Viser opslag med etiketten papirklip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papirklip. Vis alle opslag

søndag den 28. november 2021

1. søndag i advent


Vi tænder det første lys i adventstagen.

Nu kommer julen nærmere.

Familien Nissen fra Gjøl er samlet i entreen og byder velkommen ind.


I stuen er ka' vip nisserne og Nørregade nisserne flyttet ind.

Spreder julestemning med deres glade udtryk.


Og jeg har hængt papirklippet af Roskilde Domkirke op.

Det lavede jeg til mor for mange år siden efter en forside på Familie Journalen..

Hun satte guld bag vinduerne, satte det på sort karton og i skifterammen.

Det har hængt hos hende hver jul i alle de år...

Nu hænger det her...


Mit Georg Jensen guld, med hver sin historie er kommet op i vinduerne.


Jeg nyder at se lyset glimte i guldet.

Nu er julekruset taget i brug.

Sirius kalenderlyset er også klar til december hygge.

onsdag den 3. februar 2021

Flexible planer... og tid til at nørde.

I går kom jeg hurtigt ud af døren, da min venindes bil ikke ville starte og hun skulle køre vores fælles veninde til Viborg for at få nye høreapparater...

Min bil ville heldigvis starte!
Og så havde jeg godt selskab hele vejen...

Det blev en smuk tur med skiftende belysning over rimdækket landskab. ❄🌞

Bonus var en lille fin udstilling af Bit Vejles klip 😍✂


Fine klip hængt op på den ene væg...

Den nød jeg i ventetiden, mens jeg fik et forsinket rundstykke og tiltrængt kaffe.


Og vi mindedes gode ture til Blokhus og Center for papirkunst.


I montrene var udstillet porcelæn med motiver fra klip mm.

Der er et godt opholdsområde med plads til at sidde i båse ude i siderne.


I dag har jeg pudset glorien og fået luftet ud, sat vasketøj i gang, støvsuget, støvet af, vandet blomster...

Nu er det tid til strikkenørderi..
Efter succesen med den blå version af To sider af samme sag... altså efter vask og blok..
har jeg fundet nogle fed af samme type garn på lageret og slået op til en grå version.

Denne gang nørder jeg i udtagningerne på skuldrene.
Jeg vil undgå den stramme skuldersøm/skuldermaske, som den blå fik.

Svært at fotografere i det melerede garn.

Her er to forsøg på at vise af udtagningerne...
På retsiden strikker jeg to r i masken før skuldermasken og to r i skuldermasken .
På vrangsiden skal der kun tages ud på forstykkerne og der tages ud i masken før skuldermasken på første skulder og i skuldermasken på anden skulder...
Når der strikkes på retsiden igen tages ud i "udtagningen" på vrangsiden på første skulder...

Nørdet....?
Det er nemmere, når man sidder med det i hænderne!

Øvede strikkere kan også pludselig opdage en tabt maske!!!!

Derfor har jeg altid en hæklenål liggende ved strikkepladsen...

Jeg var spændt på at se hvordan mine udtagninger ville "opføre sig"..

Faktisk perfekt!

Skuldersømmen er smidig uden at være løs.

Skulderpartiet falder smukt ud over Ginas skuldre.

Skuldermasken løber fint skråt bagom.

Skulderpartiet på ryggen.

Fronten.

En fin rund halsudskæring.
Denne gang tog jeg ud inden for den yderste maske.

Uha... jeg er svært godt tilfreds med mig selv og mit projekt!😇

Har en løs plan om, at der skal være noget mønsterstrik for neden på krop/ærmer og noget strib i ribben med blødt garn mod halsen...

Fortsættelse følger 😉



søndag den 11. august 2019

På tur med mor

Fredag så ud til at blive den eneste dag med stabilt vejr ...
Så vi enedes om, at det var NU, hvis hun skulle se Krøyers mesterværker på Skagens Museum.
Det er en lang tur.. der tilpasses hendes kræfter.

Vi startede med frokost i Pakhuset.
Stjerneskud.
Men ikke så lækker som forventet.
Ærgerligt.

Vi prøver  et andet sted næste gang.
Vi har besøgt de andre spisesteder på havnen.
Kvaliteten har været variererende...

Men et spændende sted med alle de galionsfigurer.

Og udsigt til pakhusene over for...

Vi tog hen til museet og nød særudstillingen.

Det er mesterværker!

Informationerne stod på væggene.


Det er jo kæmpemalerier!

Hold op.. de er flotte.
Smukke. Detaljerede. Fascinerende...

Der var en nærmest andægtigt stemning blandt publikum.

Stille betragtede de malerierne...

Og det føltes, som om vi selv blev betragtet!


Fyldt af indtryk og beundring gik vi ud til bilen...

Kørte mod Hune.

Undervejs var vi et smut inde hos Isager i Tversted.
Meget lækkert garn. Indbydende butik.
Men ikke ret meget hjælp at hente til inspiration eller valg af garn/farve/type😕

Jeg endte med de smukke blå til Helga Cardigan og de grønne til en vintertrøje til mor.

Vi fortsatte til Center for Papirkunst i Hune.

Blev modtaget med stort smil og spørgsmålet er nogen af over 85 år... ja, mor!
Jamen, så kommer hun ind gratis😀

Vi trængte til kaffe og startede i caféen.
God stempelkaffe og en Matcha muffin til hver.

Det fine klip sad omkring kagen!

Mor har svært ved at løfte en tung kop...
"Jamen, jeg finder lige et papirkrus til dig...
Jeg har sat to sammen, så du ikke brænder fingrene."

Altså, vi kommer gerne igen!!!

Godt tilpasse gik vi om til begyndelsen på udstillingen.
Her fik vi låneeksemplar af bogen om klippene med, så vi kunne læse mere om de forskellige værker.

Først er der Paper Dialogues, et kinesisk dansk samarbejde.

Bag det blå forhæng i baggrunden kører små film om Bit Vejle, hvor hun selv fortæller om sine klip.

Der er ikke tegnet andet end støttelinjer op.
Motivet er memoreret inde i hendes hovede.
Hun klipper med en broderisaks... ude fra kanten og ind.

Jeg fik endnu større respekt for hendes kunst!

Efter alle dagens indtryk satte vi kurs mod Holstebro.
Lørdagen blev brugt til at hvile i!