor.


Hue til mini abe

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop..

Slå 32 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt. Sæt M ved omg start.
Strik 3 omg rib, 1 r, 1 vr.
Strik glat 5 omg, evt flere, alt efter hvor tæt huen skal sidde. 
Jeg har strikket de 3 omg med mønster *1blå, 1 grøn*, forskudt
Tag ind.
* 2 dr r sm, 3m, 2 dr r sm, 3 m, 2 dr r sm, 4 m ,* gent
1 omg r
* 2 dr r sm, 2m, 2 dr r sm, 2m, 2 dr r sm, 3m* gent
1 omg r
* 2 dr r sm, 1m, 2 dr r sm, 1m, 2 dr r sm, 2 m * gent
*2 dr r sm x 3, 1m * gent.
* 2 dr r sm * omg ud
Bryd garnet og træk tråden gennem de sidste masker.
Hæft ender.

Lav en lille dusk og sy på huen.

Rigtig god strikkefornøjelse fra Kay og Boje. 🐒🐒






mandag den 4. februar 2019

Hæklede aber... og en lille strikket hue.


Jeg nød de flotte hæklede aber på Trapholt!

Det er Hanne Bertholdt Ørum, der står bag de flotte aber. Se mere på Instagram.



Jeg har fulgt Strikkefåret i mange år.
Hun har lagt mange herlige opskrifter til hæklede figurer op på sin blog.

Den seneste med henvisning til aber i alle størrelser er da bare flot.
Den eneste udfordring er... at hækling ikke er min spidskompetence!!

Men jeg er fristet... meget!
Måske ... måske kaster jeg mig ud i det...

Indtil da vil jeg nyde, at se de aber andre hækler...


Huen til Boje er heldigvis et nemt lille projekt...
Der kan strikkes mønster ind, så skal maskeantallet måske justeres lidt.
Her er 54 m, den passer også med 60 m....

Hue til lille abe

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop..

Slå 54 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt. Sæt M ved omg start.
Strik 4 omg rib, 1 r, 1 vr.

Strik glat 14 omg, evt flere, alt efter hvor tæt huen skal sidde.

Tag ind:
* 4 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 3 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 2 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 1 r, 2 dr r sm * omg ud.
1 omg r
* 2 dr r sm * omg ud
* 2 dr r sm * omg ud.
Bryd garnet og træk tråden gennem de sidste masker.
Hæft ender.

Lav en lille dusk og sy på huen.

Rigtig god strikkefornøjelse 🐒


lørdag den 2. februar 2019

Raglantrøje ... eller lille Fanagenser til Boje...


Man kan sagtens klæde aben på med en sweater/genser... hovedet og hænder/fødder kan jo tages af!
Her har jeg moret mig med et Fana inspireret mønster i den lille genser til Boje.

Genser i mønsterstrik til lille abe

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop
Jeg har strikket et mønster inspireret af Fana trøjen og tilpasset maskeantallet til mønstret.

Slå 26 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt.
Strik 2 omg rib, 1r, 1 vr.
Tag jævnt ud til 40 m.
Fordel markører til raglan: 9m, M, 1m, M, 9m, M,1m, M, 9m, M, 1m, M, 9m, M, 1m, M.
Strik rundt med udt på hv 2. omg.på begge sider af raglanmasken til der er
28 (1, 29, 1) 28 (1, 29, 1)  

Fjern markørerne og sæt 31 m til ærmer, = i parentes, på en tråd. Slå 3 m op under ærmet.
Saml for og bag og strik rundt. 62 m
Strik 6 omg. Tag 1 m ud på begge sider af midtermasken under ærmerne.68m
Strik 6 omg. Tag 1 m ud på begge sider af midtermasken under ærmerne. 72m.
Strik til ønsket længde, her ca 3 cm under ærmet. Strik 2 omg rib og luk af med elsastisk aflukning.

Alternativt strikkes en ombukskant: Strik 1 omg vrang og 3 omg ret luk af og sy kanten til på bagsiden.

Ærmer:
Strik de 31 m, saml 5 m op under ærmet. Strik 1 ærmemaske og 1 m underærmet sm i bg sider. 34 m
Strik rundt og tag 1 m ind i bg sider midt under ærmet for hver 10 omg 4 gange = 26 m
Strik til ønsket ærmelængde, her ca. 11 cm.
Strik 2 omg rib, 1 r, 1 vr og luk af med elastisk aflukning. Der er flere teknikker… søg selv på nettet…

Alternativt kan der strikkes en kant lige som på kroppen.


Hæft ender og sy kanterne til.

Rigtig god strikkefornøjelse 🐒

fredag den 1. februar 2019

Sokkerne kan også bruges som vanter...


Her fik jeg lige brug for det, jeg lærte på Sokkebootcamp hos Charlotte Kaae.

Inspirationen var Sweet Tomato Heel. 
Men der skulle strikkes lidt mere facon ind på ydersiden...




Sokker/ Luffer til lille abe

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop.
Anvendt German Short Rows  til venderækker. GSR. Dobbeltmaskerne: DM


Der strikkes fra ”tåen” op!

Slå 20m op med 8-tals opslagning.
Strik startomg og 1 omg r. Første halvdel af m er ydersiden og anden halvdel er indesiden af sok/luffe.
Tag 1 m ud i hv side af ydersiden, strik omg ud.
Strik 1 omg.
Strik ydersiden og tag 1 m ud i hver side af indersiden.
Strik 1 omg. = 24m
Strik venderækker på ydersidens m. 12 m
Strik 12 m, vend. GSR,11 vr, vend. GSR, 8 r, vend. GSR5 vr, vend. Strik til omg start..
Strik 1 omg og tag 1 m ud i hver side på ydersiden = 14 m
Strik 14 r, vend. GSR 13 vr, vend. GSR, 10 r, vend. GSR, 7 vr, vend. Strik til omg start.
Strik 1 omg og tag 1 m ud i hver side på ydersiden = 16 m
* Strik 16 r, vend. GSR, 15 vr, vend. GSR, 12 r, vend. GSR, 9 vr, vend. GSR 6 r, vend. GSR, 3 vr, vend. Strik til omg start.*
Strik 1 omg.
Gent. *-* 2 gange
* Strik 16 r, vend. GSR, 15 vr, vend. GSR, 12 r, vend. GSR, 9 vr, vend. Strik til omg start*
Strik 1 omg.
Gent. *-* 1 gang.

Kant på Sokker:
Strik 1 omg r
Strik 4 omg rib, 1 r, 1 vr. Og luk af med elastisk aflukning.
Hæft ender og strik en sok mere.

De kom til at sidde fint som sokker...



og så var det jo nærliggende at strikke et par vanter med lettisk flettekant til hænderne!
Når jeg nu havde lært det efter julevanterne og minvotterne

Kant på Vanter:
Strik 2 omg r.
Strik en lettisk fletning. Den kan også ses hos Julvanten på Ravelry (gratis)
Strik en omg r og luk af med elastisk aflukning.
Der er flere teknikker… søg selv på nettet…
Hæft ender og strik en vante mere.

Rigtig god strikkefornøjelse 🐒

torsdag den 31. januar 2019

Bukser med bagdel....

Jeg morede mig med at strikke facon ind i de små bukser til Boje. Inspireret af de babybukser jeg har strikket fra Klompelompe bøgerne.

Der er både venderækker og og udtagninger til ben over hofterne og ned mod skridtet.


Bukser til Boje

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop.
Anvendt German Short Rows til venderækker. GSR. Dobbeltmaskerne: DM

Slå 60 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt. Sæt markør ved omg start = Midt Bag.
Strik 8 omg rib, 1 r, 1 vr.
På 4 omg strikkes en hulrække til ”livrem”: * 4 rib, 2 m sm, slå om*. Gentag *-* omg ud.
Fortsæt i glatstrik. Tag på 1. omg  jævnt ud til 74 m. (ca. hv 4. m.)
Strik venderækker, så bukserne bliver højere bag på. Jeg bruger GSR og strikker DM efterhånden…
Strik 5 r. Vend.
GSR, strik 10 vr, vend.
GSR, strik 14 r, vend.
GSR, strik 18 vr, vend.
GSR, strik 22 r, vend.
GSR, strik 26 vr, vend.
GSR Strik rundt igen og strik DM efterhånden.   
Strik 10 omg og tag ude til lårene
Strik 11 m, * 1 udt, 4 m, 1 udt, 4 m, 1 udt, 4 m, 1 udt, 10 m gent *-* og strik omg ud. = 84 m
Strik 15 omg .
Sæt M ved de 10 midtermasker for og bag = mellem benene.
Tag 1 m ud på hver side af disse m på hv. 2. omg. i alt 4 gange. = 100 m
Luk de midterste 10 masker af bag. Sæt 40 m til benet på en tråd, luk de næste 10m af og strik det andet ben færdigt.
Strik først og sidste maske sammen, 39 m og fortsæt rundt.
Strik 2 m sm på bg sider af midtermasken på hv. 2. omg. i alt 5 gange. = 29 m
Fortsæt til ønsket længde på benet, her ca 5 cm.
Strik 3 retriller; *1 omg vr, 1 omg r* x 3 og luk af med elastisk aflukning. Der er flere teknikker… søg selv på nettet…


Strik det andet ben tilsvarende.

Hæft ender.
Lav en snor til at binde bukserne i livet, så de holdes på plads. Enten hæklet eller snoet snor.

Rigtig god strikkefornøjelse  🐒

onsdag den 30. januar 2019

En lille cardigan!


Som lovet har jeg nu fået renskrevet mine noter... I får mønstrene en af gangen...
De er til fri leg og inspiration... og der er ingen garanti for fejlfri udførelse!















Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop i ærmet.

Krop:
Slå 27 m op, gerne med dobbelt krydsopslag.
Strik 2 p rib, 1r, 1vr.
Tag jævnt ud til 37 m
Fordel markører til raglan: 3 m, M, 10 m, M, 11 m, 10 m, M, 3 m.
Strik 20 p glat med udtagning på retsiden til raglan på begge sider af markørerne til:
13 m, M, 30 m, M, 31 m, M, 30 m, M, 13 m.
Strik forstykkets 13 m. Fjern markør. Slå 5 m op under ærmet. Sæt ærmets 30 masker på en tråd. Fjern markør. Strik ryggens 31 m. Fjern markør. Slå 5 m op under ærmet. Sæt ærmets 30 masker på en tråd. Fjern markør. Strik forstykkets 13 m = 67m
Strik 7 p glat. Tag 1 m ud på begge sider af midtermasken under ærmerne = 71m
Strik 7 p glat og gentag udtagningen = 75m
Fortsæt til ønsket længde. F.eks. 3 cm under ærmet.
Strik 2 p rib, 1r, 1 vr. Luk af med elastisk aflukning.

Ærmer:
Sæt ærmets 30 m på rundpinden. Saml 5 m op under ærmet.
På første omg strikkes 1 ærmemaske og 1 m under ærmet sammen i hver side.=33m.
Strik rundt og tag 1 m ind på begge sider af midtermasken under ærmet for hver 10 omg 4 gange. =25 m.
Fortsæt til ønsket ærmelængde, her ca. 11 cm.
Strik 2 p rib, 1 r, 1 vr. Luk af med elastisk aflukning. Der er flere teknikker… søg selv på nettet…


Montering.
Hækl 1 rk fm med 6 knaphuller fordelt jævnt i den ene side.
Hækl 1 rk fm med 6 knuder/knapper tilsvarende i den anden side.
Hæft ender.

Rigtig god strikkefornøjelse. 🐒

tirsdag den 6. marts 2018

Ingen dikkedarer med den...

Min forårsversion af Ingen Dikkedarer er blevet færdig.
Tyndere og lettere end den mørke udgave.
Madelinetosh Prairie og Tilia går godt sammen.
Strikket på p 4, som v 1.0 og selv om garnet er tyndere, er strikkefastheden næsten identisk.

Også her er lavet ind/udtag ud for markeringerne.

Jeg har lukket af med elastisk aflukning. Det fungerer godt.
Og jeg burde have tænkt det, på da jeg lukkede af på den mørke grønne..

Jeg har strikket venderækker (tysker vendinger) et par gange mere end opskriften siger... istedet for 3 masker imellem har jeg bare to på de sidste 3 vend..
Det giver lige lidt dybere hals.

Jeg ærgrer mig bar lidt over, at jeg ikke gjorde det fra begyndelsen.
Altså  fx 2-2-2-2 3-3... der giver en blødere runding.

Blusen ligger pænt over skulderen og ind mod halsen.

Sidder godt...

Gina har smallere talje end jeg... så blusen ser mere taljeret ud end den er.

Også set fra forsiden..

Jeg er godt tilfreds med resultatet.
Det har været sjovt at strikke så enkle og funktionelle modeller.
Dog må jeg sige, at nu skal jeg ikke have mere med mohair!
Jeg er bedre tilpas i "glatte" bluser ;-)

Nu er den vasket...
Ligger til tørre...

Fakta:
Vægt 310g
P 3 og 4
Str: M

Mønstret kan købes hos PetiteKnit og på Ravelry


lørdag den 29. juli 2017

Lace fra The Artisan af Helga Isager; med mine tilpasninger og kanter...


Gina stod model allerførst
Hoffotografen blev sat i arbejde...



Det er en blød, let, luftig, lækker bluse...

Der skal en lille top under...
synes jeg!

Virkelig fin pasform

Plads til kurverne...

Jeg er glad for, at jeg strikkede tre mønstre ekstra.
Jeg kan godt lide længden her...
Også bagfra.

Jeg har brugt ca. 210 g Spinni købt hos Henrichsens Uldspinderi i Skive.

Strikket på p 3.
Mønstret er hurtigt memoreret og så skal man liiige strikke en rapport mere!

Blusen sad på Gina og jeg overvejede for og imod... kant i halsen...?

Jeg er godt tilfreds med den bløde afrundede udskæring, men syntes der manglede noget til at matche de andre kanter.
Mønstret anviser en lille rolleau kant, men den synes jeg er for tyk/markant.

Jeg valgte i stedet at samle maskerne op på p 2,5 og strikke en omg vr, en ret, en vr, en ret og lukke af med vrang.

Det gav lige det, jeg manglede og det matcher de tre retriller på de andre kanter....

Finito.

Lige en selfie for at vise halsudskæringen i brug

Jeg tror, jeg bliver nødt til at strikke en mere...
Jeg har noget Madelinetosh Prairie liggende...

Den lyse er lys grågrøn, hedder Celadon
Tre fed skulle være nok.....

I går havde chefkokken fødselsdag og friaften!

Vi hyggede os sammen på Restaurant Flammen i Herning.
Et uformelt sted, der passer fint til os.
Der er friske råvarer i salatbaren, lækker laks og tunsalat med friskbagt brød til forretten, flere typer kartofler og godt kød efter eget valg som hovedret.
Alt som buffet. Kødet skæres ud efter ønske.
Og de giver en gratis kop kaffe eller dessert på ens fødselsdag.... Erik valgte italiensk is.

Gamle flasker, ting og skilte er pynten, suppleret med trækævler og akustikplader er der en behagelig lyd. Noget jeg sætter stor pris på!
Mobile rumdelere med store skind over giver mulighed for at sidde afskærmet.