Viser opslag med etiketten Bit Vejle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bit Vejle. Vis alle opslag

onsdag den 3. februar 2021

Flexible planer... og tid til at nørde.

I går kom jeg hurtigt ud af døren, da min venindes bil ikke ville starte og hun skulle køre vores fælles veninde til Viborg for at få nye høreapparater...

Min bil ville heldigvis starte!
Og så havde jeg godt selskab hele vejen...

Det blev en smuk tur med skiftende belysning over rimdækket landskab. ❄🌞

Bonus var en lille fin udstilling af Bit Vejles klip 😍✂


Fine klip hængt op på den ene væg...

Den nød jeg i ventetiden, mens jeg fik et forsinket rundstykke og tiltrængt kaffe.


Og vi mindedes gode ture til Blokhus og Center for papirkunst.


I montrene var udstillet porcelæn med motiver fra klip mm.

Der er et godt opholdsområde med plads til at sidde i båse ude i siderne.


I dag har jeg pudset glorien og fået luftet ud, sat vasketøj i gang, støvsuget, støvet af, vandet blomster...

Nu er det tid til strikkenørderi..
Efter succesen med den blå version af To sider af samme sag... altså efter vask og blok..
har jeg fundet nogle fed af samme type garn på lageret og slået op til en grå version.

Denne gang nørder jeg i udtagningerne på skuldrene.
Jeg vil undgå den stramme skuldersøm/skuldermaske, som den blå fik.

Svært at fotografere i det melerede garn.

Her er to forsøg på at vise af udtagningerne...
På retsiden strikker jeg to r i masken før skuldermasken og to r i skuldermasken .
På vrangsiden skal der kun tages ud på forstykkerne og der tages ud i masken før skuldermasken på første skulder og i skuldermasken på anden skulder...
Når der strikkes på retsiden igen tages ud i "udtagningen" på vrangsiden på første skulder...

Nørdet....?
Det er nemmere, når man sidder med det i hænderne!

Øvede strikkere kan også pludselig opdage en tabt maske!!!!

Derfor har jeg altid en hæklenål liggende ved strikkepladsen...

Jeg var spændt på at se hvordan mine udtagninger ville "opføre sig"..

Faktisk perfekt!

Skuldersømmen er smidig uden at være løs.

Skulderpartiet falder smukt ud over Ginas skuldre.

Skuldermasken løber fint skråt bagom.

Skulderpartiet på ryggen.

Fronten.

En fin rund halsudskæring.
Denne gang tog jeg ud inden for den yderste maske.

Uha... jeg er svært godt tilfreds med mig selv og mit projekt!😇

Har en løs plan om, at der skal være noget mønsterstrik for neden på krop/ærmer og noget strib i ribben med blødt garn mod halsen...

Fortsættelse følger 😉



lørdag den 8. februar 2020

Lysfestival i Skulpturparken i Blokhus mm.

Det blev til en dagslang udflugt.
Gitte og jeg havde en aftale om en tur, når fridag og vejrudsigt passede sammen.
Vejrudsigten holdt nu ikke helt, hvad den lovede denne fredag!

Vi kunne nå flere ting på vejen til Blokhus.
Vi startede i IKEA Aalborg.
Der var flere småting på ønskesedlen og undervejs rundt osede vi... kiggede møbler, reoler mm.
Jeg vil gerne have nogle reoler med glaslåger for. 
Så det ikke står og samler støv!


Ligeledes kigger jeg efter spisestue og en skænk/vitrine/reol til glad og pæne ting.

"Billy" fåes både i 30 og 40 cm. Den er på huskelisten.
"Bestå" glasskab med skuffer tiltalte mig også... Mere til huskelisten.

Behagelige stole og passende bord har jeg fundet andetsteds.


Efter IKEA kørte vi til Museum for Papirkunst.
Jeg har været der før.. og kommer gerne igen.

Det første vi mødte var et H. C. Andersen papirklip. Møllemanden.
Stedet har indgået en 7-årig aftale med Odense Bys Museer om udlån af flere originale H.C. Andersen papirklip 😍. Aftalen betyder nemlig at hvert halve år, i de næste 7 år, får vi æren af at udstille et nyt originalt H.C. Andersen papirklip på Museum for Papirkunst 🎩✂️
I vores nuværende særudstilling Poetry in Paper har vi æren af at kunne vise jer et originalt papirklip af H.C. Andersen (Møllemanden), som han klippede for 200 år siden. Papirklippet er venligst udlånt af Odense Bys Museer

Særudstillingen Poetry i Paper er virkelig smuk. Jeg er dybt fascineret af, hvad man kan skabe af papir.

En tekst skabt af hullerne efter bogstaverne..
og skyggernes spil i hen over papiret.

Fine aks og strå så livagtige og kniplingsfine.

Perler skabt af papir...
og sat ind i en ny sammenhæng.

Man skal give sig tid til at se den film, der viser kunstnernes arbejde med papiret.
Så bliver man endnu mere overrasket og fascineret af værkerne.

Jeg er meget betaget af Hedblomster.

Så spinkel og fin.
Med livagtige blomsterknopper ...

Eller disse kaldet Memoirs, Sanning og Utdrag ur minnen.

Så forfinet og smukt et arbejde...

Kontemplation, Kande og Kop.
Det var interessant at se, hvordan de blev skabt.

Man kigger ekstra meget for at se detaljerne..

Længere omme på gangen er udstillingen om Ballerina Bulldog

Jeg har ikke rigtigt forholdt mig til hende ved de tidligere besøg på museet.
Denne gang gik jeg mere ind i historien og tankerne bag.

Der er jo nok at tænke over og sætte i relation til egne livserfaringer, mens ballerinafigurerne snurrer rundt med luftstrømningerne i rummet.

Til sidst havde vi set det hele. 
Også rummet med Bit Vejles egne vidunderligt smukke papirklip.

Turen fortsatte til Blokhus lidt længere nede af vejen!
Her fandt vi en plads at få vores kaffe og kage.

Vi skulle have tiden til at gå.
For lysfestival er nu mest interessant i mørkningen.


Stedet så bare råkoldt ud ved 16 tiden.

Vi var så heldige, at der i weekenden er inspirationsudstilling til fester.

Så der var flotte borde i de forskellige rum.

Jeg er ret vild med mågestellet her....

Ideer til familiefest, bryllup, konfirmation...

Det var stadig ikke mørkt (nok).

Så vi satte os med en kop kaffe/kakao i Orangeriet.

Kulturhuset er et spændende sted.
Stort set alle væggene er malet med forskellige motiver.

Her på vej ind til toilet/puslerum.

Kurt Olsson udstillede malerier rundt i huset.
Jeg kunne lide mange af dem.
Farverig fantasystil.

Til sidst gik vi ud i skulpturparken.

Der var meget at se på. 
Skiftende lys og lysshow på figurer og paneler...

Man går rundt.. 
og drejer næsten hovedet af led for at få det hele med.

Der er flotte træskulpturer.

Også en del af stedets aktiviterer. 

Eventyrlige filmfigurer.

Der komme nye op i år efter samme tema som Træskulpturene.

Men vi kom da lige rundt i en glemt mytologi undervejs på vores vandring.

Hvis man nu skulle være i tvivl om hvor langt der er hjem....

Vi kunne se på Google maps, at der var et par timers kørsel til Herning.

Efter en dag med mange indtryk vendte vi bilen mod syd.

I Herning fik jeg en kop kaffe og en brownie hos Gitte. 
Så kunne jeg lige klare det sidste stykke vej hjem! 

Fik benzin på til en god pris!

Det gjorde godt at komme hjem og sidde i lænestolen og tænke på alt det, jeg havde oplevet.

Tak for turen, Gitte.


torsdag den 15. august 2019

Mellem regn og solskin i Nordjylland.

Onsdag var jeg på tur med mine to veninder.
En aftale lavet for længe siden.
Så vi tog tidligt af sted og krydsede fingre for at vejret ville arte sig pænt.

Turen gik gennem sol og byger.
Det dryppede også, da vi stod på Pikkerbakken i Frederikshavn og betragtede udsigten over by og havn.

Jeg er noget fascineret af det flotte udsigtspunkt byen fik i 2018, i forbindelse med byens 200 års jubilæum.
Ude over havet glimtede solen i vandet og himlen var blå...

Det er spændende at se sin gamle by udvikle sig.
Det er en meget stor havneudvidelse de har gang i.

Min mobil kan hive 2 x zoom ind.
Det ser sådan ud...

Kursen blev sat mod Skagen

Krøyers mesterværker var målet.

Det er faktisk spændende at se en udstilling flere gange.
Det giver en ny oplevelse hver gang.

I dag var der fortælling om malerierne.
Man kunne følge med gennem udstillingen.

Jeg synes, jeg får mere ud af udstillingen via en god fortæller, end ved at gå rundt og læse informationerne.

Den næste særudstilling er Jeg er Hav/Drachmann med pen og pensel
Den løber hen over vinteren fra 28.9.2019

Heroppe skinner solen"altid".
Det giver en skøn udsigt til haven.

Folk sad  under parasollerne og nød en frokost eller kaffe...

Vi valgte at gå en tur i gaden...

Selvom det blæste ret frisk, var det skønt at slentre hen ad Skt. Laurentii vej.

Jeg betragtede folk og fæ.
Turister i klassisk Skagen stil; sådan skødesløst sailor look a like.
Børnefamilier med klapvogne.
Men absolut flest seniorer på tur!👨‍🦳👩‍🦳

Der var travlt ovre hos Jacobs, da vi stod i solen og nød en isvaffel😋

Jeg har glemt mine solbriller hjemme, så et indkøb var nye, denne gang en brilleudenpåbrillen. Der var 20% rabat!

Det var en lise at få dæmpet solskinnet ...

Turen gik sydpå.
Over til Museum for Papirkunst.

Igen en smilende oplevelse.
Vi startede med kaffe og kage. Denne gang en fragilité.

Det gjorde godt et få mit "serum koffein" op igen...

Vi gik stille rundt og beundrede de store flotte papirklip.

Enige om at vi kommer gerne igen.
Næste særudstilling åbner 4.10.2019:
Poetry in Paper

Kl 17 startede turen hjemad....
Og bygevejret startede lige så...

søndag den 11. august 2019

På tur med mor

Fredag så ud til at blive den eneste dag med stabilt vejr ...
Så vi enedes om, at det var NU, hvis hun skulle se Krøyers mesterværker på Skagens Museum.
Det er en lang tur.. der tilpasses hendes kræfter.

Vi startede med frokost i Pakhuset.
Stjerneskud.
Men ikke så lækker som forventet.
Ærgerligt.

Vi prøver  et andet sted næste gang.
Vi har besøgt de andre spisesteder på havnen.
Kvaliteten har været variererende...

Men et spændende sted med alle de galionsfigurer.

Og udsigt til pakhusene over for...

Vi tog hen til museet og nød særudstillingen.

Det er mesterværker!

Informationerne stod på væggene.


Det er jo kæmpemalerier!

Hold op.. de er flotte.
Smukke. Detaljerede. Fascinerende...

Der var en nærmest andægtigt stemning blandt publikum.

Stille betragtede de malerierne...

Og det føltes, som om vi selv blev betragtet!


Fyldt af indtryk og beundring gik vi ud til bilen...

Kørte mod Hune.

Undervejs var vi et smut inde hos Isager i Tversted.
Meget lækkert garn. Indbydende butik.
Men ikke ret meget hjælp at hente til inspiration eller valg af garn/farve/type😕

Jeg endte med de smukke blå til Helga Cardigan og de grønne til en vintertrøje til mor.

Vi fortsatte til Center for Papirkunst i Hune.

Blev modtaget med stort smil og spørgsmålet er nogen af over 85 år... ja, mor!
Jamen, så kommer hun ind gratis😀

Vi trængte til kaffe og startede i caféen.
God stempelkaffe og en Matcha muffin til hver.

Det fine klip sad omkring kagen!

Mor har svært ved at løfte en tung kop...
"Jamen, jeg finder lige et papirkrus til dig...
Jeg har sat to sammen, så du ikke brænder fingrene."

Altså, vi kommer gerne igen!!!

Godt tilpasse gik vi om til begyndelsen på udstillingen.
Her fik vi låneeksemplar af bogen om klippene med, så vi kunne læse mere om de forskellige værker.

Først er der Paper Dialogues, et kinesisk dansk samarbejde.

Bag det blå forhæng i baggrunden kører små film om Bit Vejle, hvor hun selv fortæller om sine klip.

Der er ikke tegnet andet end støttelinjer op.
Motivet er memoreret inde i hendes hovede.
Hun klipper med en broderisaks... ude fra kanten og ind.

Jeg fik endnu større respekt for hendes kunst!

Efter alle dagens indtryk satte vi kurs mod Holstebro.
Lørdagen blev brugt til at hvile i!