Viser opslag med etiketten Isager garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Isager garn. Vis alle opslag

fredag den 27. august 2021

Ingen Dikkedarer...


Jeg havde Ingen Dikkedarer med på ferie.
Jeg strikkede, mens Gitte sad med sit Diamond Painting.

Det var virkelig ingen dikkedarerstrik.
Havde nået at få delt i ærme/krop... og så er det bare rundt og rundt og...


Hjemmer igen..

Jeg skulede til garn beholdningen..


Et nøgle Isager Highland rækker fra maskemarkøren og ned....

Mon der er nok i den petrol eller skal jeg overveje noget stribeetellerander for at få det grønne ekstra garn til at passe ind....???


Ærmestrik...


Jeg tror, det går...

Hvor lang skal den så være...
Eller hvor lang kan den blive?


Lang nok!

Ingen dikkedarer str M, da jeg ikke ville have en stor løs bluse.


Den vejer 315g 
4 nøgler Isager Highland 
og resten er Isager Alpaca 1.

Let og blød..


Modifikation: Jeg strikker flere venderækker for at få en dybere halsudskæring.
Og den måtte gerne være endnu dybere....

fredag den 20. september 2019

En bluse til mormor.

Jeg har strikket på mors bluse en rum tid...
Nu er den blevet færdig.
Vasket og afleveret.

Før og efter vask foto!
Alle markørerne er indtagninger...
Og alt er noteret!

Gina stod model.

En klassisk, enkel raglan bluse i Tvinni.
Købt hos Isager i Tversted, da mor og jeg var på tur til Nordjylland.

Den sidder fint om hals/skuldre.

Halskanten er med ombuk og forholdsvis bred efter mors ønske.

I raglanen sneg jeg lidt spræl ind.
En snoning med to masker...

Ellers blev det da for kedeligt at strikke!

Heldigvis synes mor, at det er en fin detalje. 😀


Ca 200g Tvinni. P 3,5 og 2,5 til rib
Str ca M med tilpasninger (udgangspunkt er 123cardigan af Ellen Larsen)

Jeg har strikket et par vendepinde nederst på ryggen, så blusen er godt en centimeter længere bagpå.
Også efter ønske...
Hun blev rigtig glad for blusen!

Så er det en fornøjelse at strikke for andre....


søndag den 8. september 2019

Hverdage og weekend

Sådan en uge får hurtigt ben at gå på...
Mandag morgen kom VVS og ordnede et rør i krybekælderen.
Det sprang i torsdag.. lige før vi skulle på tur!
Vi blev ringet op af Vestforsyning: Alarm på jeres system. Noget lækker med 20 L i timen  😱Heldigvis kom en "akut-VVS" og lukkede hullet.
Vi havde ikke opdaget det selv... vi kunne ikke høre at det løb!

Jeg nyder vores høstanemoner. De står flot i år.

Tirsdag skulle Erik bringes og hentes; til behandling.

Jeg fik handlet, mens han var på sygehuset.

Købte tre flotte krydderurter.
De skulle så sættes i haven, da Erik var hjemme igen.
De to laurbær blev også sat ud i haven... de har stået i spande siden...

Højbedene er en succes. Nemme at arbejde ved og radiserne gror, som betalt for det!

Onsdag var Erik til behandling 2.

Om eftermiddagen mødtes jeg med netværksgruppen
Jeg var i gang med oprydning i skabene og havde helt glemt det møde.. heldigvis ringede de; er der noget galt? Nej... Jeg kommer NU!
Dejlige timer i godt selskab, hvor verden lige bliver sat på plads.

Jeg strikke p.t. på er bluse/trøje til mor af det grønne Tvinni, vi købte hos Isager i Tversted, da vi var på tur.

Jeg har strikket en snoning af to masker i raglansømmen... bare for at få lidt spræl!

Synes, det er en pæn detalje...

Torsdag morgen stod vi tidligt op..
Havde en aftale med havefolk om at få klippet hæk og ryddet under hækken.

Nu er der en pæn hæk hele vejen rundt om matriklen 😍

De nåede det lige inden regnen satte ind.. igen.

Det har regnet... Med korte intervaller det meste af ugen!

Ikke noget jeg har haft lyst at gå tur i.

Der er faldet ca 20mm om dagen og Storåen er nået op over kanten til stien foran Musikteatret.

I sidste uge var det bare solskin og VARMT!
Noget af et brat skifte...

Fredag måtte jeg til mekaniker med bilen.
En varm bremseskive skal man ikke ignorere!

Så kan man sidde der og drømme om ny bil, mens man venter!

Nå, den blev skilt ad og smurt og puslet om.
Nu kan jeg køre igen..

Lørdag aften var jeg i Musikteatret sammen med min veninde.

Til Syng Norden sammen.

Vi startede med Teater Tapas.

Smukt dækket op med fristelser.

Jeg prøvede at vælge sundt!

Laks i båd, æg opg rejer, kyllingespyd, spinatflan og salat.
Der skulle jo være "råd til" dessert!

Chokolade mini, rabarberkage, Tiramisu og en macaron.

Så var der heller ikke plads til mere.

Vi fik en god plads i salen med frit udsyn til storskærmen på scenen.

I starten var der stadig dæmpet lys i salen.
Det slørede billedet på skærmen.
Det hjalp at de slukkede lyset.
Men det var stadig ikke optimalt.

Det var min oplevelse, at lyssætningen i Århus gjorde billedkvaliteten ringere end påtænkt.
Korene havde lys ind fra siden og bag fra.

Det er en speciel oplevelse med koncert streamet til storskærm.
Er man i biograf eller koncertsal...?
Skal man klappe?




Der var tre fællessange.
Kringsatt av fiender, Vem kan segla förütan vind og I skovens dybe stille ro.


Publikum rejste sig og sang med.

Det var en hyggelig aften.



torsdag den 22. august 2019

Opdeling...

Det en et spændende projekt at strikke Helga Cardigan.
Det er lækkert garn. Lidt glat, blødt, silkeagtigt fald.

Kontrolleret strikkefasthed... Den holder.
Strikker efter M...
Det er pokkers svært at se, om det bliver godt...

Gina!

Det falder fint ned fra skulderpartiet..

Nærbillederne lover også godt...

Jeg taget ekstra ud i slutningen af raglanen ud for brystet.

Og undladt udtagninger på ærmerne, da de bliver for vide efter min smag.. ud fra beregning masker/strikkefasthed...

Fortsættelse følger...


søndag den 18. august 2019

Helga Cardigan

Da mor og jeg besøgte Isager Garn i Tversted, købte jeg jo garn til Helga Cardigan.

Trio/Indigo og Alpaca 1/Midnight

Det er en spændende blanding.
Både blødt og fast og glat...
Det har en fantastisk farveglød.

Det er en top down model

Strikkeprøven passede til strikkefastheden i mønstret.

Der strikkes frem og tilbage = mange vrangmasker!

Men de fine detaljer gør det spændende at strikke...

Farven er svær at fange .
Forsøgte ved at holde min hånd inde i fokus...

Den vokser stille og roligt....

søndag den 11. august 2019

På tur med mor

Fredag så ud til at blive den eneste dag med stabilt vejr ...
Så vi enedes om, at det var NU, hvis hun skulle se Krøyers mesterværker på Skagens Museum.
Det er en lang tur.. der tilpasses hendes kræfter.

Vi startede med frokost i Pakhuset.
Stjerneskud.
Men ikke så lækker som forventet.
Ærgerligt.

Vi prøver  et andet sted næste gang.
Vi har besøgt de andre spisesteder på havnen.
Kvaliteten har været variererende...

Men et spændende sted med alle de galionsfigurer.

Og udsigt til pakhusene over for...

Vi tog hen til museet og nød særudstillingen.

Det er mesterværker!

Informationerne stod på væggene.


Det er jo kæmpemalerier!

Hold op.. de er flotte.
Smukke. Detaljerede. Fascinerende...

Der var en nærmest andægtigt stemning blandt publikum.

Stille betragtede de malerierne...

Og det føltes, som om vi selv blev betragtet!


Fyldt af indtryk og beundring gik vi ud til bilen...

Kørte mod Hune.

Undervejs var vi et smut inde hos Isager i Tversted.
Meget lækkert garn. Indbydende butik.
Men ikke ret meget hjælp at hente til inspiration eller valg af garn/farve/type😕

Jeg endte med de smukke blå til Helga Cardigan og de grønne til en vintertrøje til mor.

Vi fortsatte til Center for Papirkunst i Hune.

Blev modtaget med stort smil og spørgsmålet er nogen af over 85 år... ja, mor!
Jamen, så kommer hun ind gratis😀

Vi trængte til kaffe og startede i caféen.
God stempelkaffe og en Matcha muffin til hver.

Det fine klip sad omkring kagen!

Mor har svært ved at løfte en tung kop...
"Jamen, jeg finder lige et papirkrus til dig...
Jeg har sat to sammen, så du ikke brænder fingrene."

Altså, vi kommer gerne igen!!!

Godt tilpasse gik vi om til begyndelsen på udstillingen.
Her fik vi låneeksemplar af bogen om klippene med, så vi kunne læse mere om de forskellige værker.

Først er der Paper Dialogues, et kinesisk dansk samarbejde.

Bag det blå forhæng i baggrunden kører små film om Bit Vejle, hvor hun selv fortæller om sine klip.

Der er ikke tegnet andet end støttelinjer op.
Motivet er memoreret inde i hendes hovede.
Hun klipper med en broderisaks... ude fra kanten og ind.

Jeg fik endnu større respekt for hendes kunst!

Efter alle dagens indtryk satte vi kurs mod Holstebro.
Lørdagen blev brugt til at hvile i!