Viser opslag med etiketten Ikea møbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ikea møbler. Vis alle opslag

onsdag den 15. juni 2022

Jeg kan ikke altid følge med!


Tiden løber altså hurtigt her...

Mange aftaler og egne indfald..
Med behov for hviledage ind i mellem...

Jeg har fået ny printer..
Den gamle sorte ville ikke skrive.. sort! kun i farver..
Nu har jeg en ny moderne version med blæk-abonnement og styring via app på mobilen!

De første patroner er lige landet... den brokkede sig over, at jeg havde monteret de i pakken medfølgende... Nu kan jeg så begynde mit abonnement.


Jeg fik også en ide om at møblere om i krearummet.. 
så hæve/sænkebordet kan blive til sy-mm. bord.


Det krævede altså et lille skrive/computerbord. 
Det kan lige stå ovre ved siden af vinduet.

En tur til IKEA og så slæbe skrivebordet op. Det blev pakket ud nede i bilen og båret op i flere omgange. Godt der er elevator her!


Må indrømme, at bordet ikke er samlet endnu..
For det kræver tid OG ro i hovedet...

Det har jeg ikke haft endnu... senere...


Jeg får altid samlet aftaler i klumper i kalenderen...

Jeg har nydt samværet med netværksgruppen.
Vi fik lækker mad.. OG snakket igennem!


Fik nogle små lette lækre boller.. proteinboller.. 
Fik link til proteinboller med hytteost!

Der findes flere varianter...


Jeg har også haft besøg af mine rejseveninder.
Masser af snak og en god frokost.

Efter opvasken kunne jeg sætte mig og hvile ørerne..


Læste i Samvirke.
Der er mange gode råd at hente... 99 faktisk..

Jeg nyder alle mine gøremål
Og jeg nyder, at jeg har tid til at lave ingenting, når jeg har behov for det!



lørdag den 29. januar 2022

Århus tur...

I torsdags prøvede jeg at bestille 2 Småstad kommoder over nettet. Det kunne jeg ikke komme igennem med.

Snak med kundeservice hjalp ikke synderligt; der skal ligger minimum 6 stk på hylderne for at du kan bestille. Men kan du ikke lige køre der hen og selv plukke delene??? Lige... fra Holstebro?

Nå, men der er Ikea Family rabat på Småstad og jeg havde en nytårsgave/rabat fra Ikea, så jeg tog en impulsiv tur til Århus og kombinerede den så med et besøg på Moesgård for at se RUS-Vikinger i øst.

Jeg samlede dele.. Manglede kun nederste skuffe! Den kunne man ikke fortælle, hvor var eller hvornår ville være der... Prøv kundeservice!


Jeg betalte og gik til Kundeservice. Han kunne da ikke se, hvor det gik galt.. Og ikke se, om den var på lager i andre Ikea... Du kan bare gå ind og bestille på Ikeas hjemmeside og få dem sendt hjem!

Kundeservissevasse!

Godt irriteret kørte jeg hjem.

Slæbte alle mine varer op og bestilte 2 skuffer på nettet. Forventet levering 4.2.2022.

Fik også købt pærer til den gamle lampe, som jeg altid har tændt om aftenen.


Heldigvis var det en rigtig god oplevelse at besøge Moesgård Museum.


Rus -Vikinger i Øst er en flot udstilling!

Spændende!


Så langt de rejste.

I en periode med stor befolkningstilvækst valgte mange at drage ud og skaffe sig værdier, der kunne give status, når de vendte hjem...
Dem, der altså nåede hjem... for det var barske vilkår at drage ud...

Det var sølvet, der trak folk til...

Sølv og våben.

De handlede også med slaver...

Tog lokale til fange og solgte dem på store markeder..


Der er så meget smukt håndværk udstillet.


Og genstandene kommer fra hele østeuropa.


Fra de kolde stepper hentede de skind af høj kvalitet.

Jeg er så betaget af udskæringerne på slæden!



De nåede helt ned til Miklagård/Konstantinopel/Istanbul.

Så meget de opnåede.

Magt og politik i fjerne.
Samfundets udvikling.

Tro og dåb. Giftermål.

Jeg vil gerne med på en guidet rundtur og få endnu mere ud af historien.

En tur ind i den permanente vikingeudstilling...

Besøgte Gokstad båden. Et gensyn fra Oslo.


Suppleret med Århus' historie.

Godt afrundet med kaffe og havregrynskage inden turen gik hjemad i et forrygende blæsevejr.

tirsdag den 30. november 2021

Tur til Aalborg på en smuk mandag


En tur med Gitte til Aalborg i går. 

Vi var heldige med vejret. Solskin. Lige omkring frysepunktet. ☀🌡❄ Der blev brug for hue/pandebånd og handsker.

Vi nød turen og hinandens selskab. Startede i IKEA. Spiste frokost; vegan burger og risalamande cheesecake..ish.... 

Kiggede møbler og muligheder til Gittes kommende lejlighed. Købte lidt småting....


Tog bussen ind til centrum og gik tur i de julepyntede gader, mens tusmørket brød igennem

Ind til Penny Lane og få varmen.


Det er det sjoveste sammensurium!


Café og konditori..

Og PYNT!


For og bagside af menukortet...

Gitte var henne og kigge på kagerne..

Der var for meget at vælge imellem, når man ikke vidste, hvad det var for noget!


Varm chokolade med hhv flødeskum og skumfiduser ☕

og kage... Gateau Marcel og citronmarengs-tærte 😋

Varme og MÆTTE!


Derefter rundtur ad kendte gader.

Aalborg er vores by.

Ned ad Algade og ind til Kronen i nr 17. 

Kaffe og te butik af den hyggeligste slags!


Jeg købte lakridste. 

Pænt pakket ind.. og vi fik et kaffebolche med på vejen ud. 


Hen langs havne fronten. 

Kig til Utzon centret 


Limfjordsbroen og havnefronten på Nørre Sundby siden.

Nej.. Broen var ikk' ååp!


Forbi Toldbodplads med springvandskuplerne...


Der er liv om sommeren, når ungerne render rundt mellem vandstrålerne.


"Krondyr" på Østerågade...


Hen til Julemarkedet ved det gamle rådhus og Budolfi.


Bagom kirken og se hvordan pladsen var blevet. 

Noget kuperet, trapper... og helt nyt byggeri med butikker til begge sider..

Der er sket meget i Aalborg, siden vi sidst rigtigt har været på tur rundt i gaderne.


Retur ad Boulevarden ned til Busterminalen og ud til Storcentret, hvor bilen ventede på os.


Nu skulle vi bare hjemad.

Nåede lige at snapshotte et fint lystræ ved svinget Nibevej >Hobrovej...

Hjemme ved 19.30 tiden.

Sikke en dejlig dag!


Nød min morgenkaffe i dag, mens jeg kiggede billederne igennem...

Og min nye servietholder fra IKEA til kaffeservietterne 🤍


lørdag den 11. september 2021

Ny stil i TV gruppen...


Jeg har længe ønsket mig en sofa.
Der manglede altid en plads, når vi var samlet..!
Og jeg kunne bruge en sofa til at ligge og slappe af på... når jeg har en træls dag og ikke vil ligge i sengen.

Jeg legede med små lapper og vurderede hvad jeg helst ville kigge efter.


2 personeners sofa versus 3 personers sofa...


Og placering..

For første gang vovede jeg mig ud på Market Place på Facebook.
Fandt flere gode muligheder... men de blev solgt, før jeg kunne byde ind.
Jeg var alligevel heldig at finde en næsten ny/brugt sofa.


Jeg fik ryddet op og flyttet reolen ind i krearummet.
Planen var, at reolen skulle stå ved vinduet...
men det tog for meget af lyset.
Så den kom om til væggen i stedet.
Så kan Gina og luplampen stå ved siden af vinduet..


Nu så det godt nok tomt ud i stuen!
Men det lettede at flytte min stol hen til vinduet og den lave stol frem.
Den sorte Læderstol bliver sendt til genbrug.


Sofaen hentede Søren og jeg og fik stillet ind i stuen.

Det blev endda bedre end jeg forestillede mig!


Turen til Århus var inkl. en tur i IKEA!

Jeg havde kig på et par runde sideborde...


I dag gik IKEAingeniøren 😉 i gang og fik samlet de to sideborde.


Nu er der mere sammenhæng mellem møblerne.

Jeg fik også købt et par puder til at sætte i sofaen. Jeg kan godt lide at få lidt lændestøtte, når jeg slænger mig der...


Næste punkt på ønskesedlen er en Stouby Bella stol.
Den passer så fint i stilen til sofaen..
Bella fylder ikke så meget, som den grå Ikea stol forrest i billedet.
Og man sidder rigtigt godt i den.

Krydser fingre for, at jeg finder en god brugt version 🤞


Det er ved at være ret hyggeligt her!

Jeg har fundet Siruius lysene frem.
De giver et blødt lys ud i stuen.
Og rundt i lejligheden...