Viser opslag med etiketten kniplebræt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kniplebræt. Vis alle opslag

torsdag den 22. september 2022

Kniplekursus og kreakaos!


Sidste weekend var Gitte og jeg på kniplekursus.

Jeg havde mors kniplebræt med.

Jeg nød at kniple med benpindene, Eriks pinde, som hun havde fået til jul og fødselsdage gennem mange år.

Det var en udfordring at få viklet trådene ud og kniplet baglæns, så jeg kunne se, hvor jeg var på prikkebrevet.

Jeg måtte også have hjælp til russerbund og andre nye teknikker. 


Men jeg nåede at binde knuden og klippe trådene af.

Og mors sidste projekt blev afsluttet.


Gitte kastede sig over båndet til en julekugle. Der var udfordringer nok til næste kursus....


Hun havde også gang i at pille pap ud af mit patchwork tæppe....


Nu er jeg igen mellem flere projekter.. faktisk i kreakaos! Har alt for mange ideer og kan ikke beslutte, hvad jeg skal starte på... Tager til hobbymessen i Års i weekenden... måske jeg finder inspiration.. 

Vil gerne strikke en, måske, flere cardigans. Savner en trøje med knapper, lige til at tage over de tynde bluser...

Flere syprojekter... 

Jeg har allerede købt Holstebrokalenderen. Min veninde køber også og så hygger vi med de låger, der indeholder en oplevelse.


Jeg har lånt en airfryer af min søn. 
Den blev afprøvet med succes. 


En meget lille varmluftsovn!

Et fad med kyllingbryst og kartoffeltoppe fra Kvickly.  


Et bryst og en top, resten lagt i fryseren. 

4 måltider for 100kr...

Ret smart at kunne lave mad til 1, evt 2, i en airfryer... har lånt bog med opskrifter og følger en gruppe på Facebook... og lyst til at lave noget helt fra bunden...


I går fik jeg en portion mere; lige så lækker som første forsøg.


Efteråret er vist startet.. vinden er skarp og folk har fundet det varme overtøj frem. 

Blomsterne ved lystanlægget er også i efterårsfarver.


De store græsser vajer i verden. Lette og elegante.


søndag den 10. juli 2022

Knipleweekend i Vind...


Ja, det hedder faktisk Vindkraften, Natur og aktivitetscenter, i Vind.
Kurset blev holdt af Ringkøbing Amts Husflid.


Man kunne overnatte derude, men Gitte og jeg valgte at sove her hos mig.
Dels bliver jeg voldsomt træt i hovedet pga lydniveauet i spisesalen, dels blev vi begge vildt trætte af koncentrationen i arbejdet med at lære nyt!


Der var flere aktiviteter; sy kort, ben og horn 


smedje, samt strik og hækling.


Vores underviser havde forskellige mønstre og udfordringer med..
Vi udbad os version BEGYNDER!


Vi startede begge ud med et lille julehjerte i en cirkel...
Halvslag, med helslag i yderkanten.
Så fik vi teknikken ind i fingrene.


Gitte startede ud fra 0 og jeg skulle genopdage glemte færdigheder.


Hjernen blev brugt fuldt ud... og musklerne var anspændte i skuldre og ryg...
Vi syntes, den is var velfortjent!


Efter julehjertet valgte jeg et zigzagbånd til at montere på en julekugle.
Fra et hæfte jeg købte på Kniplemessen i Viborg...


Fik målt tråd op, rullet på pindene, sat 15 par op på prikkebrevet og så var jeg i gang.
Et dejligt geometrisk mønster.. Det kunne jeg næsten selv klare...

Og jeg nåede akkurat at afslutte og binde knuder.
Nu skal det tages af brættet og syes sammen til en ring, så den kan monteres på en guldkugle...


Gitte sled i det med det mønster, hun havde valgt. 
Der var vist 22 par pinde... ikke alle i brug hele tiden, men nye teknikker skulle og læres... så hun var dybt koncentreret!
Hun nåede akkurat at kniple færdig. 
Nu skal der bindes knuder på alle parrene og ophænget skal stives.

Hun fik virkelig lært en masse. Jeg synes, det er imponerende, at hun nåede så meget.

Vi vil gerne på flere weekendkurser sammen, hvis hun kan få fri til det.


Som forberedelse til weekenden havde jeg købt en flamingoplade og lavet to plader, 


som blev beklædt med stof.


Vi har så lært, at den ottekantede er den bedste... så får man ikke hjørnet i maven, når brættet drejes, efterhånden som man følger mønstret...

Jeg skal have Gittes firkantede plade retur, når hun har pillet kniplingen af. Så kan jeg skære hjørnerne af og tilpasse stoffet.
Jeg har også planer om at sy en taske til transport af kniplebrættet. Blå Ikea poser er rummelige, men ikke hensigtsmæssige til formålet!

PS Pladen med pinde på er mors... hun fik ikke det sidste bogmærke gjort færdig.
Nu vil jeg prøve, om jeg kan afslutte det....