Viser opslag med etiketten hjælpemidler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjælpemidler. Vis alle opslag

torsdag den 30. december 2021

Sikke en dejlig jul


Jeg har i den grad nydt julen og juledagene 

Vi havde en rigtig hyggelig juleaften med snak og latter.


Vejret var jo helt fantastisk...

Walking in the Winter Wonderland...


D. 25.12. kørte Gitte og jeg på udflugt 

Først til Thorsminde.

Vi elsker at komme ud til havet!

Bølgebrus og blæst gør godt.


Kig op ad stranden til Bovbjerg Fyr helt derude i solskinnet.


Turen gik gennem det specielle skift fra klit til store bakkedrag med landbrug...

og med Bovbjerg Fyr liggende helt ude på kanten.


Der var mange mennesker ude og gå tur ad stien fra Ferring til Fyret.

Gitte og jeg lavede en aftale om en tur til sommer..

Så tager vi trappen ned til stranden og retur... til kaffe og kage inde på Fyret.


Imponerende skrænter..

Storslået natur!


2. juledag var vi samlet til julefrokost.

Snak og hygge.


Så blev det hverdag igen!

Jeg fik hentet docken til Roger Select.

Nu afprøver jeg lyden fra tv til Select/dock og fra denon til select/analog kabel.

Der er skema til at notere erfaringer, fordele/ulemper, til brug ved ansøgningen om hjælpemidlet.


Jeg har fundet broderiet frem igen

Et pudebetræk jeg købte hos Kølkær Stoffer i september...

Det har jeg nydt at sidde med...

Vejret blev jo "normalt" igen.

Tåge og regn!


Det er et hurtigt og overskueligt projekt..

Og man kan brodere til endnu en coronapressebriefing....


Jeg er ved at montere pudebetrækket...

Ny pude til det nye år!


Mine nye kalendere er fundet frem...

Både familiekalenderen til det store overblik


og den lille til de personlige noter.


Ugeplanen skal bruges til madplan/indkøb.

Mine "evner" i køkkenet skal trænes i 2022...

De kan kun blive bedre!!!





tirsdag den 21. december 2021

21. December. Vintersolhverv


Årets korteste dag .

Dagene starter som vanligt med kalendere..

Lidt godt til ud- og indvortes!


og Tilles

De var rykket ud i butikken.


Og vi fik en rundvisning.



Jeg er blevet fristet..

Det er bare hyggeligt med en personlig hilsen 💖

Har købt et bånd med farver


Et fint kit


Som jeg faldt for på messen i Års i september..

Man skulle jo nødig mangle projekter...


I torsdags tog jeg på tur til grænsen med Gitte.

Var omkring ecco i Bredebro efter sko, men fandt ikke nogen ...

Gåtur i barndommens gader...

Mellem huse med sjove gavle og smukke døre.


Minder, fra den gang vi boede i huset < ved siden af apoteket. Som var apotek den gang!

Hvor vi kiggede over til Klosterbageren..

Og jeg en sjælden gang fik lov at hente æselører.

Noget mor og jeg mindedes siden, når hun serverede små franske vafler til kaffen.


Det var en meget overskyet dag,

Skyerne hang lavt!


Vi var lige over grænsen og shoppe lidt.

Men det bedste jeg fik med hjem, var fedtkager fra Vor Bager i Tønder!


Jeg har vasket mine uldtrøjer..

Det er jo luksus bare at lægge dem til tørre på gulvet med gulvvarme!


Det er blevet koldt igen

Men smukt er det jo.

Klar himmel og smuk solnedgang i går.

I dag regner det ... efter at der var isslag i formiddags!


Jeg har gang i mine orkisstjerner.

Der er godt nok en del fraklip!


Men også resultater.

De 3 nederste er samme.. bare med forskellige antal pikot'er.


Tror jeg vil lave stjerner til en hel stjernevrimmel i mellemvinduet næste år.


Jeg har fået en dims til afprøvning: Roger Select fra Phonak.

En ekstern mikrofon.

Den kan også tilsluttes tv, når jeg får udstyret tilsendt..

Nu er jeg spændt på, hvordan den fungerer i min hverdag!

lørdag den 1. april 2017

Alene sammen med mange.... Isoleret af lyd!

At deltage i et selskab er at sende sanserne på overarbejde.
Det er bare svært at forklare andre, hvorfor man vælger sine fester, kurser, møder med omhu...
Jeg vil prøve sætte ord på her....

Mon ikke alle kender denne situation:
"Det er snevejr.
Sneen hvirvler mod ruden. Vejbanen er delvist udvisket. Lyden fra vinterdækkene og motorens summen fortæller om vejens beskaffenhed. GPS'en kommer med sine meldinger. Det er et kaos af indtryk.
Øjnene afsøger konstant omgivelserne for pejlemærker, kendte steder, skilte... Kroppen er anspændt af agtpågivenhed, øjnene svier af at stirre ud gennem snefnuggenes hvirvlende dans. Trætheden indfinder sig og det bliver svært at holde koncentrationen og fokus på kørslen.
Selv med en god bil, vinterdæk, hjælpemidler som GPS er det en anstrengende oplevelse at færdes derude og man bliver træt både fysisk og mentalt af koncentration og anspændelse."


Så er der inviteret til en fest i familien...
"Vi ankommer til selskabet, hvor stemmerne fra festdeltagerne hvirvler ud fra dørene til lokalet, hvor bordene står dækket og musikanlægget sørger for stemningen....
Lydene fra glade menneskers konversation blandes med musik, klirrende glas, bestik, porcelæn, stolenes skraben mod gulvet, trinene fra damernes høje hæle på vej til buffeten....
Høreapparater og den eksterne mikrofon sender lydbilledet videre.. ufiltreret.
Festlydene slører samtalen blandt de omkringsiddende, den dæmpede hyggebelysning vanskeliggør mundaflæsning.
Øjnene afsøger konstant omgivelserne for pejlemærker, ørerne anspændes for at opfange kendte stemmer, emner i samtalen. Kroppen er anspændt af agtpågivenhed. I løbet af aftenen vil spændingerne give hovedpine, øjnene begynde at svie af at stirre på ansigterne omkring bordet. Trætheden indfinder sig og det bliver svært at holde koncentrationen og fokus ved samtalen.
Man opgiver at konversere....
Man sidder alene ... sammen med mange. Isoleret af lyd!"

Selv udhvilet, med høreapparater og evt. en ekstern mikrofon er det en anstrengende oplevelse at være til fest og man bliver træt både fysisk og mentalt af koncentration og anspændelse.
Lydbombardementet til festen er som snefnuggenes kaotiske hvirvel foran bilen. Det er umuligt at sortere i indtrykkene, man kan ikke orientere sig. Man bliver overvældet af træthed af begge dele.

Det er enormt ressourcekrævende at have sanserne på overarbejde.

Høresansen hviler aldrig. Energiforbruget kan sammenlignes med at der er hul i benzintanken; pludselig er tanken tom. Man er kørt træt.
At man bliver træt af at køre kan alle vist forstå... men at man bliver træt af at høre?? Nej, vel?

Men som jeg viste i et tidligere indlæg, er det at høre, definere, forstå, en sammensat proces, der optager en stor del af opmærksomheden.
Med nedsat hørelse, øges koncentrationen for at få det hele med og man er konstant agtpågivende over for omverdenen. Man kan høre noget, men ikke sortere alt det , der kommer ind i øregangene...
Derfor bliver man træt. Hjernetræt!

Hvis I kender nogen, der ofte fravælger familiefesterne, at gå i byen, ophold i personalerummet, kaffestuen eller lignende... så er det måske ikke, fordi de er asociale, men fordi det koster for meget at være social.
Jeg vil gerne være sammen med mennesker, men jeg kan ikke lide følelsen af at sidde isoleret. Jeg kan heller ikke lide oplevelsen af at blokere for samtaler, fordi jeg tilfældigvis sidder der og er døv til den ene side og ikke hører godt til den anden side! Det er så akavet!!!
Jeg vil hellere  mødes i roligere omgivelser og med færre rundt om bordet!