Viser opslag med etiketten STS Biler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten STS Biler. Vis alle opslag

tirsdag den 9. november 2021

MIN Setesdal!


Endelig kunne den tages i brug...

Den er så dejlig at have på!


Jeg syede millefleur blomster i stjernerne.

Diskrete.. men de er der!


Jeg har været doven.. for en gangs skyld.. og bare låst med knuder på bagsiden, for ikke at får en klump af hæftede ender.


Jeg pillede boblerne i halskanten op og hæklede en ny kant.

Nu hæklede jeg ned i hver 3. maske i "svingene.

Det gav en pænere bue rundt.


Sidesømme, ærmesømme...


Det giver en fin finish!


Jeg er rigtigt glad for min Setesdal.

Strikket i let A facon.

Med raglanærmer.

Med dybere halsudskæring.

Tilpasset i ærmerne ved hjælp af pindetykkelse.

Millefleur blomster i stedet for de hæklede.

Garn: Dansk Pelsuld fra Hjelholt Uldspinderi købt i Sommerfuglen

Mønster: Grått i Setesdal eller Sol i Setesdal fra bogen Mine strikkede favoritter/My knitted Treasures af Sidsel Høivik 


Man kan vel sige, at jeg har en forkærlighed for blå nuancer!!!


Jeg inviterede min veninde på kaffe og æblekage.

Hun skulle jo se, hvordan min version af Setesdal blev 😉


Æblemosen havde Gitte leveret... 

😋 Mmmh, den er god!


Jeg har fået vinterdæk på bilen.

Det er jo nemt at køre ud til STS og aflevere bil og nøgler..


Og så sætte sig hen i kaffebaren

Nyde freden og strikketøjet...

45 minutter senere kunne jeg køre hjem .. på vinterdæk, tjekket bil og fyldt op med sprinklervæske...


De har biler i "alle" størrelser der ude..


Den lille her er da nuttet!


tirsdag den 27. juli 2021

En rød bil... og REGNVEJR!


Gitte kom søndag aften og vi hyggede os,- i varmen.
Vejret var bare så fugtigt og lummert.


I løbet af søndagen havde jeg, i adstadigt tempo, fået samlet de sidste elementer til Kallax reolen.


Nu er de små Skagen huse og andet nips bag glaslåger.


Beskyttelse og mindre støv!


Mandag var det så endelig Gittes tur til at få en bil.
En ny bil.
En RØD bil. 🚗

Hun ventede utålmodigt på at klokken blev 11!


Der var blomster og Tillykke med bilen fra STS biler.

Efter en runde hos forhandlere i Herning og Holstebro købte vi begge bil hos STS. 
Og Gitte vil bruge afdelingen i Herning fremover.
Det var bedste bil til prisen og dertil den absolut bedste service.


Gitte fik nøglerne og fik vist og forklaret de vigtigste ting i bilen... En repetition, for hun var jo med, da jeg hentede min bil.

Meeen det er noget andet, når det er ens egen, helt egen, bil, det handler om.


Den nybagte bilejers første opgave...

Fyld benzin på bilen!


Vi fulgtes til Herning, hvor vi parkerede... Gittes blomster skulle sættes i vand, og der skulle læsses om mellem bilerne.

Vi har skabt vores egen tradition!
Ny bil; tur til IKEA!
(Vi kan nu godt køre i IKEA uden at handle bil!)

Vi startede med frokost.
Vi var sultne!
Vegan burger med pommes frites.
Den smagte godt. 
Og det var nogle gode friter 😋
Vi købte ikke ret meget denne gang.
Fik kigget på mulige kommoder som sengeborde hos mig..


Så gik det hjemad... Med sorte skyer i bakspejlet..

Gitte nød at køre i sin egen bil.

Og jeg havde tid til at fotografere og se landskaberne glide forbi.
Kunne komme med info om forskellige funktioner i display og div. knapper!

En tur i Herning Centret og ose...

Pludselig var der opkald over højtalerne:
RØD KODE.... RØD KODE.
Alle skulle forlade centret...


Ja... men nu faldt de sorte skyer ned!

Gitte løb ud og hentede bilen, kørte op foran dørene, så jeg kunne løbe ud og sætte mig i bilen.

Det regnede stadig, da vil skulle fra bil til dør hos Gitte!

Tørt tøj og en is til at slappe af på... efter den noget voldsomme oplevelse med styrtregn og torden.


Jeg sagde farvel og kørte hjem. 

Tørvejr uden for Herning.
Men skyer, lyn og torden rumlen mod øst hele vejen hjem.

Og det var igen afskyeligt fugtigt og lummert der hjemme.
Senere kom er byge... men det rensede ikke luften!

Det var en dag med mange indtryk!

søndag den 18. juli 2021

Mere indretning og mange oplevelser

En tur til IKEA...

I min nye bil 🤩
Jeg har skiftet Suzuki SX4 ud med en Toyota Yaris.
Jeg handlede hos STS Biler i Holstebro. 
De var meget hjælpsomme i forbindelsen med handlen.
Deres service er rost i høje toner af andre kunder.

Jeg fik vist de basale ting i bilen. 
Fik en flot buket blomster og så kørte jeg ud i verden!

Så efter overdragelse og optankning, kørte Gitte og jeg til IKEA i Århus og shoppede kasser mm.


Bilen er skøn at køre i.
Det er en fornøjelse at tage på tur.

Men der er også meget nyt at lære!
Manualen bliver nærstuderet efter hver tur..
Hvor sidder dit... Hvordan virker dat...

Endnu tur til Viborg blev det til.


Jeg fik taget ny høreprøve.
Og taget afstøbning til formstøbt tip i hvert øre.
Jeg er meget spændt på hvordan det bliver... efter at have brugt små bløde gummidutter i mange år.

Men der er brug for mere lyd ind i øret. Så nu prøver jeg...


Kasserne fra IKEA turen er jeg begyndt at tage i brug.

Flere hylder i skabene..

Og en kasse til gavepapir, bånd mm, der kan skubbes ind under sengen.

Det gav mere gulvplads i krearummet , da den store plastkasse kom væk.


Lørdag var jeg til globryllup på rådhus sammen med Gitte.
Vi fik alle lov at komme ind og overvære vielsen.
En munter og uhøjtidelig oplevelse.

Efter alle underskrifterne var der flag, sæbebobler og ris, som var udskiftet med hampefrø, uden for.


Og parrets bil var blevet smukt pyntet...

De skulle videre til foto og så til fest.

Vi kørte ud med gaverne og videre hjem til Gitte.
Nu er vi SÅ spændte på, hvad parret synes om vores påhit!


Gitte ønskede hjælp til at samle sit spisebord.

Jeg var nu bare fotograf og holdvedmontør!


Hun fik det samlet efter adskillige grynt og udtalelser om IKEA vejledninger!!!

Det er et dejligt stort bord... to plader, der kan gemmes under bordpladen.

Nu kan hun invitere alle veninderne..
Eller lægger stof op til patchwork klip...


Det fylder ikke meget i stuen, når det er skubbet sammen!


Jeg fik samlet de små hylder i TV reolen.

Nu leder jeg efter nogle brede , lave bokse til CD'erne.


Jeg sad og tog billeder med min nye mobil.
En Samsung S21 Ultra.
Eksperimenterede med Zoomen!!!!

Hmmmm... Den kan noget!

Jeg har abonnement hos Telenor. Et switch abon. Så efter et år kan jeg aflevere den gamle, i god stand, og skifte til en ny mobil.

Så slettes afdragene på den gamle og jeg går over til at betale af på den nye mobil.


Jeg kiggede ud fra Svalegangen...

Jeg skrev, at jeg havde fået ny mobil:
"Forkert!!!! Du har købet et nyt kamera, der også kan ringe, sms’e, maile og surfe internet."

Nu øver jeg mig i at udnytte mulighederne i kameraet...
Prøvede at optage video.. og klippe still billeder der fra.
Der funker også!



Strikker p.t. på Friday Tee, til en langærmet version, inspireret af lindse.dk på Instagram


Et godt mønster og fint design.

OG uden mohair!

Garnet er en fin merino fra lageret...

Den er nået ned til ribkanten nu.


Hov.. der er to afstandsmuligheder på selfies!


Det skal prøves...


Jeg er faktisk færdig med Zipper sweateren.
Den ligger og venter på en vask og en lynlås!

Den får et indlæg for sig selv, senere!